Annonce

Annonce

Svar: Søvnudfordringer - 5.5 måned


27. september 2018

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære førstegangs mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og alle dine tanker - og velkommen til - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Jeres dreng er nu 5.5 måned gammel, og tilbydes både bryst og flaske - og det er rigtig fint, at du netop har forsøgt at øge hans indtag af mælk, men det lyder som om, at han begynder at have brug for lidt skemad. Ud over at skemaden kan give ham en anden form for mæthed i kroppen, så vil den også være med til at skabe mere rytme i løbet af dagen.

Den rytme I har allerede nu er faktisk meget fin i forhold til din drengs alder og tiden fremover. Det vil være rigtig godt, hvis du fremadrettet kan begynde at skabe en rytme, hvor det er skemad og vand af kop, som han tilbydes, når han vågner af en lur - og så mælk (amning/flaske) før han skal sove næste lur. Det vil også være rigtig godt, hvis han kan tilbydes skemad til nogenlunde fast tid hver dag, så hans spisetider ikke varierer mere end +/- en halv times tid.

Det er rigtig godt, at han tilbydes tre lure dagligt. Det er meget passende for hans alder, men du har naturligvis ret i, at det kunne være ønskeligt, hvis mindst en af lurene kunne vare mindst 1.5 time - meget gerne middagsluren. Det er rigtig godt, hvis du kan holde fast i at hans stå op tidspunkt ligger omkring kl 6.30-7 - det er super fint, at han ofte vågner af sig selv på dette tidspunkt, og det samme gælder puttetidspunktet om aftenen ca 20.30-21.. Ydertidspunkterne ligger nogenlunde fast og puttetidspunkterne og varigheden af hans lure i løbet af dagen kan således godt variere - så hvis han en dag pludselig sover en længere formiddagslur og en kortere middagslur, så er det helt okay, men når det er sagt, må du som sagt gerne forsøge at hjælpe ham til en lidt længere lur dagligt.

Jeg vil anbefale dig, at du starter med at tilbyde ham lidt skemad til frokost. Og når han kan spise ½ dl. grød her, så vil det være rigtig godt, hvis du tilbyder ham grøntsagsmos til aften. Det er bedre, at han spiser ½ dl. 2 gange dagligt end 1 dl på en gang. Når han bliver 6 måneder, vil det være rigtig godt, at du begynder med morgengrød, så han får 3 måltider her. Men start med et måltid og øg stille og roligt til to måltider lige nu.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre indtil han vågner af sig selv omkring kl 6.30-7...

Kommer op, gøres klar til dagen, leger, pludrer osv.

Formiddag 9: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur, sover her måske blot 40 minutter, som nu...

Kommer op, aktiveres rigtig godt både motorisk og mentalt

Frokost 11: Tilbydes lidt grød, max ½ dl og vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov

Ammes/flaske og puttes til middagslur måske ca. kl 12.30 og må gerne sove 1.5 time eller mere, hvis du kan få ham til det her...

Vågner, leger, pludrer, aktiveres igen godt motorisk og mentalt

Eftermiddag 14/15: Ammes - hvis det er lykkes at få ham til at sove en længere middagslur, vil han sandsynligvis have brug for amning, når han vågner.. og en flaske, før han puttes til dagens 3. lur

Omkring kl 16.30-17: Flaske og puttes til dagens 3. lur, hvor han så ofte sover en kort lur igen

Vågner, er aktiv, hygger med far, som er hjemme fra arbejde :)

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, max ½ dl. og dette måltid introduceres først, når grøden om dagen fungerer. Vand af kop.

Vågen, aktiv, følger med i hvad I laver, hygger, bruger sig selv motorisk og mentalt

Ammes/flaske og puttes til natten ca 20.30-21.00 som nu

Sen aften eller først på natten ...


Annonce

... 23-01: Ammes/flaske og sover videre til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen...

Som du kan se, så har jeg lagt et bad ind efter frokost, fordi jeg tænker, at det kan være med til at gøre, at din dreng bliver ekstra træt og parat til at sove en god middagslur. Mælk er naturligt stadig en vigtig del af hans putteritual og er med til at sikre, at han kan sove en lidt længere lur.

Du må meget gerne lægge dig med ham i dobbeltsengen, når han skal sove til middag eller trille en tur med ham i barnevognen, for på den måde at holde ham sovende. Det er med til at give hans indre ur en fornemmelse for, at have behov for længere søvn midt på dagen. Du skal derfor ikke være bange for lige nu at give ham dårlige vaner ved at trille ham en tur midt på dagen, hvis dette netop kan hjælpe ham med at sove godt der. Det giver god basis for rytme senere hen og du fortæller netop, at han ofte godt kan sove, hvis du triller tur :)

At trille med ham kan også hjælpe ham med at vænne sig til den trafikstøj osv. der er hvor I bor, så netop støjen bliver en naturlig del af det der skal være der. hvis han altid sover inde og du forsøger at gøre alt stille - slukker eller skruer ned for tv og radio, har din telefon på lydløs, hvisker, lister rundt osv. så lærer han, at der skal være fuldstændig stille, når han sover. Og derfor vil han naturligt reagere ekstra, når der så pludselig er flere lyde fra biler, gæster på besøg osv. Det er derfor vigtigt, at du forsøger at stille ham afsides, når han skal sove, men ikke "slukker for verden omkring ham", så han vænnes til, at der gerne må være lidt uro :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Som du kan se i dagsplanen, så indgår der mælk både aften, sen aften/først på natten og tidlig morgen. Du skriver, at jeres dreng sover fra 20.30-21 til næste morgen kl 6.30-7 - betyder det, at han sover igennem uden at få mælk? Hvis han gør det, så kan det også være forklaringen på, hvorfor han har brug for så meget mælk om dagen, altså både har brug for det når han vågner og før han skal sove. Og dermed også forklare, hvorfor han sover så korte lure. Det er simpelthen ikke plads til særligt lange lure, hvis hans mælkebehov skal stilles i de 14 timer der er mellem kl 07 og 21... Det er vigtigt, at han tilbydes mælk over hele døgnet, dog må han meget gerne sove fra midnat og til næste morgen, hvis han kan - og med den alder han har nu :) Så det er super, hvis han kan det.

Du skal være forberedt på, at i takt med at han begynder med skemad, så skal hans mælkeindtag stadig være det samme - det vil sige, at mælken kommer ud over hans indtag af grød og mos. Der går noget tid før et skemåltid og vand af kop kan erstatte en amning/flaske. Det betyder også, at behovet for at få sit væske- og mælkebehov dækket tilstrækkeligt betyder, at han får ekstra behov for mælk sen aften og tidlig morgen. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan give ham en flaske omkring kl 23, før du selv går i seng, så du på den måde fylder ham lidt ekstra op med mælk her - og han på den måde kan begynde at skrue lidt ned for mælken om dagen og skemaden kan tage mere og mere over.

Rytmen skal altså hos jer ny skabes ved at du introducerer skemad og vand af kop, bibeholder mælk før han skal puttes til en lur og vænner ham til at sove en længere middagslur, ved f.eks. at lægge et bad ind før luren og så trille ham en tur med barnevognen, når det er sovetid. Og så skal han tilbydes mælk sen aften/først på natten og tidlig morgen, så hans indtag af mad/mælk spredes ud over flere af døgnets timer:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke, glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce