Svar: Vågner skrigende 5-12 gange hver nat siden fødsel

---

Kære Idas mor og far

Tak for jeres brev og velkommen til :) Det lyder som om, at I har fulgt med på sidelinjen og har haft glæde af andres breve og svar - dejligt at høre :)

Når jeg læser jeres historie, så er der for mig at se nok ingen tvivl om, at det er forskellige ting, som har spillet ind undervejs - det er altså ikke samme årsag, som har gjort, at Ida har haft svært ved at sove, da hun var 2 måneder, 6 måneder, 1 år og nu hvor hun er 16 måneder.. Nogle ting går sandsynligvis igen, men der er også forskellige faktorer som spiller ind.

Det er rigtig godt, at I har fået Ida tjekket grundigt igennem flere gange -I skriver blandt andet, at hun er set af fysioterapeut og kiropraktor, og at hun også har fået sin hofte scannet - og jeg går ud fra, at når og hvis hun f.eks. har haft problemer med forskubbede led, stramme halsmuskler eller lignende, så er dette blevet behandlet. Det samme, når hun er set af f.eks. en øre-næse-hals-læge, er blevet undersøgt af neurolog eller man har undersøgt for f.eks. refluks, så er hun blevet behandlet, hvis det har været nødvendigt.

Udgangspunktet lige nu må derfor være, at der rent fysiologisk ikke er noget, som forklarer, hvorfor hun vågner og græder så mange gange om natten - og har der været fysiologiske problemer, så er disse blevet behandlet, så det ikke er årsagen nu.

Så hvad sker der så lige nu... Jo - der er for mig at se ingen tvivl om, at jeres datter har et søvnassocationsproblem.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er, når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

Når søvnassociationer er gode, så lærer de barnet at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng og forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Og når søvnassociationer er mindre gode, så er det fordi det gør jeres datter afhængig af jer - og det på en uhensigtsmæssig måde.

Jeres datter er blevet ammet rigtig meget til hun var 1 år, og derefter er I gået over til at give hende flaske. Hun har fået mælken fast flere gange dagligt og også om natten - og det gør, at hun aldrig har lært at sove uden sin mælk...

Det er helt naturligt, at hun vågner mange gange om natten - det gør vi voksne også. Vi skifter stilling, trækker dynen om os, sparker dynen af, putter os ind til vores partner osv. Når vi har disse små opvågninger, så registrerer vi, at alt er, som da vi faldt i søvn, hvis det er det, så sover vi trygt og roligt videre, men hvis det ikke er det, så har vi svært ved at sove videre.

Det betyder, at hvis jeres datter gennem et år (mere eller mindre) har været vant til at falde i søvn med bryst eller flaske i munden, eller forbinder jeres favn med at skulle sove, så savner hun naturligt dette, når hun vågner om natten. Hun er afhængig af mælken og jeres favn for at falde i søvn - men ikke kun her - især også for at hun kan finde ud af at komme fra et søvnstadie til et andet...

Det er super godt, at I har indført putning med klud, bamse og godnatsang. Det er nogle rigtig gode søvnassociationer - og det er også rigtig godt, hvis hun nu puttes i egen seng om aftenen, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove - hvis det er der, I ønsker, at hun skal sove.... Men det dur ikke, at hun så allerede efter 20, 40, 60 minutter skal op i favn, vugges, have flaske osv. for at sove videre.. Det er uhensigtsmæssigt for både hende og jer.

Det er naturligvis problematisk, at hun ofte er syg med forkølelse, feber osv. sygdom ødelægger ofte søvnen og gør det svært at skabe gode søvnvaner. Og som jeg læser jeres brev, så har I siden 3 måneders alderen, hvor I fik hjælp af en søvncoach arbejdet bevidst på at hjælpe hende til at sove i egen seng. Det forstår jeg godt forklaringen og behovet bag - men hvis I gennem det sidste år har ladet hende sove hos jer om natten, så gør det ikke den store forskel, at I siden 3 måneders alderen har forsøgt at lære hende noget andet - og spørgsmålet er derfor, om I måske skal vælge at lade hende sove hos jer, så hun får den ekstra nærhed, tryghed og tætte kontakt, - men så lærer at sove med noget det og uden flaske. For hun skal stoppe med flaske...

Jeres datter er det man kalder for mælkedranker. Det betyder, at hun drikker så meget mælk, at det fjerner pladsen for og lysten til at spise mere rigtig mad - og står det på for længe, så vil det naturligt gå ud over hendes trivsel. I fortæller, at hun af jeres læge er blevet vurderet undervægtigt - og at lægen derfor har ordineret modermælkserstatning - det er helt fint, at man i Brasilien anbefaler erstatning til 3 års alderen - det er blandt andet med til at sikre hende jern, som hun godt kan være i underskud af, når hun ikke spiser rigtig mad. Det er derfor helt okay, at hun får lidt erstatning - men det skal være via en kop - og ikke længere flaske. Og så skal hun ikke indtage mere end max 350 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt. Resten af hendes indtag skal dækkes af rigtig mad.

Det er derfor rigtig godt, at I nu har taget en beslutning om at stoppe med flasken. Det er I nødt til - også selvom hun vil protestere. Hun har en alder nu, hvor hun er meget bevidst, og hun vil naturligt ikke selv sige fra - det er en beslutning, som I er nødt til at tage - og som I derfor skal stå ved, selvom hun bliver ked af det :)

Jeg er egentlig tilhænger af, at I stopper helt med mælken - og flaskerne. Men er også med på, at det godt kan være ret hårdt for jer alle tre og rigtig svært at stå igennem. Derfor kan det godt være en løsning, at I lige nu tilbyder hende to flasker i døgnet - og jeg vil anbefale, at disse så ligger aften og sen aften. Det vil sige, at mellem midnat og næste aften kl 20 skal hun ikke tilbydes flaske eller mælk, men kan drikke vand af kop. Og jeg vil anbefale, at I max giver hende 150-180 ml i hver af de to flasker.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop. Hvis hun ikke vågner af sig selv, så vil det være rigtig godt, at I vækker hende, så dagen starter til ...

---

---

... nogenlunde samme tid hver dag og rytmen holdes.

Afleveres i vuggestue, de dage hvor hun er der

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, bær, frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Varm mad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Må også gerne få brødhapsere med forskelligt pålæg, suppleret med kød, fisk og grøntssager. Vand af kop.

Hentes fra vuggestuen som nu...

Eftermiddag 14.30: Tilbydes en banan og lidt mme af en kop (ikke længere flaske) og puttes til sin middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.

Aften 18.30-19: Spiser familiemad - almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs... Spiser med gaffel, ske og også stadig mad i hånden. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv.

Tilbydes en godnatgrød - det kan være havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Vand af kop. Får børstet tænder

Flaske og puttes til natten kl 20 - måske først kl 20.30-21, afhængig af, hvornår hun står op af sin middagslur (slipper flasken før hun sover)

---

---

Sen aften 23-24: Lille flaske - og skal herefter sove uden yderligere mælk, kamillete eller andet om natten til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød. Gradvist trappes denne flaske helt ud, så der i løbet af de næste 3-4 uger kun er en flaske tilbage, som så også skal fjernes.

Som I kan se, er der i dagsplanen indført en godnatgrød efter badet om aftenen. Denne grød er med til at sikre, at hun ikke søger flasken, fordi hun reelt er sulten. Samtidig giver den ofte god ro i maven og hjælper hende til at sove mere roligt...

At hun ofte har svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen, kan godt hænge sammen med puttetidspunktet. Da I ofte henter hende før middagsluren, så kommer hendes middagslur til at ligge ret sent og som jeg læser jeres brev, så står hun ofte først op af sin middagslur omkring kl 16.30... Dette vil naturligt gøre, at hun ikke er putteklar allerede kl 20, men måske først skal puttes kl 21... ligesom det faktisk også kan forklare, hvis hun ofte vågner om natten og tydeligt har svært ved at sove videre. Det er nemlig sådan, at med den alder hun har nu, så bør hun ikke sove efter kl 16, fordi det vil påvirke nætterne rigtig meget...

Det kan derfor være en overvejelse værd, hvorvidt hun kan sove middagslur tidligere - evt. sove i vuggestuen og blive hentet derefter, fordi hendes døgnrytme og dagssøvn så vil påvirke nætterne i en lidt bedre retning...

I spørger, hvad I kan gøre for at undgå, at Ida vågner grædende, skrigende og utrøstelig om natten, og jeg tænker, at det bliver svært at undgå, fordi hun er så bevidst som hun er og naturligt vil søge efter flasken, som hun nyder rigtig meget - men som I nu vil forhindre hende i at få... At tilbyde to små flasker kan være en måde at imødekomme hendes behov på - så hun ikke får en kold tyrker, og det dermed er lettere for hende at undvære mælken efter kl 24.. Men derudover tænker jeg, at I måske skal overveje, at lade hende sove sammen med jer, så hun får jeres nærhed, tætte kontakt osv. og mærker jer - når flasken forsvinder. Så hun ikke er alene, men har jer tæt på. Mor og far forsvinder ikke, selvom flasken forsvinder....

Derudover kan det ikke udelukkes, at jeres datter også har anfald af natteskræk - som også kaldes nightterror... Det er en søvnforstyrelse som ofte ses hos børn i denne alder og det påvirker hele familien... Natteskræk er en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn. Barnet befinder sig i en slags gråzone mellem at være i søvn og være vågen. Det betyder, at jeres datter ikke fornemmer jeres tilstedeværelse, hun har ikke fornemmelse for, at I er der for at hjælpe, og hun vil derfor have tendens til at afvise jer, skubbe jer væk, når I forsøger at trøste eller hjælpe hende...

Børn med natteskræk starter ofte med at skrige og når man kommer ind til barnet, så sidder barnet ofte op, det sker skræmt ud og kan godt have åbne eller halvåbne øjne, - men barnet sover. Barnet kan også nogle gange gøre skade på sig selv - f.eks. sidde og slå sig selv eller hive totter af hår ud af hovedet.. præcis som I beskriver... Og hvor I ikke rigtig kan få kontakt med hende, ikke kan få lov til at trøste hende, men hvor hun skubber jer væk, afviser jeres kontakt...

Man mener at natteskræk skyldes et umodent nervesystem, eller at det lille barns hjerne er meget umoden. Det betyder, at barnet kan have rigtig svært ved at bearbejde alle dagens oplevelser og stimuli, og barnet har svært ved at lukke helt ned under søvn. Derfor slipper sanseindtryk igennem, samtidig med at barnet motorisk også har svært ved at slappe af i kroppen. Derfor vil barnet ofte reagerer med fysisk uro - sætte sig op, slå, skubbe, fordi barnet ikke er i stand til hjernemæssigt at "lukke helt ned" under søvn...

Anfald af natteskræk vil ofte opstå først på natten - f.eks. ofte mellem k.l 22 og kl. 02. Opstår anfaldet hen mod morgenstunden, så er der ofte tale om mareridt, som er noget andet... Det er altså også en faktor, som man er nødt til at medtænke hos jer og som kan være en del af forklaringen på, hvorfor jeres datter vågner, græder og skriger, som hun gør...

Men I skal jo starte et sted - og mit råd til være, at I starter med at se lidt på dagsrytmen, forsøger at sikre jeres datter et fast stå op tidspunkt om morgenen, forsøger at sikre hende en middagslur, der ligger tidligere, så hun ikke sover efter kl 16, for på den måde at hjælpe hende til en bedre og lettere puttetid om aftenen.

Derudover skærer betydeligt ned i antallet af flasker, så hun ikke længere får flaske om dagen og om natten - men dog en overgang kan få to flasker hhv. aften og sen aften. Samtidig øges hendes indtag af rigtig mad og vand af kop om dagen og godnatgrød indføres om aftenen..:)

Hun kan evt. have behov for at få jeres nærhed og tætte kontakt og derfor sove i nærheden eller hos jer om natten i den periode, hvor I fjerner hendes flasker...

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvordan I kan komme videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---