Annonce

Annonce

Svar: Søvn og amning - snart 4 mdr.


9. september 2019

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære S

Tak for dit brev :)

Det kan godt lyde som om, at jeres datter er ved at være så stor, at hun begynder at have behov for mere mælk, og derfor netop melder sig hyppigere. Det er nemlig sådan, at jo hyppigere hun spiser hos dig, jo mere mælk producerer du. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at følge hendes behov og lægger hende til brystet, når hun viser behov - og så vil din mælkeproduktion ofte tilpasse sig inden for 1-2 døgn...

Det lyder dog også som om, at det her stået på lidt længere tid - det med den ekstra hyppige amning og jeg tænker, at også hendes alder og udvikling kan spille ind. Din datter er knap 4 måneder nu og det betyder, at der sker nogle ændringer både i hendes søvn og hendes spisemønster.

Det vil ofte være sådan at børn i denne alder får tendens til at 'slatspise' lidt i løbet af dagen. Din datter er mere opmærksom nu og bliver mere og mere bevidst, og hun bliver pludselig optaget af andre ting, har svært ved at koncentrere sig om brystet, slipper, tager fat, dier lidt igen, slipper igen, afviser og lader sig ligesom nøjes. Falder så i søvn, vågner op og spiser så lidt igen og samme mønster gentager sig.

Samtidig begynder hendes søvn at indeholde flere stadier og det betyder, at mange børn vil have svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. I stedet for at sove videre så vågner de op og skal vugges, trilles, nusses ekstra eller måske have bryst igen for atter at sove videre. Børn i din datters alder kan på den måde også have tendens til at 'slatsove' lidt

Det er vigtigt, at du nu forsøger at finde en nogenlunde fast rytme i løbet af dagen, så din datter ikke ikke slatspiser og slatsover, men får spist et godt måltid, bliver fyldt rigtig godt op, har nogle gode aktive vågenperioder, tumles med, pludres med, stimuleres både motorisk og mentalt, hvorefter hun så ofte får mad igen og atter puttes. Og hvor du så hjælper hende med at sove lidt længere lure.

Det vil være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen (har hun brug for 4 lure lige nu, er det også helt okay) og det vil være rigtig godt, hvis mindst en af lurene kan vare 1.5 time eller mere.

Det vil være rigtig godt, hvis du nu begynder at se dagen inddelt i vågne og aktive perioder, og perioder hvor hun skal sove. Hun skal blive fysisk og mentalt træt, og hvor du sandsynligvis tidligere har brug meget tid på at skærme hende og svøbe hende, når hun skal sove, så skal du nu fokusere på, at hun godt må bruge sig selv mere aktivt, og at hun nu ikke længere er et spædbarn men en lille baby. Og på den måde måske aktivere hende mere og også forlænge hendes vågne ...


Annonce

... perioder lidt mere. Du kan lave forskellige bevægelege med hende, tumle med hende, danse med hende, synge fagtesange for hende osv. så I stadig er tætte og hun kan mærke dig - men hvor der er lidt mere fokus på aktivitet end putning :) Du kan også med fordel lægge et bad ind midt på dagen, så du på den måde skaber en længere aktiv periode, før hun så skal have mælk og puttes til sin middagslur.

Du må gerne lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen, når hun skal sove til middag hvis du på den måde kan holde hende sovende til en længere lur midt på dagen, eller du kan give hende mælk, putte hende i barnevognen og trille hende en tur, der er så lang, at du passerer det tidspunkt, hvor hun normalt ville vågne op...

Du skriver, at du gerne vil amme hende til hun er 5-6 måneder... mener du i forhold til start med skemad eller tænker du, at du evt. gerne vil supplere med en flaske? Hvis du tænker i forhold til skemad, så er det fint, at du lige nu forsøger at se lidt på rytmen, hjælper hende med at spise længere tid på et bryst af gangen, så hun "tømmer" brystet godt og kommer lidt væk fra at slatspise. Det er netop vigtigt, at hun spiser godt i bund på hvert bryst og ikke spiser lidt fra den ene og så den anden side... Og så kan du se, hvornår hun viser sig parat til skemad. Du bør tidligst starte i 4 måneders alderen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis du overvejer flaske på sigt, fordi far f.eks. skal have barsel, så er det vigtigt at være opmærksom på, at du ikke bør introducere den for sent, fordi du så kan risikere, at hun vil foretrække den ægte vare/brystet... Hvis du venter med at introducere en flaske til hun er 5-6 måneder gammel, så er det derfor ikke sikkert, at hun vil have den og med det in mente, kan du godt overveje, om du måske skulle forsøg med en flaske nu. Modermælkserstatning kan mætte lidt mere end modermælk, og en flaske dagligt f.eks. sen aften, kan nogle gange give et lidt længere søvnstræk, hvilket kan være rigtig dejligt for både dig og hende. Resten af døgnet kan du naturligvis amme hende, som du plejer.

Der vil altid være en risiko for, at barnet foretrækker flaske, når man begynder at tilbyde denne, men hvis du har et behov for at give flaske fra 6 måneders alderen, så er der intet i vejen for, at du forsøger med én flaske i døgnet nu... :) Det afhænger som sagt helt af, hvad du mener, når du skriver at du gerne "vil amme til hun er 5-6 måneder" :) Din datter har brug for modermælk eller modermælkserstatning til hun er 12 måneder gammel, så hvis du allerede nu ved, at du ikke vil amme så længe, så vil det være godt at introducere hende for lidt erstatning ....

Jeg håber, at du kan bruge disse overvejelser lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce