Svar: Putning og afvænning fra natamning

---

Kære forældre til dejlig 1årig pige :)

Tak for jeres brev :)

Det lyder som om, at I faktisk havde fået trappet en del ud af amningerne og var kommet væk fra behov for bryst og favn i forbindelse med, at jeres datter skulle sove. Det er rigtig godt. I har tidligere skrevet til mig, fordi jeres datter var afhængig af netop dette, så det er super, at det lykkedes at få vendt situationen :) Men sygdom kan desværre ændre på gode rutiner, og det lyder til at være sket hos jer - og samtidig har jeres datter en alder nu, hvor hun er langt mere bevidst om brystet og giver meget tydelige signaler om, hvad hun vil og ikke vil... Og det gør det naturligt ikke lettere, at holde brystet fra hende.

Børn er forskellige, og det er forældre naturligvis også - og derfor er det forskelligt, hvad der vil fungere bedst. Med den alder jeres datter har nu, så kan I ikke forvente, at hun af sig selv vil sige fra overfor brystet. Det er en beslutning, som mor skal tage, og det vil derfor ikke ske uden protester - især ikke, når hun i sin sygdomsperiode har fået lov til at søge brystet ekstra (helt naturligt :)).

Samtidig kan det være svært at få hende fra brystet i denne alder, fordi børn i 13-15 måneders alderen ofte vil komme ind i en slags separation-gentilnærmelses-fase. Det sker ofte i takt med, at de begynder at gå mere rundt, oplever verden større, adskiller sig mere og mere fra mor og er mere og mere adskilt i dagtimerne... Og for at kunne klare denne adskillelse, vil de ofte være ekstra tryghedssøgende og klyngende - og derfor også nogle gange ekstra brystsøgende, især hvis der samtidig er sygdom inde over...

At der udviklingmæssigt sker meget med hende lige nu betyder dog ikke, at I ikke kan arbejde på at få hende væk fra brystet, men umiddelbart tænker jeg, at det lyder lidt hårdt med en "kold tyrker", hvor hun fra den ene dag til den anden ikke tilbydes bryst mere....

Som jeg læser jeres brev, så ammes hun nu om aftenen, når hun skal falde i søvn og så flere gange i løbet af natten - når hun er urolig, vågner op, virker søgende og til at have brug for hjælp med søvnen... Og jeg vil derfor foreslå, at mor lige nu ammer hende to gange - aften og sen aften. F.eks. kl 20 og igen kl 23.30. Men efter midnat skal hun ikke ammes yderligere, men trøstes med kærtegn, nærhed, beroligende ord osv. Så I forsøger at komme tilbage til den rytme hun faktisk havde, før hun blev syg.

I kan overveje om det skal være mor eller far, som tager over efter amningen sen aften. Hvis det er mor, så er det vigtigt, at sove med en t-shirt eller lignende på, så jeres datter ikke selv kan søge og tage brystet, når hun føler behov. Det er mor, som styrer antallet af amninger. Hvis det er far, som tager over efter midnat, så vil det være en god idé at mor sover et andet sted, så amning er udelukket, men så hun stadig kan få masser af nærhed og sove sammen med far.

Jeg tænker derfor også, at det lyder som om, at det hos jer vil være en god idé, hvis I lige nu kan bibeholde sovearrangementet, som det er - med tremmesengen koblet til jeres seng. Det giver hende mulighed for stadig at blive puttet i egen seng og forbinde sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Samtidig med at I stadig kan være ved siden af hende, hjælpe med stillingskift, beroligende hænder osv. som hun nu kan vise behov for. Og har hun brug for at krybe ud af sin seng om natten og putte sig ind til mor eller far, så er det naturligvis helt okay - hun må godt få masser af nærhed, uden at hun tilbydes mælk. Og I må naturligvis også gerne lade hende fortsætte med at sove i soveposen, hvis det hjælper hende og jer...

I takt med at hun kommer væk fra brystet om natten, lærer at sove uden at være i favn men begynder at kunne sove med mere og mere fysisk afstand fra jer - og vænnes til at sove i sin seng - så kan I sætte tremmerne på siden og flytte sengen på hendes værelse.

I kan naturligvis også forsøge at gøre dette allerede nu, men hendes alder og udviklingstrin og hendes afhængighed af nærhed taget i betragtning, så lyder det for mig som om, at I skal tage det lidt i etaper... Og da du lige nu ammer en del, så kan det også være problematisk, hvis du stopper med at amme fra den ene dag til den anden - du kan risikere at få en brystbetændelse...

Derudover, så er det meget vigtigt, at I forsøger at skabe nogle rutiner omkring putning, som kan følge med på eget værelse og hele tiden være tryghedsgivende. Det er her rigtig fint med nusseklud, sut og godnatsang. Ligesom et bad efterfulgt af en godnatgrød kan være en god idé - og selvom I synes, at det kan være svært at nå, kan det være et forsøg værd - måske skal tiden på aftensmad kortes lidt ned, og måske skal hun puttes lidt senere, end I gør lige nu. Hun sover sine lure sent ...

---

---

... i løbet af dagen og puttetidspunktet om aftenen må afhænge af, hvornår hun står op af sin middagslur, og hvor meget hun sover i løbet af dagen.

Badet bør ligge en times tid før putning for at have god effekt, og bør også afsluttes med god frottering i håndklædet, blive smurt med lidt creme osv. efter behov. Det vil sige, at en aftenrytme måske skal se således ud:

18.00: Aftensmad, spiser kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.

18.45: Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv.

19.30: Tilbydes en godnatgrød, vand af kop og får derefter børstet tænder

19.45-20: Ammes og puttes til natten med putteklud, sut, godnatsang...

Hvis hun lige nu græder ulykkeligt om aftenen, når I forsøger at putte hende i seng, selvom denne er koblet til jeres seng, så må mor lægge sig og amme hende i dobbeltsengen og netop med bryst og nærhed hjælpe hende til ro. Så hun forbinder det at falde i søvn med noget trygt og dejligt, fordi det giver noget godt at bygge videre på:)

Det er dog vigtigt, at mor arbejder på, at lillepigen skal slippe brystet, før hun sover helt. Det skal helst være sådan, at hun dier, slipper brystet, miler til mor, triller om på siden og falder i søvn.. eller være sådan, at mor ammer hende liggende i sengen og derefter putter hende over i tremmesengen og luller hende det sidste lille stykke ind i søvnen der.

---

---

Hvis jeres datter virker irriteret over hænder, sang osv. så prøv at undgå for meget snak og prøv blot at være der for hende, så hun stadig kan fornemme jer. Så hun ikke føler sig alene, men mærker at I er der - og så hun kan spejle sig i jeres ro. Nogle gange hjælper det at lægge hende på maven og med hænderne stryge hende op og ned over ryggen og blenumsen, nogle gange lægge hende på siden og stryge hende på hofte og lår. I kan evt. forsøge at lade som om, at I sover, så hun spejler sig i dette. Ligger far sammen med hende om natten og mor et andet sted, så må hun gerne kravle lidt rundt på far og finde roen på fars brystkasse osv. netop ved selv at styre hvor meget tryghed og fysisk kontakt hun har behov for lige nu... i første omgang skal hun videre i søvnen uden bryst og derefter kan hun lære at sove liggende og i egen seng...

Når og hvis far tager over om natten efter midnat - så vil hun naturligt godt kunne blive rigtigt ked af det, fordi hun søger brystet og ikke får det. Det er er her vigtigt, at far bevarer roen og er der for hende, putter med hende, som hun nu viser behov for. Far kan i princippet give det samme, som mor kan - men kan ikke tilbyde hende brystet. Man siger normalt, at far vil kunne mærke forskel efter 3 dage - ikke at hun ikke stadig vil søge efter brystet der, men far vil kunne fornemme, at hun vil være lettere at trøste og hendes grådperioder vil være tydeligt kortere....

Det vil også være rigtig godt, at far ikke tilbyder flaske - hun skal ikke have mere mælk men trappes ud af dette. Virker hun meget tørstig, kan hun tilbydes lidt vand af en kop, men som udgangspunkt skal hun heller ikke have dette, da hendes indtag skal dækkes i dagtimerne og om aftenen...

For at få far på banen, vil det være rigtig godt, at det er far, som giver hende bad og efterfølgende godnatgrød og børster hendes tænder, hvis hun har fået tænder :) Far kommer på den måde naturligt på banen i forhold til putning, og jo mere far gør alt det, som leder op til putning, jo lettere vil far have ved at tage over, hvis mor en dag ikke er hjemme. Og jo lettere vil bedsteforældre og andre også kunne putte hende - de kan gøre det samme - give hende bad, gøre hende klar til natten, give hende godnatgrød, børste tænder, putte med klud og sut og godnatsang.

Jeg kan ikke helt ud af jeres brev gennemskue, hvad der ske, når hun nogle gange bliver rigtigt ked af det - og det kan naturligvis skyldes mange forskellige ting. Hvis hun bliver helt ulykkelig, og I ikke kan få hende ud af denne følelse, så må I tage hende ud af soveværelset og ind i stuen, fordi det lyder til at give ro. Sæt her med hende i sofaen med dynen omkring, så hun stadig putter og finder roen og trygheden og læg så mærke til, hvornår hun atter virker parat til at kunne falde i søvn og prøv så at putte hende der. Det vil nogle gange være efter 20 minutter eller 40 minutter...

Det er vigtigt, at I ikke her begynder at trille hende i barnevognen, hopper med hende på en pilatesbold, forsøger med flaske osv. Prøv om I kan få hende rolig og betrygget med så lidt aktivitet som muligt fra jeres side, så I holder fast i det I gerne vil lære hende og ikke introducere nye ting, som på sigt kan blive et uhensigtsmæssigt ritual.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---