Annonce

Annonce

Svar: Søvnproblemer - 6.5 måned


12. april 2018

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre, at du har min bog om søvn og har fulgt med i brevkassen - og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :) Tak - og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)

Det lyder faktisk helt rigtigt, når du skriver, at det er som om, at jeres datter blot tager en lur mellem kl 19-20 og som om, at hun derfor stadig har brug for 3 lure dagligt. Man kan sige, at med den dagsrytme du forsøger at skabe, så burde det umiddelbart ikke være nødvendigt - men lillepigen har ikke læst bogen og det lyder som om, at det ville hjælpe med en lidt anden rytme hos jer.

Jeres datter har en sen rytme, og det er naturligvis rigtig dejligt, hvis hun ofte først starter dagen kl 08, nogle gange måske først 8.30 så I ikke behøver stå meget tidligt op. Det betyder dog også, at hun naturligt sover sine lure sent og ofte først står op fra sin middagslur omkring kl 16 - og det må hun faktisk gerne, faktisk er det netop dette som gør, at børn ofte vil kunne nøjes med to lure dagligt i 6 måneders alderen. Men hvis jeres datter stadig har brug for 3 lure, så betyder det naturligt, at hendes 3. lur så kommer til at ligge om aftenen.

Derfor tænker jeg, at I enten kan gøre to ting:

I kan vælge at bibeholde rytmen som den er nu, og det betyder, at I kan acceptere, at når hun puttes kl 19, så sover hun en kort lur og vågner så igen efter måske 45 minutter, hvorefter hun så er vågen og aktiv om aftenen og først parat til at blive puttet til natten omkring kl 22, måske 22.30. Fordelen ved dette er, at hun så sover lidt længere om morgenen, og hvis I selv er B-mennesker, så kan det være rigtig dejligt, at hun er mere vågen om aftenen, at I bruger tiden om aftenen sammen som familie, går sent i seng og står sent op...

I kan også vælge at vække hende om morgenen, så dagen f.eks. starter senest kl 07 og på den måde sikrer I, at hun sover sin formiddagslur og middagslur tidligere - og at der på den måde bliver bedre plads til en 3. lur om eftermiddagen, hvorefter hun så også vil kunne gå tidligere i seng. Fordelen ved dette er, at hun så får de tre lure, som det lyder som om, at hun har behov for, men på nogle tidspunkter som måske vil passe jer bedre, og hvor I så har aftenerne sammen som par...

Hvis I vælger en løsning med at vække jeres datter om morgenen, så vil en dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre og vækkes så nænsomt og kærligt senest kl 07, hvor hun starter med morgengrød.

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Øllebrød eller grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13-13.30 - afhængig af hvor lang formiddagsluren er.

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Ammes og puttes til dagens 3. lur

Aften 18: Grøntsagsmos og også her begyndes med kød eller fisk i mosen, udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere jeres mad, suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre - og sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen. Det betyder, at hun skal begynde at kunne sove 5-6 timer uden mælk f.eks. fra kl 23.30 til 05....

Som du kan se af denne plan, så er rytmen lavet sådan, at hun tilbydes skemad og mad i hånden, vand af kop - når hun vågner af en lur - og stadig ammes, før hun puttes ...


Annonce

... til hver lur. Det er helt naturligt, at mælk stadig skal indgå som en fast del af hendes putteritual.

Det er dog vigtigt, at hun ikke falder i søvn med dit bryst i munden, ligesom det er vigtigt, at hun ikke forbinder din favn med stedet, hvor hun skal sove. Det er, som du har læst, rigtig godt hvis du kan arbejde på at lære hende, at hun ikke behøver brystet i munden for at sove og hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal falde i søvn, eller f.eks. kan sove i sin barnevogn.

Når du ammer hende, så vil det derfor være rigtig godt, hvis du prøver at tage hende fra brystet før hun sover helt. Hun skal ikke være vågen, men skal flyttes fra brystet og fra din favn, lige der hvor hun kæmper for at holde øjnene åbne, men næsten ikke kan og er lige ved at sove. Hun skal flyttes fra din favn lige der, hvor hun registrerer, at hun flyttes, men er træt nok til at kunne blive lullet ind i søvnen med dine hænder, kærtegn, nærhed osv.

Det er helt okay, at du nogle gange vælger at lægge dig med hende og ammer hende i din seng. Men også her skal du prøve at nå dertil, hvor hun slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. Så hun igen ikke oplever at brystet skal være i munden, for at hun kan sove. Gradvist skal du prøve at øge den fysiske afstand mellem jer - det er rigtig godt, at du har koblet hendes seng til din seng, det giver netop mulighed for at du hen af vejen kan putte hende i egen seng, men stadig være lige ved siden af hende og berolige hende med dine hænder, kærtegn, nærhed osv. Så hun hele tiden kan mærke, at du er der, men stadig lærer at det er okay at ligge i egen seng, hun behøver ikke ligge helt oppe i din favn, du kan berolige hende lidt på afstand :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis hun har ondt i ørerne, så vil hun naturligt søge brystet ekstra. Det er tryghed for hende og hun forstår ikke, hvorfor hun pludselig har ondt og vågner med smertejag. Samtidig vil det lette på trykket og dermed på smerten i øret, når hun dier hos dig og synker din mælk. Så det er helt naturligt, at brystet har en god og beroligende effekt på hende, når hun skal sove... Du skal naturligvis forsøge at tage hensyn til hendes ører, men samtidig er det også vigtigt, at du ikke får skabt nogle rutiner nu, hvor hun vænnes til at skulle have brystet i munden hele natten eller skulle ammes en gang hver eller hver anden time. Det er vigtigt, at hun får både skemad og mælk/vand nok hele dagen igennem så hun nu gradvist kan lære at undvære det om natten.

Det kan være en god idé at du eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt, når hun skal sove. Du kan lægge en pude ind under hendes madras under hovedet, så hele madrassen løftes lidt op. Hun er for lille til en hovedpude, men at ligge eleveret kan hjælpe på trykket i øret og dermed også hjælpe på smerterne. Det er også helt okay, at du i en periode giver hende lidt Panodil, som du oplever faktisk har lidt effekt - og så skal du naturligvis holde kontakt med lægen, så jeres datter kan blive behandlet, hvis hun får mellemørebetændelse...

Du spørger om I skal være mere konsekvente om aftenen og om det er forkert at tage hende op, når hun græder. I skal IKKE være mere konsekvente og det er IKKE forkert at tage hende op! Når hun vågner omkring kl 20 og ikke kan sove før kl 22 så er det vigtigt, at I tager hende med ind i stuen, hygger jer sammen, og at I så først putter hende, når hun atter viser sig parat :) Det handler om at springe på søvntoget, når det kommer forbi og der er ingen idé i at kæmpe med hende om aftenen - ingen kan sove på kommando:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke - og glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce