Annonce

Annonce

Svar: B menneske på 5 mdr. Krise kl. 22


10. januar 2019

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive :)

Det er naturligt helt okay, hvis jeres datter har en rytme, hvor hun gerne vil sove længe og tydeligt er mest frisk og har en længere vågenperiode om aftenen.. men det dur naturligt ikke i længden, hvis det skal foregå mellem kl 22-24.. I har jo også brug for jeres nattesøvn og brug for tid til blot at være et par :)

Og der er et par ting, som I kan forsøge for at se, om det vil ændre lidt på hendes rytme. Du nævner blandt andet, at I ofte vækker hende om morgenen kl 08, hvis hun ikke vågner af sig selv. I kunne faktisk godt forsøge at lade hende sove, til hun vågner af sig selv, fordi det vil betyde, at hun så vil kunne sove senere lure resten af dagen, og dermed vil hun måske kunne springe en af de korte lure sidst på dagen over og i stedet gå lidt tidligere i seng.

Jeg er dog helt med på, at et stå op tidspunkt omkring kl. 08 ikke er så tosset, fordi det naturligt også kan passes ind med, at hun begynder, at have behov for at få lidt morgengrød. Jeg kan ud af din dagsrytme se, at I allerede tilbyder hende 3 skemåltider dagligt, og jeg vil anbefale, at I ændrer lidt på tidspunkterne af disse, så hun begynder at få grød om morgenen i stedet for om eftermiddagen. At den grund kan det være en god idé at holde fast i et stå op tidspunkt senest kl 08, så dagen ikke starter for sent, men i stedet kan I så forsøge at lægge et bad ind midt på dagen. Det vil aktivere hende rigtig godt både motorisk og mentalt, det vil kunne øge hendes vågenperiode, og det kan samtidig være med til at gøre, at hendes middagslur måske bliver lidt længere. Det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis hende middagslur er længere end hendes 3. lur, fordi det naturligt spiller ind på, hvordan aftenen og natten vil forløbe... Og det bad, som I lige nu giver hende kl 22 skal derfor flyttes til før middagsluren - det lyder som om, at badet ofte har en opkvikkende virkning på hende, hvilket også er en god grund til at lægge det i dagtimerne:)

Det vil også være en god idé, hvis I kan forsøge at putte hende i barnevognen, når det er tid til at sove middagslur i håb om, at hun så netop vil kunne sove et lidt længere søvnstræk midt på dagen. Eller du kan naturligvis vælge at lægge dig med hende i dobbeltsengen - det lyder dog som om, at du så skal blive liggende, for at hun kan sove en længere lur, hvis du trækker dig væk fra hende, så sover hun ofte kun 45 minutter - og det vil som sagt netop være rigtig godt med en længere lur midt på dagen, fordi I så kan komme lidt væk fra at hun powenapper så sent, som hun ...


Annonce

... gør nu - og måske i stedet kan begynde at gå i seng omkring kl 20-21, blive ammet igen sen aften og derefter blot sove videre... Hele dagens rytme spiller naturligt ind på nattens forløb :)

En dagsplan kunne derfor se således ud:

Tidlig morgen 06-06.30: Ammes og sover videre, får evt. en lille ekstra amning, når hun vågner og dagen begynder

Morgen 08: Tilbydes lidt grød, evt med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Tilbydes lidt grød eller grøntsagsmos, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Ammes og puttes til middagslur - måske ca kl 13.30-14 - og puttes i barnevogn, trilles en tur i håb om at hun så kan sove et lidt længere søvnstræk her...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag/tidlig aften 17.00: Ammes og sover dagens 3. lur, som er en kortere lur

Aften 18.30: Tilbydes grøntsagsmos - udgangspunkt gerne de grøntsager, som I andre spiser til aften og så I spiser sammen :) Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 20-21 - afhængig af, hvornår hun er stået op af dagens 3. lur, og hvor lang den er...

Sen aften/først på natten 23-01: Ammes rigtig godt og sover videre

Nat 03/04: Ammes og sover videre

Som du kan se, så passer tiderne lidt med de tidspunkter, som du allerede beskriver, så jeg tænker, at det burde være muligt at passe denne rytme ind - samtidig har jeg ændret lidt på tidspunkterne for skemad og amning, hvilket naturligt også påvirker hendes rytme. Du skal også medtænke, at indtaget af skemad ikke må være så stort, at det påvirker hendes indtag af mælk. Det er bedre, at hun spiser 3/4-1 dl. skemad af gangen, drikker vand af kop og så efterfølgende tager imod brystet, end at hun spiser 1.5 dl. grød eller mos og efterfølgende, så ikke drikker nok hos dig. Balancen mellem skemad og mælk skal findes om dagen, netop for at sikre, at hun ikke er vågen, søger dig og brystet om natten fordi det er et reelt behov for at få sit væskebehov tilstrækkeligt dækket:)

Jeg håber at dagsplanen hjælper jer lidt videre på vej :)

Med hensyn til amning og putning, så må du meget gerne begynde at adskille dette nu og det er rigtig godt, hvis din datter ikke kan bruge dig som sut natten igennem :) Når du ligger ned og ammer hende, så skal du forsøge at nå dertil, hvor hun slipper brystet, før hun sover helt, så hun ikke falder i søvn med dit bryst i munden. Det er også godt, hvis du kan sove med en t-shirt eller lignende på, så det er dig, der styrer, hvornår hun dier, og hun ikke selv kan søge brystet om natten :)

Rigtig meget held og lykke med hende og glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce