Annonce

Annonce

Svar: Søvn rutiner - 2 mdr.


15. december 2019

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære førstegangsmor

Tak for dit brev og stort tillykke med den lille pige :) Og velkommen til :)

Jeg kan godt forstå at du bliver både træt, frustreret og ked af det, når du oplever, at jeres datter kan være vågen i mange timer - og det er bestemt ikke meningen, at hun skal være vågen fra kl 14-22! Derfor er det rigtig godt, at du forsøger at gøre alt hvad du kan, for at få hende til at sove.

Der er dog flere ting, som kan spille ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge :)

Når børn ikke sover, så skal man altid kikke på deres indtag af mælk. Vågne børn er ofte meget sultne børn, og derfor er det vigtigt ,at du sikrer dig, at hun får mælk nok. Du fortæller, at du er begyndt at supplere med en flaske, og det lyder som en god beslutning. Som jeg læser dit brev, så spiser hun fint at flasken efter at have ammet hos dig, og om aftenen og natten hjælper det hende ofte til bedre ro. Det kan derfor være en overvejelse værd, om hun også skal suppleres med lidt flaske om dagen...

Du skal også sikre dig, at hun ikke græder og har svært ved at sove, fordi hun har smerter eller andet som generer hende. Nogle børn får en skævvridning af deres nakke eller skuldre i forbindelse med fødslen, og det kan give smerter. Nogle børn har svært ved at sove fordi de har ondt i maven, ørerne eller lignende, og det kan være en god idé at du får jeres læge til at kikke hende ekstra godt igennem og sikre, at hun f.eks. ikke har ondt i skulder, nakke, ryg, lænd, kraveben...

Derudover så er det sådan, at små børn har det man kalder for bevidsthedsstadier. Det er deres måde at vise tegn på træthed, eller måden de signalerer, om de har lyst til at pludre, lege osv.:

Stille årvågenhed: Er der hvor din datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme, som at hun har behov for at sove.

Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke, at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.

Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. Tegnene på døsighed kan man ofte også se lige der, hvor hun er ved at vågne lidt op fra en lur. Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Når hun ikke er ældre end hun er, så skal hun ikke være vågen i mere end 1.5-2 timer af gangen. Når hun har været vågen, ligget og kikket (stille årvågenhed) og være aktiv (aktiv årvågenhed) så vil hun begynde at blive urolig, ked af det, søgende - og her skal hun så have mælk, og så skal hun puttes. Nogle børn sender meget tydelige signaler og man er ikke i tvivl om, hvad det er de vil eller har behov for. Andre børn kan være svære at aflæse, hun virker måske vågen, aktiv, interesseret i alt hvad der sker omkring jer og pludselig bliver det så for meget, og hun bliver overtræt - og kan ikke sove. Hvis hun er svær at aflæse, så må du kikke på klokken og beslutte, at nu er det tid til at sove, og så give hende mælk og putte hende.

Bryst eller flaske skal indgå som en fast del af hendes putteritual. Det at få mælk, mærke varmen fra mælken, ligge i din favn, mærke din varm og din ro, vil naturligt hjælpe hende til at koble fra og bedre kunne overgive sig til søvnen. Da du både ammer og giver flaske, så kan du godt forsøge at sætte dig med hende og amme hende som nu, og derefter så putte hende fra dig - og først der supplere med en flaske. Det er vigtigt, at du eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Nogle gange kan det hjælpe hende til at overgive sig til søvnen, hvis hun får lov til at falde i søvn, hvor hun ligger og ikke først falder i søvn hos dig, flyttes og derfor vågner op.

Du kan også med fordel vælge at lægge dig med hende og amme hende i din seng. Det må du gerne gøre både om dagen, aftenen og natten. Som du selv skriver, så sover hun ofte godt, når hun ligger sammen med dig på madrassen - men du sover dårligt :) Nærheden, det at ligge tæt med dig, mærke dig og få brystet og ...


Annonce

... falde i søvn på denne måde kan godt hjælpe hende til at sove et længere søvnstræk, og det giver også dig mulighed for at få lidt hvile i løbet af dagen :)

Du skal lige nu ikke være bange for at give hende dårlige vaner eller "forkæle" hende. Hun er kun 2 måneder gammel og det vigtigste er, at du hjælper hende til at sove, og hvis hun kan sove, fordi hun falder i søvn liggende tæt med dig, så er det en god prioritering lige nu. Det samme gælder, hvis det fungerer at putte hende i barnevognen og trille hende en længere tur - hvis du kan holde hende sovende ved netop at trille hende, så er det godt at prioritere lige nu. Lige nu er det vigtigste, at du hjælper hende til at sove, og ikke hvordan hun falder i søvn. Det må vi ændre på senere hen :)

For at forebygge vuggedød er det bedst, at du putter hende over i egen seng, når hun har fået mælk om natten og lader hende fortsætte sin søvn der. Du kan tage hende op, når hun vågner, amme hende og/eller give en flaske og putte hende tilbage i sengen igen, når hun atter skal have mælk. Hvis du vælger at I skal sove sammen, så er det vigtigt, at hun har fuld plads omkring sig og har sin egen dyne. Hun må ikke få det for varmt og du må ikke kunne komme til at lægge dig på hende... Det er også bedst at hun sover i samme rum, som du sover - dine natlige lyde er med til at holde hendes vejrtrækning igang om natten :)

Jeg forstår godt dine bevæggrunde for at gå i stuen med hende om natten, sætte dig og amme hende der, supplere med flaske osv. Det kan være lettere at få hende til at spise på denne måde og det kan nogle gange være en god prioritering - når det er sagt, så er der dog også en risiko for, at hun vågner for meget op og derfor netop bruger 1.5 time på at være vågen, før hun så er parat til at sove igen. Det kan være en god idé, at du om natten forsøger at hjælpe hende med så lidt aktivitet fra din side som muligt. Forsøger at give hende mælk mere eller mindre imens hun sover ,så hun ikke vågner. Kun skifter bleen, hvis der er afføring - en tisseble kan du evt. lade være. Ikke tænder lys, ikke småsnakker for meget med hende osv., fordi hun skal lære, at om natten sover hun, om dagen er hun vågen...

Det er naturligt, at hun ikke har et puttetidspunkt om aftenen omkring kl 20, men nogle gange først er klar til at sove kl 22. Det kan og vil ændre sig i takt med at hun bliver ældre. Hvornår hun går i seng, afhænger helt af dagens rytme og afhænger også af hendes alder.. Det er på samme måde helt okay og helt naturligt, at du oplever at hun sover bedst i nærheden af dig. Når hun ligger hos dig, kan hun mærke din vejrtrækning, hører dit hjerte slå, dufte dig, fornemme dig - alt sammen genkendeligt fra hun lå i din mave, og det er derfor tryghed for hende at være tæt ved dig.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du fortæller, at du har svært ved at lægge hende fra dig om dagen og igen kan det nogle gange være en god idé at du vælger at lægge dig med hende i dobbeltsengen og netop udnytter, at du med din nærhed og brystet på denne måde kan få hende til at overgive sig til søvnen. Det kan også være, at hun vil have glæde af en vikle eller slynge, så du kan have hende tæt hos dig, give hende masser af nærhed og samtidig også give hende mulighed for at koble fra og finde roen hos dig - imens du så kan få lavet lidt praktisk i hverdagene...

Nogle børn har glæde af det der kaldes white noise eller det kan være at afspille livmoderlyd eller lignende. Du kan købe bamser, som kan afspille dette. Du kan også downloade en app og se om det vil have positiv effekt på jeres datter...

Du skal være opmærksom på, at hun stadig er så lille, at hun ikke har evnen til at lukke lyde ude. Hun hører alt. Hvis du har radioen tændt i løbet af dagen eller TV'et kører, så vil hun høre dette, ligesom hun vil høre alle andre lyde omkring jer. Det kan gøre det ekstra svært for hende at koble fra og falde i søvn. Derfor er det vigtigt, at du prøver at skærme hende og hjælpe hende til at sove ved f.eks. at slukke for unødig støj i løbet af dagen. Hvis du ikke ser TV eller hører, hvad de taler om i radioen, så sluk for det. Du behøver ikke liste rundt, det er ikke fordi hun ikke må høre lyde, når hun skal sove, men den unødige støj og uro, må du gerne forsøge at minimere...

Hun kan nogle gange have glæde af at sove afsides f.eks. i soveværelset, når du er i stuen eller i køkkenet, eller hun kan puttes i barnevognen og stå i haven, hvis du har mulighed for det. Det kan skærme hende og hjælpe hende til bedre at sove :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre. Derudover vil jeg anbefale dig meget at læse to af mine bøger "Helens bog om børn og søvn", hvori du kan læse om søvnen i forskellige alder, og hvordan du hjælper hende bedst muligt. Og også min bog "Helens bog om gråd og trøst", hvori du kan læse om forskellige årsager til, at hun græder, og hvordan du bedst trøster hende og hjælper hende :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce