Annonce

Annonce

Svar: Søvn, eller mangel på samme!


13. november 2018

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at det går bedre med storesøster, og at der er kommet lidt ro på i forhold til hende og jeres hverdag her :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres lillebror på 10 måneder, og det hører med til alderen, at han protesterer mod søvnen og også sover meget uroligt, når han endelig sover. Det er dog naturligvis grænser for, hvad I kan holde til og jeg kan godt forstå, at du gerne vil have lidt sammenhængende nattesøvn - det har I alle brug for, også jeres lille dreng :)

Når jeg ser din dagsplan, så kan jeg se, at han står ret tidligt op og derfor sover sine lure tidligt dagen igennem - og det betyder, at han har brug for en ekstra lur om eftermiddagen og derfor ofte sover 3 lure dagligt. Og jeg vil faktisk anbefale jer at forsøge at ændre lidt på dette, så han begynder at kunne nøjes med to lure, fordi jeg mistænker lidt, at eftermiddagsluren påvirker natten lidt for meget - også selvom han ikke er ældre end han er. Samlet når han også op på en del dagssøvn, når han får disse tre lure...

Jeg vil derfor foreslå dig, at du i en periode lægger et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, så han kan sove sin middagslur senere og derfor kan undvære dagens 3. lur, og det kan faktisk være, at du også skal forsøge at rykke hans formiddagslur lidt, så hele dagens rytme bliver lidt senere, end den er lige nu.

Du skriver, at han generelt har svært ved at overgive sig til søvnen, og det kan derfor godt være, at det vil være uden større problemer at putte ham senere... Det kan også være, at du ikke kan holde ham vågen, at du tydeligt fornemmer, at han er træt - og hvis det er tilfældet, så nytter det ikke noget, at du skubber lurene en time, for det kan han ikke holde til, men i stedet må du så flytte lurene med ca. 15 minutter af gangen. Det vil sige, at hvis planen I arbejder frem mod f.eks. er, at han sover mellem 9-11 og igen mellem 13.30-15.30, så skal du måske flytte puttetiden fra 8 til 8.15, 8.30, 8.45 til 9. Så det sker gradvist og det samme med middagsluren. Du må forsøge at fornemme, hvad han har behov for.

Det betyder, at en dagsplan, som I kan arbejde hen imod, kommer til at se således ud:

Morgen 6.30-7: Havregrød, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand eller mme af kop.

Formiddag 8.30-9: ½ bolle med ost, smør, frisk frugt og frugtmos. ...


Annonce

... Vand af kop.

Puttes til formiddagslur og sover ca. mellem 9-11

Frokost 12: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, og stadig også grøntsagsmos - det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Vand af kop.

Kommer i bad, aktiveres rigtig godt motorisk og mentalt, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes en banan og lidt mme af en kop - og puttes til middagslur og sover ca mellem 13.30-15.30...

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop. Må også gerne som nu tilbydes lidt grød om eftermiddagen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sover ikke længere om eftermiddagen

Aften 18: Aftensmad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Udgangspunktet er familiemaden. Der skal være mad i stykker, mad som spises med fingrene og med gaffel og han skal også stadig suppleres med mos på en ske. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30...

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes x 1 efter behov... Det vil være relevant med to amninger i døgnet og det lyder som om, at jeres dreng stadig vil have behov for at den ene amning ligger sen aften eller i løbet af natten...

Hele dagens rytme spiller naturligt ind på nattens forløb og jeg tænker, at hvis du kan skrue dagsplanen sammen på denne måde, så vil det naturligt give jer lidt bedre nætter:) Det kan dog sagtens være sådan, at I takt med at han begynder at sove mere sammenhængende om natten, så vil hans dagssøvn blive kortere, og det er også helt okay, netop fordi han så ikke længere har de lange vågenperioder om natten, så samlet vil hans søvnbehov stadig blive dækket rigtig fint :)

Jeg tænker også, at tiden naturligt også arbejder lidt for jer, fordi der udviklingsmæssigt sker rigtig meget nu - men han bliver også mere og mere bevidst, og derfor er det også vigtigt, at du forsøger at minimere behovet for dig om natten. Det er derfor vigtigt, at du bliver ved med at hjælpe ham med stillingskift, beroligende hænder, lulle ham ind i søvnen med nærhed osv. men så vidt muligt uden at I står op, går i stuen, hopper på pilatesbold og lignende... hjælp ham så vidt muligt med så lidt aktivitet fra din side som muligt, - men start med dagsrytmen :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce