Annonce

Annonce

Svar: Problemer med aftenputningen


9. juli 2018

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om, at alder og udvikling spiller ind hos jer, og det handler om, at jeres dreng lige nu brager igennem separationsfasen.

Jeres dreng lyder til at være motorisk meget aktiv - han kravler, bevæger sig mere og mere omkring, og den motoriske udvikling gør, at han nu oplever verden på en anden måde end tidligere. Han fornemmer alt, hvad der sker omkring ham, han fornemmer rummet, han er i - om I går ind i et andet rum osv. Og han føler rigtig meget med i, hvad der sker omkring ham. Det gør, at han også har en stor mental uro. Det er svært for ham at koble fra, slippe dagen og overgive sig til søvnen - og når han endelig sover, så sover han ofte også meget uroligt.

At han er i separationsfasen betyder, at han på den ene side øver sig i at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd, øver sig i at kunne selv, være på afstand af jer - og samtidig også har behov for at klynge sig ekstra til jer. Han kan ikke separere sig, hvis ikke han føler sig knyttet til, og derfor vil han i denne periode virker mere pylret, klyngende, vise behov for ekstra fysisk kontakt og nærhed - f.eks. når han skal sove - samtidig med at han også kan afvise jer, skubbe jer væk...

Det er rigtig godt, hvis I kan forsøge at finde balancen mellem at være der for ham og give ham den ekstra hjælp til fysisk og mental ro, som han viser behov for - og samtidig også forsøge at holde fast i de gode vaner, som I har skabt og gerne vil bibeholde. Og jeg synes det lyder som en god idé, hvis I kan forsøge at putte ham i egen seng, når han skal sove.

I må gerne starte med at sidde lidt med ham på skødet, så han føler sig holdt og hjælpes til fysisk ro.. men I må meget gerne putte ham i tremmesengen, før han sover helt, og jeg tænker faktisk, at I her skal udnytte, at han får flaske. Flasken har nemlig den fordel, at den kan gives i sengen, og på den måde kan I undgå det skift, der er fra favn og ned hvor han skal sove, som lige nu gør, at han vågner mere op, bliver frustreret og ked af det og har brug for jeres favn igen.

Når I giver ham flaske i sengen, så er det vigtigt, at I eleverer hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Han er for lille til en hovedpude, men det vil være godt, at lægge en pude eller et sammerullet håndklæde ind under hovedenden af madrassen, så hele madrassen løftes lidt op. Så prøv at putte ham, giv ham flaske imens han ligger i sin seng, stå ved ham, så han kan mærke jer, mærke jeres hænder på kroppen. Syng evt. også en godnat sang eller tænd for en lille musikuro eller lignende, så han forbinder dette med at skulle sove - og hjælpe ham så ind i søvnen i ...


Annonce

... sengen, hvor han nu skal lære at sove. I må meget gerne forsøge at nå dertil, hvor han slipper flasken, smiler til jer, triller om på siden og sover.

I skal naturligivs også sikre jer, at hans puttetidspunkt er rigtigt. Børn i denne alder kan også protestere mod søvnen i løbet af dagen - de vil ofte hellere lege og opleve, og dagen skal ikke soves væk - og mange børn sover i denne alder kortere dagslure, end vi egentlig synes, de har behov for, eller det kan falde senere i søvn. Og hele dagens rytme vil naturligt spille ind på hans puttetidspunkt om aftenen.

Det er derfor godt, hvis I kan forsøge at følge en nogenlunde fast dagsplan. Gerne med fast stå op tidspunkt om morgenen, fordi det sætter rytmen for resten af dagen. Han skal have fast spisetider, faste tidspunkter for leg og aktivitet, faste sovetider - og på den måde også puttes til fast tid om aftenen. Og den faste dagsrytme vil give jer lidt idé om, hvornår den puttetiden om aftenen så er.

En dagsrytme kunne f.eks. se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur - sover her måske kun 45-60 minutter

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer eller lignende rester fra aftensmaden. Suppleres også stadig med grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - og sover her måske 1.5-2 timer...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov. '

Tilbydes en godnatgrød ca kl 19.30 og får derefter børstet tænder

Flaske og puttes i sin tremmeseng ca kl 20

Sen aften 23.30: Drømmeflaske og sover videre til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød.

Badet om aftenen vil hjælpe ham til større fysisk ro i kroppen. Hvis badet ligger ca en time før han puttes og efterfølges med god frottering med håndklædet, lidt babymassage osv. så kan det hjælpe på noget af den rastløshed, som hans udvikling giver ham netop nu. Og når han så efterfølgende tilbydes en godnatgrød, så får han en større følelse af ro i kroppen og får derved lettere ved at overgive sig til søvnen.

Jeg håber, at ovenstående giver lidt forklaring på, hvad der sker hos jer netop nu, og hvordan I kan hjælpe jeres dreng lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce