Annonce

Annonce

Svar: Pludselig gråd ved putning - part 2


7. januar 2020

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Det er super fint, at du skriver tilbage, og jeg vil naturligvis meget gerne svare på dine nye spørgsmål :)

De gode vaner og rutiner, som I allerede har, hvor I putter jeres datter i egen seng, er helt tryg ved at sove osv. er aldrig noget dårligt. Det har givet hende en erfaring med sig om, at det er skulle i seng forbindes med noget dejligt og er en hyggestund, som hun kan se frem til. Det er super godt, og det er vigtigt, at I holder fast i dette - også når I f.eks. skal flytte til april/maj - så hold fast i, at hun naturligt stadig kan blive puttet i egen seng på eget værelse, hold fast i jeres rutiner, genkendeligheden og dermed tryghed.

For - hun bliver naturligt mere og mere bevidst og de rutiner I har fået skabt kan let blive ødelagt, hvis ikke I er opmærksomme på, hvordan I reagerer og hjælper hende, når hun skal sove. Det betyder, at hvis hun pludselig nu begynder at blive puttet i jeres seng eller vænnes til at skulle sove sammen med jer efter midnat, så vil hun naturligt meget hurtigt kunne begynde at protestere over sin seng og vil naturligt kunne søge jer mere og mere om natten. Ikke fordi hun er utryg ved at sove selv, men fordi hun pludselig lærer, at sådan kan hun også sove.

Det I har givet jeres datter med på vejen er ikke ødelagt, men I skal naturligvis være opmærksomme på netop at bibeholde de gode putterutiner og ritualer :)

Der er ingen tvivl om, at efter en ferieperiode, kan hun naturligt godt begynde at sove dårligt. Det er naturligt svært at være adskilt fra jer i dagtimerne og det er hårdt igen at skulle vænne sig til en travl hverdag - det er ofte lidt hårdt for både børn og forældre. Alt hvad hun oplever om dagen skal hun bearbejde, når hun sover, så det giver naturligt ekstra ...


Annonce

... drømmeoplevelser og dermed uro, når hun starter i dagpleje igen. Ligesom det kan blive sværere at koble fra overfor dagen og alle oplevelserne og dermed sværere at falde i søvn.

Jeg tænker ikke, at I skal være så bekymrede for gulvbrædder der knirker, fjernsynet der kører eller jeres små- og hyggesnakken sammen. Det er netop ofte beroligende og trygt at hun kan høre jer - og ikke skal ligge i sin seng og være bange for at I er forsvundet. Det er rart for hende at kunne høre, at I stadig er der - og har hun brug for jer, så kan hun kalde og I kan svare "ja, vi er lige her, nat-nat skat"...

Det kan være en god idé, hvis I har en lille natlampe, evt. en pære ved døren, så hun kan se, hvor døren er - det kan også være trygt at vide, hvor man kommer ud af værelset. Det er dog vigtigt, at lyset ikke er så skarpt, at det appellerer til vågenhed. Nogle gange kan det være en idé at have lys i rummet uden for værelsesdøren, så når døren står åben, så kommer der stadig lys ind.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvorvidt hendes tremmer skal på sengen igen afhænger helt af, om hun forsøger at kravle ud over tremmerne. Hvis hun ikke forsøger at forcere sin seng, så må hun meget gerne have tremmerne på. Nogle børn oplever større tryghed ved dette, så hvis hun ikke selv har vist behov for at få tremmerne af (ved at klatre over) så må I gerne sætte dem på. Mange børn er først omkring 2.5 år, før de gerne vil have tremmerne væk...

Der er højst sandsynligt tale om en periode hos jer og jeg krydser fingre for, at det ikke varer mere end nogle uger :) Det er dog som sagt vigtigt, at I forsøger at bibeholde de gode rutiner, som I allerede har, så når denne periode er ovre, så er I tilbage til det gamle og står ikke i en ny svær situation...

Håber du kan bruge denne uddybning. Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce