Annonce

Annonce

Svar: Ammefælden - dagslure /natten


12. september 2018

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Line

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det er rigtig godt du skriver, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Først - det er helt normalt og meget fint, at du ammer din datter, som en fast del af hendes putteritual. Små børn skal naturligt tilbydes mælk, før de puttes. Når du ammer din datter, så udskilles der blandt andet hormonet oxytocin, som hjælper hende med at slappe af i kroppen, finde roen og overgive sig trygt til søvnen, og så får hun samtidig mælk i maven, hvilket sikrer, at hun kan sove et lidt længere søvnstræk, før hun har brug for mælk igen.

Du har altså ikke gjort noget forkert, og der er intet forkert i, at din datter søger brystet, før hun puttes. Det er helt, som det skal være og faktisk lige efter bogen. Samtidig fortæller du, at hun ofte slipper brystet af sig selv, hvorefter hun flyttes til egen seng, eller også fjerner du brystet fra hende, før hun sover helt og putter hende derefter. Det er super godt!

Amning før søvn er kun et problem, hvis barnet begynder at blive uhensigtsmæssig afhængig af brystet, det vil sige, hvis barnet får et søvnassociationsproblem. For det betyder, at din datter så ikke vil kunne komme videre i søvnen, uden at du tilbyder hende brystet igen og igen. Hun vil altså begynde at vågne en gang i timen, eller hver gang hun skifter søvnstadie og vil have brug for dit bryst, for at kunne komme videre i søvnen. Og det skal man naturligvis være opmærksom på om sker - men lige nu er det slet ikke tilfældet hos jer, tværtimod. Faktisk sover din datter mange timer sammenhængende og kan om natten sove 6-8 timer uden mælk - hvilket er mere, end man kan forvente af hendes alder, så hun er ikke blevet uhensigtsmæssigt afhængig af brystet. Ro på her :)

Din største udfordring er faktisk, at hun sover så lang en nattesøvn som hun gør. Jeg anbefaler normalt 4 amninger i 7 måneders alderen, og at disse 4 amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Når amningerne ligger her, så sikrer de plads i maven til skemad i løbet af dagen og sikrer samtidig en stor del af væskebehovet. Selvom hun drikker vand af kop, så vil det være svært at drikke tilstrækkeligt store mængder vand, og hun har også stadig brug for sin mælk, så mælkebehovet dækkes godt via 4 amninger....

Men, din datter ammes ofte kun en gang om natten eller springer amningen om natten helt over, og det betyder naturligt, at hun vil have ekstra behov for amningerne om dagen. Hvis hun ikke ammes sen aften og tidlig morgen, så skal hun ammes formiddag og eftermiddag - og det vil så igen gøre, at det bliver svært for dig at lære hende at sove uden bryst om dagen, med ...


Annonce

... den alder hun har... Du er derfor et eller andet sted nødt til at vælge, hvad du lige nu helst vil prioritere, for mælkebehovet skal hun have dækket og spørgsmålet er, om du vil forsætte som nu, fordi det fungerer godt, eller om du vil begynde at sikre hende mindst et måltid i løbet af natten. Enten sen aften, før du selv går i seng eller tidlig morgen kl 04...

De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 amninger i døgnet, og jeg anbefaler, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Med dette in mente, så kunne en løsning hos jer godt være den, at du bibeholder nuværende rytme, altså bibeholder amning før formiddagsluren indtil hun er 8-9 måneder og så bibeholder amning kl 04, eller hvornår hun vågner og melder sig om natten. På den måde kan hun stadig få 4 amninger nu, og når hun så bliver 8-9 måneder, så kan hun få de 3 amninger, der kan ligge før middagslur, aften og kl 04... Så hun stadig får sit behov for mælk dækket, og så hun på det tidspunkt lærer at sove uden brystet før formiddagsluren. Hun skal altså stadig lære det, men bliver lidt ældre, før I kan øve dette...

Indtil da vil det være rigtig godt, at du som nu hjælper hende med at slippe brystet før hun sover helt og putter hende ned i seng eller barnevogn, lige der hvor hun registrerer, at hun puttes fra dig, forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove, men lærer at overgive sig til søvnen uden at have brystet i munden og uden at skulle vugges i din favn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Der er ikke nogen idé i, at du begynder at tilbyde hende flaske. Du har masser af mælk og hun trives rigtig godt med amning - I trives begge med amning, som jeg læser dit brev. Det anbefales, at du ammer hende til hun er mindst et år, og i 10-12 måneders alderen vil hun have behov for 2 amninger i døgnet. Disse to amninger kan ligge enten før middagslur og aften, eller aften og kl 04.. alt efter jeres dagsplan og rytme på dette tidspunkt. Hvis hun skal i dagpleje eller vuggestue, før hun er 1 år, så kan det være en god idé, at du arbejder på at fjerne amningen før middagsluren der. Men hvis du holder barsel til hun er et år, så kan du roligt bibeholde amningen før middagsluren indtil da, og bibeholde amningen om aftenen, og så lade hende sove hele natten igennem...

Den rytme hun har nu og måden du beskriver hende på, kan derfor godt fungere, når hun bliver ældre, og som udgangspunkt skal man ikke ændre på noget, som fungerer:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad du kan forvente og hvornår - og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Fortsat held og lykke - glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce