Annonce

Annonce

Svar: Lange natteopvågninger - 10 mdr.


7. august 2018

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Milos mor

Tak for dit brev, jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Der er, som jeg ser det, flere ting som spiller ind hos jer. Det ene handler om den alder og udvikling som Milo har. Han går nu igennem separationsfasen og det betyder, at han har en stor motorisk og mental uro, som både gør det svært at falde i søvn og som også betyder, at han vil sove meget uroligt, når han endelig sover.

Jeres dreng er sandsynligvis ved at være ret motorisk aktiv. Han kravler, bevæger sig mere og mere omkring, rejser sig måske ved møblerne, trækker sig op at stå osv. Dette giver ham en stor rastløshed i kroppen, når han skal sove og uden søvn. Han øver sig motorisk - også når han sover - og får sig derfor lagt i stillinger, som han ikke mestrene at komme væk fra. Mange børn vil i denne alder lægge sig op i kravlestilling om natten, hvor de ligger og rokker frem og tilbage, græder frustreret og de kan ikke selv finde ud af at komme ned at ligge godt igen - de har brug for hjælp til dette i denne alder.

Den motoriske udvikling gør også, at han nu oplever verden på en anden måde end tidligere. Han fornemmer alt, hvad der sker omkring ham. Han fornemmer rummet, han er i, om I er hjemme eller ude. Han er meget bevidst om, om I går fra ham, eller han kan se jer og kan blive dybt ulykkelig, hvis I f.eks. om dagen går på toilettet eller ud i køkkenet og lader ham være alene i stuen. Det er vigtigt for ham at se jer, for at vide at I ikke har forladt ham. Og når han puttes om aftenen, har han på samme måde brug for at vide, at han ikke er alene, at I stadig er der og passer på ham. Og alt hvad han oplever skal bearbejdes, når han sover, så drømmeaktiviteten er ekstra stor i denne alder, hvilket igen gør, at han kan klynge, smågræde, virke ekstra søgende og urolig om natten:)

Det er vigtigt, at I forsøger at finde balancen mellem at være der for ham og give ham den ekstra fysiske og mentale ro, som han viser behov for - og samtidig også forsøger at holde fast i de gode vaner og rutiner, som I har skabt og naturligt gerne vil bibeholde. Og det er derfor en god idé, at I holder fast i, at han om aftenen puttes i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Ligesom det vil være rigtig godt, at I ikke tager ham med ind i jeres seng, men forsøger at hjælpe ham videre, hvor han ligger. Han er naturligt mere og mere bevidst, og hvis han vænnes til, at han i løbet af aftenen eller natten kan komme ind til jer, så kan man godt risikere, at han begynder at vågne fordi han netop skal ind til jer... Prøv derfor at hjælpe ham videre i egen seng så godt I nu kan - uden at han bliver for ked af det, for han skal naturligvis stadig være tryg ved at sove :)

Mange børn har i denne alder stor glæde af at få et bad om aftenen. Badet stimulerer dem rigtig godt motorisk og mentalt, og hvis badet afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme, få lidt babymassage og lignende, så kan det være med til at give en større ro i kroppen og hjælpe jeres dreng med at koble fra, når ...


Annonce

... han skal sove. Badet bør ligge ca. en time før han puttes for at have bedst effekt og det kan godt gøre, at han måske skal puttes en lille smule senere, end han bliver lige nu... forklaring følger længere nede :)

Derudover så kan hans indtag af mælk og mad godt spille ind. Børn i denne alder vil ofte gerne spise selv, og det skal han naturligvis have lov til. Det kræver dog stor koncentration at spise mad i stykke, føre det til munden, bearbejde og synke maden og tage ny mad fra tallerkenen.. og mange børn spiser derfor ikke helt nok... De kan derfor være en god idé, hvis I stadig kan hjælpe ham med lidt supplement på en ske eller gaffel, så I sikrer jer, at han spiser nok hele dagen igennem, og det kan også være en rigtig god idé at tilbyde ham en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual. Grøden bør ligge efter badet og lige før han puttes og det betyder, at en aftenrutine f.eks. kunne se således ud:

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme og lignende.

Tilbydes en godnatgrød - måske ca 19.30 og får derefter børstet tænder.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Flaske og puttes til natten med samme ritual som nu, måske kl ca. 20...

Sen aften 23-24: Evt. en drømmeflaske

Du skriver, at han om aftenen og natten virker til at have behov for at føle sig holdt. Det hjælper ham og beroliger ham, hvis han kan mærke jeres hånd på sin krop. Det hænger naturligt også sammen med hans alder og separationsfasen, men I må her gerne forsøge at finde en erstatning for jeres hånd - f.eks. en putteklud, gerne koblet sammen med sutten. Det kan f.eks. være en stofble. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de bevidst begynder at bruge en sådan klud, men I må gerne introducere den allerede nu. Når kluden ligger tæt ved ham og han kan mærke den kan man på sigt være heldig, at den kan fungere som substitut for jer og jeres hænder... og samtidig kan han have den med sig, når og hvis han skal i dagpleje eller vuggestue...:)

Og så er der det med opvågningerne kl 05... Med den alder han har nu, så skal I regne med at han har brug for max 14 timers søvn i døgnet. Det betyder, at hvis han sover ca. 4 timer i løbet af dagen - to timer mellem kl. 9-11 og igen mellem 14-16, så vil hans nattesøvn naturligt ikke kunne vare mere end max 10 timer. Hvis han puttes kl 19.30, vil han således være færdig med at sove, når klokken er 05.30... Det er altså naturligt, at han ikke kan sove længere end han gør, med den rytme han har.

Det er rigtig dejligt, at han sover så godt om dagen, og det synes jeg umiddelbart ikke, at I skal ændre på lige nu. Men det kan være en god idé at I forsøger at putte ham lidt senere til natten f.eks. ved at lægge et bad og en godnatgrød ind før putning. På den måde kan I rykke de ti timers søvn, så de f.eks. kommer til at ligge mellem kl 20-06...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce