Annonce

Annonce

Svar: Søvnvaner og tungebevægelser 4.5 måned


12. juni 2018

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mie

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål :)

Det lyder ikke som om, at din dreng er uhensigtmæssigt afhængig af dit bryst eller din favn for at sove. Hvis han var det, så ville han vågne en gang i timen og ikke kunne komme videre i søvnen uden at du tog ham op, gav ham bryst eller holdt ham, vuggede ham i din favn - og det er ikke tilfældet hos jer. Du fortæller, at han ofte sover 5-7 timer, når han først er faldet i søvn og kan kan således fint komme videre i søvnen om natten, uden at behøve hverken bryst eller favn. Det er meget fint :)

Det er også helt okay, at han om aftenen har brug for mælk af to omgange. På den måde får han netop fyldt sig ekstra op til natten og er derefter i stand til at tage et lidt længere søvnstræk, så sådan må han gerne gøre og det behøver du ikke ændre på nu.

Det er rigtig fint, at du er begyndt at give ham lidt skemad og starter op med lidt smagsprøver. Du skal være opmærksom på, at I takt med at han begynder at spise mere og mere rigtig mad i løbet af dagen, får flere skemåltider og også spiser større portioner, så vil denne mængde mad komme ud over hans vanlige indtag af mælk. Det vil betyde, at han sandsynligvis vil begynde at kunne melde sig på ydertidspunkterne for at få bryst/flaske, fordi hans mælkebehov stadig skal sikres. Og derfor er det ikke sikkert, at han fremover vil kunne sove 7 timer uden mælk om natten, måske vil han begynde at melde sig sen aften og have behov for en flaske eller dit bryst, før du selv går i seng - og det vil være et reelt behov :)

Ad 2: Jeres dreng har en tidlig søvnrytme - det betyder, at han står tidligt op, sover tidligt hele dagen igennem og går tidligt i seng. Og da han allerede sover for natten kl 19, så kan han naturligt ikke sove længere end til kl 05, hvorfor han der er vågen, frisk, parat til at starte dagen og I må derfor stå op. Det er naturligt lettest for dig at stå tidligt på, hvis du selv er morgenmenneske, er du ikke det, så er det rigtig hårdt...

Samlet sover han det, han har behov for - ca 10 timer om natten og 4-5 timer i løbet af dagen. Og hvis hans rytme passer dig godt, og I er rigtig glade for at have aftenerne for jer selv, fordi han altid sover om aftenen, så skal du ikke ændre noget. Hvis du derimod gerne vil have, at han sover lidt længere mod at han så kommer senere i seng, så kan du gøre det, at du lægger et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Så du på den måde flytter tidspunktet, hvor han puttes til sin middagslur. Hvis middagsluren kan ...


Annonce

... komme til at ligge lidt senere, så vil han ofte stå senere op af denne lur. Dermed vil han også skulle puttes senere til dagens 3. lur. Det betyder, at i stedet for at han lige nu sover dagens 3. lur mellem kl 16-16.45, så kunne han måske sove denne lur omkring kl 18.. og dermed først gå i seng kl 20.30-21 og ikke allerede kl 19 og på den måde kan hans stå op tidspunkt også rykke sig. Men du er altså nødt til at ændre lidt på hele dagens rytme, for at det skal kunne lade sig gøre - det er ikke nok at holde ham vågen om aftenen og putte ham senere og det vil også være synd for ham, fordi han så vil blive overtræt og ked af det.

Du skal derfor vurdere, hvad du trives med - som udgangspunkt skal man ikke ændre noget der fungerer for hele familien og han er stadig så lille, at hans rytme kan nå at ændre sig rigtig meget de næste par måneder :) Og som sagt lyder det som om, at han får den søvn, som han har behov for - han har blot en tidlig søvnfase :)

Ad 3: Det er rigtig fint, at han nu er begyndt at bruge sin tunge mere bevidst. Det er en forudsætning for at kunne tage imod skemaden og netop spise af en ske, som I så småt er begyndt på, og det er også en del af hans sproglige udvikling. Med den alder han har, vil han naturligt begynde at udvikle sin pludren og til dette bruger han blandt andet sin tunge.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

De første 3 måneder vil han elske at lytte til din stemme, han vil ligge ganske stille, kikke på dig, studere dig, forsøge at efterligne din mimik og nyde at lytte til det du fortæller ham og pludrer med ham om. Han vil i denne alder også reagere på tale ved selv at lave forskellige lyde og hans evne til at pludre i dialog udbygges mere og mere.

Fra 4 måneders alderen og frem til ca 7 måneder vil hans verbale repertoire udvide sig og han begynder at finde ud af, at han nu kan pludre mere og mere bevidst for at få din kontakt. Han vil elske at opleve, at han faktisk kan kommunikere med lyd. Nogle børn vil f.eks. allerede i 4 måneders alderen finde ud af, at de ved at hoste kan få mor eller far til at kikke på dem og at vi reagerer meget netop hvis de "hoster"... Han vil også eksperimentere mere og mere med lyde og intonation - pludre i længere tid, begynde at øve læbelyde, øve dybe svælglyde, skrige højt osv. Så jeg tolker din dreng "rulle, stikke tungen ud bevægelse" som en ny øvelse i at bruge sin tunge, som en del af det at han nu vil øve sig mere og mere i at lave lyd og kommunikere:)

Håber du kan bruge dette lidt videre - fortsat held og lykke med ham! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce