Annonce

Annonce

Svar: Har brug for hep


30. oktober 2019

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Du har sandsynligvis ret, når du skriver, at du "ikke tror på at det kan lykkes" - det kan det godt på sigt, men det vil faktisk være lidt svært lige nu at indføre det du ønsker - putte jeres datter med en bamse, sige godnat og gå ud... og der er mange grunde til, at det ikke rigtig passer som løsning netop nu:

For det første, så er jeres datter lige nu i det man kalder separationsfasen. Det betyder, at hun - faktisk mere end nogensinde - har mere behov for tæt fysisk kontakt og nærhed, og brug for at vide, at I er der for hende, at hun ikke er ladt alene, samtidig med at hun naturligt er igang med at være mere på afstand af jer. Hun forstår ikke, hvor du går hen, når hun ikke kan se dig. Hun har brug for at se dig, for ikke at føle sig forladt og alene, og derfor bliver hun oprigtigt ked af det, når du går fra hende. Du vil opleve det om aftenen, når du forsøger at putte hende og gå fra hende, og du vil også opleve det i løbet af dagen, hvor hun kan blive rigtigt ked af det, hvis du f.eks. lader hende være alene i stuen, imens du går i køkkenet eller på toilettet.

Hendes alder gør naturligt, at hun har en stor motorisk uro. Hun begynder at bevæge sig mere og mere omkring, kryber, begynder at lægge sig op i kravlestilling, vugger frem og tilbage, måske forsøger hun nogle gange at rejse sig op... og det giver en naturligt stor motorisk uro - når hun skal sove. Både når hun skal lade roen komme over sig og falde i søvn og også når hun sover, hvor hun får sig lagt i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra.

Dertil kommer at alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, når hun sover, og lige nu er hendes drømmeaktivitet meget stor. Det betyder, at hun om natten kan have mange forskellige lyde - hun kan grine, pludre, småsnakke - og hun kan også ligge og klynke, pive, græde.. alt sammen på grund af de drømme hun har.

Alt dette betyder naturligt, at hun har brug for jeres hjælp, når hun skal sove. hun har brug for at du hjælper hende til fysisk og mental ro med dine hænder, kærtegn, beroligende ord, din nærhed, kontakt.. så hun kan mærke at du er der og ikke er forsvundet og hun derfor kan være helt tryg ved det at skulle sove.

Det betyder ikke, at du ikke kan putte hende og gå fra hende - for nogle gange vil det rigtige være at lade hende karte rundt i sengen, lige trække tiden lidt, tumle lidt rundt og komme af med lidt overskudsenergi, lade hende trille om på maven og falde i søvn der. Men andre gange dur det ikke at gå fra hende, fordi hun bliver ked af det - og her er du nødt til så at være der for hende, hjælpe hende til ro og netop hjælpe hende med at koble fra og overgive sig til søvnen med nærhed.

Se til metoden - som er den du nævner - hvor du putter hende, og går fra hende, er væk i højst 3 minutter og kommer tilbage - kan bruges, hvis du oplever, at hun gerne vil lege og søger underholdning, når hun skal sove. Ved at gå, så signalerer du, at der ikke skal leges nu, men at det er sovetid - og ofte behøver du kun gå fra hende 1-2 gange, så forstår hun godt, at det er sovetid og ikke legetid, og så kan du med en beroligende hånd og en godnatsang give hende den nærhed, som skal til for at hun overgiver sig til søvnen. Græder hun - så skal du ikke gå fra hende.

Når det så er sagt, så er det helt naturligt, at mælk stadig indgår som en fast del af hendes putteritual og hvis du ikke ønsker at amme, men ønsker at far eller bedsteforældre skal kunne putte hende på lige fod med dig, så vil det være nødvendigt, at jeres datter tager imod en flaske - så hun i stedet for amning får flaske før hun skal sove. Hun har brug for enten amning eller flaske til hun er 12 måneder gammel og når hun søger brystet om aftenen, så er det et reelt behov :)

Det er her rigtig godt, hvis du kan få hende til at slippe brystet (eller flasken) før hun sover helt. Så hun ikke falder i søvn i din favn og med dit bryst i ...


Annonce

... munden, men bliver flyttet fra din favn og ned i sengen lige før hun sover helt. Det er vigtigt, at hun registrerer at hun faktisk ligger i sin seng og forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Sengen skal være tryg og rar for hende.

Du kan give hende en putteklud/sutteklud, som dufter af dig. Lade kluden følge med fra din favn og ned i sengen, så hun stadig har duften af dig med sig og derfor fornemmer, at du stadig er i nærheden. Hun kan på sigt også blive puttet med en bamse, som naturligt kan fungere som substitut for mor og far - men det er for tidligt. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de begynder at bruge en sådan bevidst... Hvis du giver hende en bamse nu, så vil det derfor ikke fungere og hun vil ikke have glæde af det - men efter 1 års alderen kan det være en god idé at indføre denne... :)

Med hensyn til at få far på banen, så vil det være rigtig godt, hvis far kan begynde at gøre alt det som leder op til putning - og det vil være rigtig godt, hvis jeres datter fks. tilbydes et bad om aftenen og denne efterfølges af en godnatgrød. Det vil sige, at I kan have en aftenrytme, som ser således ud:

Aften 18: Aftensmad - spiser almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være moset mad og også mad i stykker, som spises med fingrene (så pincetgrebet øves) og som gnaves af hånden. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv. Og alt dette gøres af far... badet bør ligge godt en time før putning for at have effekt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Tilbydes en godnatgrød ca 19.15-19.30 - det kan være en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød, vand eller mme af kop. Denne gives også af far - og får derefter børstet tænder, hvilket også gøres af far.

Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20 - eller tilbydes flaske af far. Jo mere far har gjort alt det, som leder op til putning, jo lettere vil det være at tilbyde hende en flaske, hvis du en dag ikke er hjemme...

Sen aften 23-24: Ammes eller tilbydes drømmeflaske og sover uden yderligere resten af natten og indtil næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød.

I takt med at jeres datter vænnes til at far tager over om aftenen og evt. også giver flaske, jo lettere vil bedsteforældrene naturligt også kunne passe jeres datter om aftenen, hvis både mor og far ikke er hjemme. Men hvis jeres datter kun vil have brystet og ikke har lært eller ikke kan finde ud af det med flaske, så er det nødvendigt, at du ammer hende.. en enkelt aften kan hun godt blive puttet uden amning, fordi mor og far skal i byen og så må bedsteforældrene finde ud af at hjælpe hende, men ellers så er du nødt til at bibeholde amning - og dermed også være den der står for putningen...

Så.. jeg vil meget gerne heppe på dig, og det kan også sagtens lade sig gøre at putte jeres datter uden bryst på sigt. Men det er vigtigt, at du sætter nogle realistiske mål, og at I finder ud af, hvad I vil hos jer, og hvordan det så kan lykkes bedst. Det betyder, at I skal overveje, om jeres datter skal tilbydes flaske i stedet for bryst, far skal på banen om aftenen, og I skal indføre nogle rutiner, som han naturligt gør - bad og godnatgrød, tandbørstning (hvis hun har fået tænder), putteklud/sutteklud (bamse er for tidligt), bestemte kærtegn, godnatsang eller lignende og arbejde på, at hun falder i søvn i egen seng og uden bryst eller flaske i munden, så hun gradvist acceptere sin seng som stedet, hvor hun skal sove og er tryg ved det. Og så skal I hele tiden vurdere, hvad hun har behov for - om det vil være okay at gå og lade hende tumle rundt og falde i søvn på egen hånd, eller om hun har brug for ,at I er hos hende, bruger 10 minutter på at finde roen og overgive sig ved jeres hjælp. Det er vigtigt, at hun forbinder det at sove med noget trygt og dejligt. Det skal være rart at komme i seng :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce