Annonce

Annonce

Svar: Søvn og døgnrytme - 9 mdr.


10. februar 2019

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Karina

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din dreng - og velkommen til :)

Der er ingen tvivl om, at flere ting spiller ind hos jer. Du nævner selv separationsfasen og den er naturligt en del af forklaringen på, hvorfor jeres dreng har så svært ved at finde ro, overgive sig til søvnen og også sove uroligt - når han endelig sover. Den forklarer også, hvorfor jeres dreng går, når du går fra ham. Du skriver blandt andet "jeg sætter ham i hans seng, imens jeg går ud af værelset for at blande en flaske – her græder han som oftest, når jeg forlader værelset på trods af, at jeg har fortalt ham, at jeg går ud og laver hans flaske for derefter at komme tilbage til ham."

Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor du går hen og ikke kan forholde sig til en forklaring om, at du kommer tilbage. Han er nødt til at se dig, for at forstå, at du ikke er forsvundet, når han ikke kan se dig, så tror han, at du har forladt ham. Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage. Derfor bliver han oprigtigt ulykkelig, når du går væk.. og derfor bliver han ofte også oprigtigt glad, når han ser dig igen, hvor du så tager ham op, sætter dig med ham og han igen falder til ro og føler sig helt tryg ved, at du stadig er der :) De fleste børn er omkring 16 måneder, før de hjernemæssigt begynder at have lidt fornemmelse for, at vi ikke er forsvundet, men kan være på den anden side af væggen....

Derudover spiller hans dagsrytme også ind og da fremtiden snart byder på hverdag i dagpleje og en tidligere rytme, så vil det være rigtig godt, hvis du kan begynde at køre en sådan rytme ind nu. Når han kommer tidligere op, vil han som du selv er opmærksom på, naturligt få behov for to lure dagligt. Det vil være rigtig godt med den alder han har, det vil passe ind i dagsplejers rytme og den hverdag som han ventes at skulle følge der - og det vil også gøre mængden af dagssøvn og nattesøvn passende i forhold til hinanden. Som det er lige nu, så "sover" jeres dreng faktisk 12-13 timer hver nat fra 18.30/18.45-07.00-07.30 - og det fungerer ikke med så lang en nattesøvn og så lidt dagssøvn. En bedre fordeling vil godt kunne gøre, at hans nattesøvn bliver mere sammenhængende...

Derudover vil de fleste børn have behov for 3 flasker dagligt - og jeg vil anbefale at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. I skal ikke give jeres dreng flaske sen aften, hvis han ikke vil have det og kan spise den i søvne - han skal ikke vækkes for at få den. Men måske vil han tage imod den, hvis I blot tilbyder den imens han ligger i sin seng omkring kl 23, hvorefter han så kan sove videre....

Det vil også være en god idé, hvis I kan tilbyde ham et godnatmåltid og så vil jeg faktisk anbefale, at I lader far tage over omkring putteritualet om aftenen. Det må meget gerne være far, som smører ham med creme, giver ren ble og nattøj på, giver ham et godnatmåltid og børster hans tænder (hvis ...


Annonce

... han har fået tænder) og så kan mor derefter tilbyde ham flaske og hjælpe ham til at sove. Jo mere far gør alt det, som leder op til putning, jo lettere vil far have ved at give ham flasken, hvis mor en aften ikke er hjemme.

Det betyder, at mit forslag til en ny dagsrytme, som kan passe med den hverdag, som han skal have i dagplejen, kan se således ud:

Tidlig morgen omkring kl 06 - vækkes stille og roligt, kærligt.

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.30-9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg og får også stadig grøntsagsmos med kød/fisk til middag. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - måske kl ca. 13-13.30 - afhængig af, hvor lang formiddagsluren har været.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 15-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.

Aften 17.30-18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, mad som spises med fingrene og gaffel, suppleret med mos. Vand af kop.

Gøres klar til putning med lidt vask, massage, smøre med creme, ren ble, nattøj osv.

Tilbydes en godnatgrød som en fast del af putteritualet - f.eks. kl 19 - gerne med mme af en kop. Og får efterfølgende børstet tænder. Gøres af far.

Flaske og puttes til natten ca. 19.30

Sen aften 23: Drømmeflaske kan forsøges, men det er også okay at springe den over, hvis han ikke vågner og virker søgende og virker til at trives med godnatgrød og mme af kop i stedet.

Det vil som sagt være rigtig godt, hvis det er far som gør ham klar til natten med bleskift, nattøj og godnatgrød - og lige nu kan du så fortsat tilbyde flasken, fordi du har størst held med at få ham til ro. Når du giver ham flasken, så er det dog vigtigt, at han ikke falder i søvn i din favn, og da han lyder til at blive meget uroligt netop ved skiftet fra favn til seng, så vil det være et forsøg værd, at du tilbyder ham flasken direkte i sengen. Han skal ikke falde i søvn med den i munden, men helst nå dertil, hvor han slipper flasken, smiler til dig og triller om på siden og sover. Du må stadig meget gerne synge godnatsang osv. som du allerede har indført, det er super godt - men han skal lulles i søvn, der hvor du ønsker han skal sove - og ikke i din favn. Det er vigtigt, for at han kan finde ro, at han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Det vil også gøre det lettere for dig at hjælpe ham, hvis og når han vågner om natten og har brug for hjælp til at komme videre i søvnen - uden at du igen og igen skal tage ham op i din favn, vugge ham, gå rundt med ham :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - der er lidt at gå igang med, så start med dagsplanen og begynd med at starte dagen tidligere, fordi stå op tidspunktet naturligt spiller ind på resten af dagens forløb :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce