Annonce

Annonce

Svar: Putning - næste skridt?


28. januar 2019

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre, at det er gået bedre med at putte jeres datter end I lige umiddelbart havde forventet :)

I fortæller, at I ofte putter jeres datter omkring kl 19.45, og at hun ofte bruger 1-1.5 time på at falde i søvn.. det betyder, at hun ofte først sover omkring kl 21 - og faktisk lyder det som om, at I lige nu nok putter hende lidt for tidligt. Hvis hun sover fra kl 21 til 07 og ca 2 timer til middag, så får hun samlet ca. 12 timers søvn i døgnet - og det er faktisk okay. Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på godt 2 år er 12.5-13 timers søvn i døgnet, så jeres datter ligger naturligt i underkanten af dette, men ikke meget... Når er er tale om gennemsnitlige tal, så betyder det jo, at nogle sover mere og andre mindre :)

Samtidig så bliver hun jo mere og mere bevidst med den alder hun har. Hun er udmærket klar over, at når hun ligger i sin seng, så sidder mor og far og hygger i stuen, og det vil hun naturligvis være en del af :) Hun synes ikke det er sjovt at ligge på værelset alene og bliver derfor ked af det og protesterer, så snart I går ud. Og lige nu lærer hun, at putningen skal trække ud og at hendes putteritual består af at komme i seng, ligge og lege, pjatte, mor eller far går, hun bliver ked af det, I kommer tilbage og trøster, hun pjatter og leger igen, I synger en sang, forsøger måske igen at gå og komme tilbage, hun hopper rundt...

For at vænne hende til et noget kortere ritual, er det nødvendigt, at I putter hende så sent, at I med sikkerhed ved, at hun vil kunne sove inden for ca 15 minutter. Og det betyder, at hun lige nu måske ikke skal puttes før kl er 21... I skal bibeholde jeres nuværende rutiner med bad, godnatmåltid, få børstet tænder, læse historie i stuen og derefter gå til værelset, hvor hun så puttes i sin seng, beroliges og betrygges, I synger e godnatsang ...


Annonce

... og hun falder så i søvn.. så hun på den måde får en erfaringe med sig om, at det er sådan det foregår.

Og gradvist skal I så arbejde på at rykke hendes puttetidspunkt frem, så hun ikke længere puttes kl 21, men kl 20.45, 20.30, 20.15, 20.00.. altså så hendes puttetispunkt gradvist flyttes frem med ca 15 minutter. Hun kender ikke klokken men følger rutinerne og finder tryghed i at jeres ritualer er de samme og gradvist kan I derved vænne hende til at komme i seng lidt før og stadig være parat til så at sove.

Og ja, det tager tid. I kan ikke flytte hendes puttetidspunkt frem aften efter aften. Det vil ofte tage flere uger, fordi I flere aftener i træk er nødt til at holde fast i samme puttetidspunkt, før I kan flytte hendes rytme igen. Det vil sige, at I måske 4 aftener i træk skal putte hende kl 21, og den 5 aften, kan I så måske pludselig mærke, at hun er træt og parat til at blive puttet kl 20.30, men den 6 aften, er hun så klar ca 20.45...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og det er vigtigt, at I stadig holder fast i hendes stå op tidspunkt og varigheden af hendes middagslur, så hun ikke forlænger søvnen om morgenen eller om dagen, men netop begynder at fornemme et indre behov for at komme i seng og føle sig træt og parat til at sove, når hun så puttes :)

Hvis hun bliver lidt småforkølet, så kan I roligt holde fast i rytmen, som den er og dermed holde fast i den rytme, som I forsøger at hjælpe hende til at have nu. Men hvis hun bliver rigtigt syg, får mellemørebetændelse, høj feber og lignende, så skal I naturligvis lade hende sove og spise, som hun viser behov for og tage hensyn til hendes sygdom og almene tilstand... Og så må I starte forfra, når hun så atter er frisk og virker til at kunne klare det :)

I er allerede kommet rigtig langt hos jer, og det er super dejligt at høre - så fortsæt endelig den gode gænge! Rigtig meget held og lykke herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce