Annonce

Annonce

Svar: 11 måneder og lære at falde i søvn selv


3. oktober 2018

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og velkommen til :)

Der er ingen tvivl om, at jeres datters alder og den store udvikling, hun går igennem, spiller ind. Hun er meget motorisk aktiv, kravler, er begyndt at gå, og det giver hende en naturlig rastløshed, når hun skal sove. Det er rigtig svært for hende at koble fra, slappe af i kroppen og overgive sig til søvnen. Derfor har hun naturligt brug for jeres hjælp til at finde roen og koble fra dagen - og det lyder som om, at netop jeres nærhed og favn hjælper med dette - og det er okay :)

Som jeg læser jeres brev, så er hun ikke afhængig af favn, når hun først sover. Du skriver, at hun ofte sover 11 timer om natten, at hun sover på eget værelse, og du nævner ikke noget om, at hun ikke kan komme videre i søvnen, uden at I skal tage hende op, sidde med hende osv. Hun er således ikke uhensigtsmæssigt afhængig af jeres favn, men kan godt finde videre i søvnen på egen hånd, når hun blot er faldet i søvn... Det er derfor en god prioritering at bruge 10-15 minutter på at hjælpe hende ind i søvnen og på den måde få afsluttet dagen på en god måde.

Når det så er sagt, så lyder det som om, at I måske putter hende lidt for tidligt. Jeres datter lyder til at have en sen søvnfase. Det betyder, at hun sover sent hele dagen igennem og derfor vil hendes puttetidspunkt om aftenen sandsynligvis også skulle ligge lidt senere end det gør lige nu....

Det handler om at springe på søvntoget, når det kommer forbi. Søvntoget er et billede på, hvornår vi er parate til at sove, et tog, der kommer kørende med vores søvnhormoner. Og det er vigtigt, at vi springer på toget, når det holder ved perron. Hvis vi kommer for tidligt til toget, så ligger vi og venter, drejer os, bliver frustrerede og utålmodige, fordi vi ikke er trætte nok og skal vente på at søvntoget kommer. Hvis vi kommer for sent, så ligger vi igen frustreret i sengen og bliver utålmodige af at vente på det næste tog - og søvntoget skal rammes, når det er der.

Søvntog kører ofte med 20 eller 40 minutters intervaller - og I fortæller netop, at jeres datter ofte først falder i søvn efter 20-40 minutter... Derfor tænker jeg, at hun nok først er parat til at sove efter 20 eller 40 minutter, og derfor ikke ...


Annonce

... skal puttes før klokken måske er 20.30... Dette tidspunkt hænger også fint sammen med, at hun sammelagt vil have behov for ca. 13.5-14 timers søvn i døgnet med den alder hun har nu, og da hun ofte sover 11 timer om natten og 2.5-3 timer i løbet af dagen, så vil nattesøvnen således kunne ligge fra kl 20.30 til 07.30 og hun vil kunne sove sine to lure af ca 1 time og 20 minutters varighed...

I skal dog være opmærksomme på, at når hun starter i vuggestue, så vil hendes rytme sandsynligvis ændre sig. Hun vil måske skulle vækkes om morgenen, starte dagen tidligere for at blive afleveret, før I skal på arbejde. Hun vil blive ekstra træt af alle de nye oplevelser og det at skulle forholde sig til adskillelse fra jer. Hun vil stille og roligt skulle passes ind i vuggestuens rytme og sove på samme tidspunkt som de andre børn, så fremadrettet vil hun måske skulle sove formiddagslur mellem 9-10 og sove middagslur mellem 13-15... måske endda tidligere... og det vil så naturligt også begynde at ændre på hendes puttetidspunkt om aftenen. I er derfor også nødt til at se tiden lidt an og se, hvad der sker og hvordan hun reagerer på den ændrede hverdag.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derfor synes jeg I skal passe på med at ændre alt for meget nu. Giv hende den tryghed og nærhed, som hun viser behov for og hjælp hende med at finde fysisk ro. Put hende evt. lidt senere om aftenen eller put hende kl 20 som nu, og lad hende tumle rundt og få lidt overskudsenergi ud, men vær så parat til at hjælpe hende til ro, når hun efter 20-40 minutter viser sig parat til at sove. Hun skal ikke være ked af det, men stadig være glad og tryg ved at komme i seng.

I skriver ikke noget om, hvordan hun puttes om dagen, men her vil det være rigtig godt, at hun f.eks. puttes i barnevogn, så hun er vant til at sove på afstand - så de i vuggestuen f.eks. kan putte hende i krybbe, som mange steder bruger... Det vil også være rigtig godt, hvis hun puttes med putteklud eller lignende, som hun kan have med sig i vuggestue. Det vil både give genkendelighed og tryghed, når de skal putte hende, men også være et bindeled mellem hjemmet og den fremmede nye verden, hvilket kan være rigtig rart for hende at have... :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce