Annonce

Annonce

Svar: Vågner op midt om natten


21. januar 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har haft glæde af mit tidligere svar, og at flaskerne er trappet lidt ned og mængden af skemad nu er blevet øget :)

Der er højst sandsynligt flere ting, som spiller ind hos jer og som kan forklare, hvorfor lillepigen sover så uroligt og pludselig også har en længere vågenperiode om natten. Og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)

Rigtig mange børn vil omkring 7 måneders alderen have tendens til at vågne om natten. De er ikke kede af det, men vågner, ligger og kikker sig omkring og mange begynder at pludre. Det kan næsten virke som om, at de udnytter de mørke og stille nattetimer til at øve deres lyde og høre deres egen stemme - og det stopper ofte af sig selv igen. Det er derfor en periode :) Jeres datter er født før tid, og derfor kan det sagtens være denne periode som viser sig hos jer nu, hvor hun korrigeret er 7 måneder gammel.

Når det så er sagt, så er det vigtigt, at du forsøger at signalere, at det ikke er pludre og legetid, men stadig tid til at sove. Det betyder, at du så vidt muligt skal forsøge at lade hende være - hvis hun sover i soveværelset, så prøv at lukke øjnene og signaler, at du sover. Hvis hun sover på eget værelse, så prøv at undgå at gå ind til hende. Du skal så vidt muligt ikke give hende sut, hjælpe hende med stillingskift, begynde at tage hende op, lege, tilbyde hende flaske eller lignende - for så lærer hun netop, at der skal ske noget om natten og hun bliver naturligt mere og mere bevidst. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at holde fast i at natten er sovetid og det er om dagen, at I er aktive sammen:)

Hvis vi ikke korrigerer jeres datter aldersmæssigt, så er hun nu 8.5 måned og du fortæller, at hun er begyndt at ligge meget uroligt, skal have sin sut, klynker i søvne, mosler rundt og nu begynder at komme op på knæene, hvor hun rokker frem og tilbage - hun viser derfor også de første tegn på at begynde at kravle. Og det betyder, at seperationsfasen også lyder til at vise sig hos jer. Og det giver netop ofte en urolig søvn - både fordi hun rent motorisk har en stor uro i kroppen, har svært ved at finde en rar stilling at lægge sig i og ofte får sig lagt i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra. Og også fordi verden begynder at åbne sig mere og mere for hende, hun oplever mange ting i hverdagen og er nu mere og mere bevidst - og drømmer derfor også ekstra meget lige nu. Så hun har på den måde både en fysisk og en mental uro.

Det er her rigtig godt, hvis du kan holde fast i, at hun fortsat puttes i egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, ...


Annonce

... hvor hun skal sove. Ligesom du gerne må hjælpe hende med "håndspålæggelse", beroligende ord, en godnatsang, putteklud og lignende - og det er helt naturligt, at hun i løbet af natten har brug for din hjælp til at blive lagt rigtigt ned igen, få dynen på som hun har sparket af osv. MEN - pas på ikke at give hende sut i munden hver gang du hjælper hende og undgå også at give hende flaske. Det er ikke meningen, at hun skal vænnes til at have noget i munden eller vænnes til at drikke mælk om natten igen. Det er hjælp til at finde fysisk og mental ro, som hun har behov for :)

Derudover kan hendes dagsrytme naturligt også spille ind - som du selv er inde på. Hvis hun pludselig har øget sin formiddagslur fra 45 minutter til over 2 timer og stadig sover 2-2.5 times middagslur, så sover hun jo pludselig et par timer mere i løbet af dagen end hun tidligere har gjort - og det kan også være med til at forklare, hvorfor hun så pludselig har sværere ved at sove sammenhængende om natten.

Jeg vil derfor foreslå dig, at du de dage, hvor hun sover to meget lange lure, forsøger at undgå dagens 3 lur og i stedet lader hende være vågen fra hun vågner af sin middagslur og til hun så puttes til natten. Så hun ikke længere sover 3 lure dagligt. De dage hvor hun sover en meget lang formiddagslur vil hendes middagslur naturligt skulle ligge senere og på den måde vil hendes rytme kunne rykke sig, så eftermiddagen ikke bliver for lang for hende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

De dage, hvor hun sover en kort formiddagslur og derfor sover middagslur tidligere på dagen vil hun derimod stadig godt kunne have behov for den 3. lur. Hvilket hun så naturligvis skal have. Så du på den måde forsøger at være lidt fleksibel omkring antallet af lure alt efter, hvor lange hendes lure er. Du skal nok regne med, at hendes døgnbehov er 14 timers søvn, og det vil være rigtig fint, hvis hun f.eks. sover ca 4 timer om dagen og ca 10 timer om natten, så nattesøvnen varer fra ca. 20 til 06... Sover hun en dag 5 timer i løbet af dagen, vil nattesøvnen naturligt være kortere og hun vil skulle puttes en times tid senere... Sover hun en dag kun 3 timer samlet i løbet af dagen, vil hun naturligt skulle puttes det før...

Jeg tænker dog - ud fra din dagsplan - at det godt kan lade sig gøre med en rytme med 2 lure af ca 2 timers varighed og hvor I netop springer dagens 3. lur over, fordi middagsluren naturligt kommer til at ligge senere og på den måde vil døgnet stadig hænge sammen for jer og hun kan stadig komme i seng i god tid og stadig få en god lang nattesøvn :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce