Annonce

Annonce

Svar: Nybagt mor - del 3


27. januar 2019

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Fie

Tak for dit brev og tilbagemelding - det er rigtig fint, at du skriver igen, og jeg vil meget gerne uddybe :)

Når børn er meget vågne og har svært ved at koble fra, finde roen og overgive sig til søvnen, så skal man altid overveje, om det er fordi barnet mangler mad. Vågne børn er ofte sultne børn... Det lyder dog ikke til at være tilfældet hos jer, - du ammer mange gange i døgnet, og din datter har taget rigtig fint på, hun vejede 3500 gram, da hun blev født og vejer nu næsten 6 kg - så hun får, hvad hun har behov for. Det er super godt!

Hun kan som udgangspunkt ikke amme for meget, og din mælkeproduktion vil naturligt tilpasse sig hendes behov. Og det er helt normalt, at hun spiser mere end 8 gange i døgnet - de 6-8 måltider, som anbefales, er hovedmåltider, derudover kommer tørstslukker og små trøstetåre, som hun naturligt kan have behov for. Du skal derfor amme hende, som du fornemmer fungerer bedst for jer begge to.

Når det så er sagt, så har nogle børn et meget stort suttebehov, og det slider simpelthen for meget på mor, hvis mor skal bruges som sut, og barnet derfor dier 10-12 gange i døgnet - og så kan det være en god idé at introducere en sut. Det at sutte virker berolignede og kan blive en god del af hendes putteritual, hun får stillet sin suttelyst, uden at få ekstra mælk ned i maven, og tiden mellem amningerne kan nogle gange forlænges lidt. Undersøgelser viser, at børn der bruger en sut, ofte dier en gang mindre i døgnet end børn, der ikke bruger sut. Og det kan være rigtig rart, hvis man har et barn, som dier meget hyppigt, og som tager rigtig godt på, men naturligt problematisk, hvis der er tale om et barn, som har svært ved at holde vægtkurven, og som man gerne vil have til at die mere...

Nogle gange kan det være en fordel at koble sutten på en klud, som dufter af mor, fordi det så minder om at ligge på din brystkasse og være i din favn. Det kan i begyndelsen være en god idé, at du hjælper hende med at holde sutten i munden ved at holde let på den og sikre, at hun ikke spytter den ud, fordi hun mister vakuum.

Nogle gange kan det også være en god idé at lade far putte med hende, hvor hun feks. kan ligge på hans brystkasse og falde til ro der - med sut og klud - og netop kan mærke fars varme, hans vejrtrækning, høre hjertet slå osv. Alt det som hun også får i din favn og som hun kender fra livmoderen, og som derfor hjælper hende til ro og til at sove - og uden at hun så skal spise yderligere ved brystet. Hun må gerne sove hos far, når far er vågen :)

Der er også børn, som har stor glæde af hvid lyd. Det er forskellige lydfrekvenser kombineret på en ensartet måde. Der er ikke nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde. I kan downloade en app med "white noise". En tændt støvsuger, der står og kører kan også nogle gange minde om hvid lyd...

En anden mulighed kan være hjertelyd eller livmoderlyde. Her kan du måske også finde en app, eller I kan købe en hjertelydsbamse f.eks. en DooDoo bamse eller lignende. Da hun ikke er ældre end hun er, så kan det nogle gange godt hjælpe at putte hende med livmoderlyd. Det kan hjælpe hende til at finde roen og falde i søvn - uden at hun behøver være i jeres favn for at sove, men netop kan vænnes til at finde roen i f.eks. sin seng.

Jeg tænker ikke, at jeres soveværelse er "uhyggeligt" for hende, men hun kan måske godt have glæde af en sengehimmel, en sengerand og lignende, som gør hendes sovested lidt mere "huleagtigt" og så det igen minder lidt om at være i livmoderen og puttet på en anden måde :) Jo mere genkendelighed, jo større tryghed.

Du må også meget gerne putte hende i lift eller voksipose og trille hende en tur i barnevognen for at se, om du på den måde kan hjælpe hende til at sove et lidt længere søvnstræk om dagen. Ligesom du også meget gerne må lægge dig og amme hende i dobbeltsengen for at se om du på den måde kan holde ...


Annonce

... hende sovende - og samtidig også selv få et længere middagshvil.

Vær opmærksom på, om hun har tendens til at sove, når hun ammes - så hun faktisk falder i søvn i din favn og spiser mere eller mindre i søvne, og derfor egentlig sover mere end du tror... I givet fald kan det være e god idé, at du forsøger at flytte hende fra din favn og ned, hvor hun skal sove - før hun sover helt, så hun ikke når at vågne for meget op, når hun puttes, men hjælpes til at sove videre og dermed igen få et længere søvnstræk...

Med hensyn til overproduktion af mælk, så lyder det ikke som om, at du har dette. Du har masser af mælk og sandsynligvis også en god fed mælk, det er derfor, at hun tager så godt på, men du overproducerer ikke. Hvis du overproducerede, så ville mønsteret være et andet. Hvis mor overproducerer, så vil amningen ofte føles som en kamp, det vil være svært for hende at få rigtig fat ved brystet, og hun vil have svært ved at arbejde med og tømme dit bryst tilstrækkeligt. Hun vil ofte også have tynd, slimet afføring, som skyldes, at der sker en forskydning i sammensætningen af din mælk, så du vil producere for meget vandholdig mælk og mindre "rigtig" mælk, hvilket så ofte også vil medføre, at hun ikke tager tilstrækkeligt på.

Det er helt naturligt, at du her i begyndelsen kan opleve at have rigeligt med mælk, og at din mælk stadig skal have tid til at tilpasse sig. Og det er netop vigtigt, at du ammer fra et bryst af gangen, lader hende spise godt og længe fra en side og først derefter tilbyder hende toppen fra modsatte bryst. Og næste gang du ammer, så kan du lægge hende til den side, hvor hun tog toppen sidst, lade hende spise i bund der, før du tilbyder toppen fra modsatte side. Hvis hun kan spise i 25 minutter, så er det bedre, at hun spiser i 20 minutter fra et bryst og derefter 5 minutter fra modsatte side, end at hun spiser 12 minutter på hvert bryst. Hvis hun spiser for kortvarigt på begge bryster, så får hun en del af den vandholdige mælk og dermed ekstra uro i maven - og det kan være forklaringen på hvorfor du nogle gange oplever, at hun har mavekneb. Det kan dog også sagtens skyldes, at hun generelt jo spiser meget, og derfor naturligt skal nedbryde en masse mælk i sin lille mave- og tarmsystem :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Såå.. det er normalt, at hun spiser mere end 6-8 gange i døgnet, og det lyder ikke som om, at du mangler mælk. For at hjælpe hende med at sove længere søvnstræk, vil det være rigtig godt, at du forsøger at erstatte brystet med en sut, når det er sovetid og hjælper hende med at koble fra, når du putter hende f.eks. ved at svøbe hende, trille hende ture i barnevognen, lægge dig med hende, skaber "hulefornemmelse" ved hendes seng, lader far ligge med hende på brystkassen, bruger hvid lyd, livmoderlyd osv. Om natten skal du holde fast i alt det, som du allerede gør - forsøge at lulle hende ind i søvnen igen, ikke skifte hende hvis det ikke er nødvendigt, ikke pludre for meget osv. men netop holde fast i at natten er til at sove i :)

Selvom hun lige nu sover mindre end gennemsnittet - og det naturligvis er godt, hvis du kan få hende til at sove lidt mere sammenhængende, - så lyder hun til at være en pige i god trivsel. Du skal naturligvis være opmærksom på, om hendes pludselige skrig om natten kan skyldes andre ting end mavekneb - det kunne f.eks. være ondt i ørerne, smerter fra nakke, skuldre og lignende...

Det er helt naturligt, at hun kan have mange lyde under sin søvn. Spædbørn skifter mellem det man kalder dyb søvn og aktiv søvn, og under den aktive søvn kan de være meget uroligt, og også have forskellige lyde - som du ikke nødvendigvis behøver reagere på. Men hun må naturligvis ikke virke til at have ondt så vil det være en god idé at få hende tjekket igennem af lægen :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen... Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce