Annonce

Annonce

Svar: Min baby kan kun falde i søvn ved mit bryst


10. august 2019

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til - og dejligt at høre, at du har fulgt lidt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive :) Og stort tillykke med den lille pige!

Det lyder umiddelbart som om, at det er blevet lidt for hyggeligt at ligge med brystet i munden. Det er dejligt for hende, men rigtig hårdt for dig :) Og med den alder hun har, må du meget gerne forsøge at skabe lidt rytme, hvor hun spiser godt og derefter puttes til en lur :)

Det vil være rigtig godt, at du stadig ammer hende hver 3-4 time og timer tælles fra amningen starter. Det betyder, at hvis hun f.eks. er ammet kl 12, så vil det være rigtig godt, at du lægger hende til brystet igen mellem kl 15-16...

Når du ammer hende, så skal du være opmærksom på, at hun ikke bør falde i søvn undervejs i amningen. Det er vigtigt, at du forsøger at holde hende igang ved brystet. Det kan du f.eks. gøre ved at trykke hende i håndfladerne og under fødderne, nusse hende i hovedbunden og også meget gerne ved at skifte ammestilling undervejs.

Det kan med fordel starte med at amme hende i den traditionelle stilling, hvor hun ligger mave mod mave med dig, og når hun så har spist godt, slipper og måske har brug for en bøvsepause, så tager du hende op og lader hende bøvse af - og så lægger du hende til samme bryst igen, men i tvillingestillingen. Så du på den måde hjælper hende til at "tømme" et bryst af gangen og spise færdig, før hun så puttes til en lur.

Hvis hun har sovet en længere lur og naturligt derfor så er sulten, når hun vågner, så starter du med at lægge hende til jf. ovenstående, og når hun så har spist godt hos dig, så vil hun sandsynligvis være vågen, I kan pludre lidt, hygge lidt og være aktive sammen, og før hun så skal sove igen, så tilbyder du hende modsatte bryst, hvor hun så tager toppen og derefter puttes. Når hun så vågner, så starter du med at lægge hende til det bryst, hvor hun tog toppen sidst, så hun får spist godt i bund der og derefter er parat til en ny vågen og aktiv periode.

Det er helt naturligt, at hun skal have mælk som en fast del af sit putteritual, og hun er stadig så lille, at hun gerne må falde i søvn med dit bryst i munden. Når man ikke er mere end 1-2 måneder gammel, så er det helt naturligt, at hun sover bedst i dine eller fars arme. Når hun ligger hos jer, så mærker hun jeres varme, hører jeres hjerte, føler sig omsluttet og holdt, hun kan mærke jeres vejrtrækning osv. og det er alt sammen ting hun kender fra tiden i livmoderen. Det er derfor trygt og dejligt for hende at sove hos jer.

Når det så er sagt, så vil det dog være rigtig godt, at du nu stille og roligt begynder at arbejde på at flytte hende fra din favn og ned i liften, når hun skal sove. Så hun stille og roligt hjælpes til at sove mere og mere på afstand af dig, og så du også får frigivet lidt tid til at få lavet lidt praktiske ting, når hun sover.

Det kan være en fordel, at du svøber hende, fordi det at være svøbt vil gøre det lettere at flytte hende fra din favn og ned, hvor hun skal sove. Hun vil naturligt ...


Annonce

... føle sig holdt, men det vil være af et klæde og ikke af dine arme. Jeg kan se, at du bor et sted, hvor det er koldere i vejret nu (i forhold til DK), og derfor kan du godt svøbe hende. Du skal naturligt dog stadig være opmærksom på, at hun ikke får det for varmt, når hun først sover :)

Du må også meget gerne introducere en sut. Måske skal du forsøge med lidt forskellige modeller for at finde ud af, hvilken hun bedst kan lide og det vil være rigtig fint, at du efter amning erstatter brystet med en sut og putter hende med den. Hun kan også blive puttet med en klud, der dufter lidt af dig. Kluden kan kobles til sutten, evt. trækkes igennem suttens ring og være hos hende, når hun skal sove. Det kan også give lidt ekstra tryghed, men igen skal I naturligvis sikre jer, at hun ikke får det for varmt og kluden må ikke kunne glide over hendes ansigt, når hun sover.

Som sagt skal du tilbyde hende brystet, som en fast del af putteritualet og så skal du prøve at lægge mærke til, hvornår hun er færdig med at amme. Det vil sige, at når hun har spist godt hos dig - gerne af to omgange - så tilbydes hun sutten og der skal ikke gå mere end et par minutter, før hun er ammet og så bliver puttet. Går der længere tid, så falder hun for meget i søvn og vil blive frustreret og ked af det, og så er det, at du risikerer at hun vågner, græder, protesterer og du skal starte forfra...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Prøv at starte med at skifte hende og i forbindelse med skiftning, så bliver hun svøbt og så ammes hun, imens hun er svøbt. Når hun er færdig med at spise, så udskift evt. brystet med sutten. Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun næsten sover, men dog ikke sover tungt. Put hende stille og roligt fra din favn ned i egen seng, lift eller barnevogn. Hun er stadig svøbt, og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer, at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Ligger hun i liften kan du svinge den lidt, ligger hun i barnevognen kan du trille hende og på den måde lulle hende ind i søvnen.

Du må også gerne lægge dig med hende og amme hende liggende i dobbeltsengen og så lade hende falde i søvn ved siden af dig... Du kan godt trække dig væk fra hende, når hun sover og blot lade hende sove videre, du skal naturligvis dog sikre dig, at hun ikke kan trille ud af sengen, og det skal være sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Med den alder hun har, kan hun pludselig godt bevæge sig rundt, og det er vigtigt, at hun ikke kan trille på gulvet...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om Børn og Søvn". I den kan du læse meget mere om søvnen fra nu og de næste år frem, og hvordan du gradvist skaber gode søvnvaner for jeres datter - og dermed også for dig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce