Annonce

Annonce

Svar: Vågner hele natten


10. april 2018

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor - med mørke render under øjnene :)

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du havde glæde af mit foredrag i Gentofte i går. Jeg beklager, at der altid er så lang en kø af spørgende forældre efterfølgende, men så er det godt, at du fandt vej til mig her :)

Du har gjort dig rigtig mange overvejelser, og der er sandsynligvis også forskellige ting, som har spillet ind hos jer og de søvnudfordringer I har haft - det er altså ikke nødvendigvis samme problemstilling du oplever nu og som du oplevede, da hun var 2, 3 og 4 måneder gammel... men det spiller naturligt ind, at hun aldrig har sovet særlig lang tid af gangen og ikke rigtig har nogen rutiner med sig, vaner omkring dette.

Det er rigtig godt, at du har fået tjekket hendes ører et par gange, for når hun ofte græder efter at have sovet lidt, så kan det godt skyldes tryk fra mellemøret. Som jeg læser din beskrivelse, så græder hun ofte mindre, hvis du løfter hende op, og det kan netop godt være tegn på øreproblemer. Når hun kommer på højkant, så falder trykket i ørerne, og du kan derefter så putte hende igen, hvorefter hun så sover 30 minutter til 2 timer og igen vækkes af smertejag fra øret... Selvom lægen ikke umiddelbart, har kunne se noget på hendes ører, så vil det være rigtig godt, hvis du fortsat eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude ind under madrassen, så den løftes lidt op under hovedet. Også tandfrembrud kan give gråd undervejs i søvnen, og måske har hun tænder på vej...

Det er også rigtig godt, at du er opmærksom på hendes temperatur og hvor varmt der er i soverummet. Det er rigtigt, at hvis hun får det for varmt, så kan hun faktisk godt sove mere uroligt og den bedste sovetemperatur i rummet er mellem 16-20 grader. Ligesom du naturligvis også skal tilpasse hendes nattøj med den dyne hun sover med osv.

Du nævner svøb og du kan naturligvis godt prøve at svøbe hende, for at se om det vil gøre en forskel. Men det kan være svært at svøbe en pige på 5 måneder - både fordi hun nok vil have glæde af at kunne skifte stilling undervejs i sin søvn, men også fordi det kan være svært at finde et svøb, der er stort nok.. Bruger I voksipose eller lignende i barnevognen? Så kan du også prøve med den om natten i tremmesengen, men naturligvis igen være opmærksom på temperaturen, og at hun ikke får det for varmt...

Puttekaninen er fin, men du skal dog være opmærksom på at hun skal være mellem 12-18 måneder før hun bevidst begynder at kunne bruge den og bevidst vil berolige sig med den... Den må dog gerne indgå i putteritualet og følge hende, så den bliver genkendelig og dermed tryghed på sigt :)

Og så lyder det faktisk som om, at hun nok skal have lidt mere at spise. Du fortæller, at du giver hende ca. ½ dl. grød eller mos af gangen, og at hun nu tilbydes 3 måltider dagligt. Det lyder fint - men jeg synes, at du skal prøve at øge hendes indtag lidt, så hun får ¾-1 dl. grød eller mos, sammen med vand af kop. Og så kan du stadig amme hende før hver lur. Hunlyder til at søge brystet en del om natten og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, at du derfor forsøger at fylde hende lidt ekstra op i løbet af dagen.

Du nævner også, at det kan være svært helt at fornemme, hvornår hun egentlig er træt og har brug for at sove i løbet af dagen og ...


Annonce

... jeg giver dig helt ret i, at det nogle gange kan være en god idé at se lidt på klokken, så du sikrer, at hun ikke bliver overtræt og dagen skrider for jer. Og mit forslag til en dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre, får evt. en lille amning ekstra, når dagen starter.

Morgen 7.30: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød (anden type end om morgenen) eller tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl 14 - det afhænger at hvornår hun står op af sin formiddagslur...

Eftermiddag 16-17: Ammes

Og sover dagens 3. lur - og du må gerne vælge at lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen på dette tidspunkt, hvis det kan gøre, at hun så bedre finder ro og kan sove bare en halv times tid..

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop. Udgangspunktet bliver mere og mere de grøntsager, som I andre selv spiser.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til natten ca kl 20-21 - igen kan tidspunktet variere lidt efter, hvornår dagens 3. lur ligger, og hvor lang den viser sig at være...

Sen aften 24: Ammes rigtig godt og sover videre

Midt nat 03: Ammes og sover videre

I stedet for at du ammer hende kl 23, 02, 04 og 06, kunne du forsøge at arbejde på at hjælpe hende lidt videre i søvnen om aftenen, så hun ammes lidt tættere på midnat, og så de to amninger om natten slås sammen, så hun ammes kl 24 og 03 og 06. Det vil lige nu sige ca. hver 3 time i stedet for hver anden time. Når hun så bliver 6 måneder, så kan du arbejde på at trappe ud af amningen kl 03, så hun der begynder at kunne sove 5-6 timer uden mælk f.eks. fra 23.30 til 05...

Det vil være rigtig godt, hvis du efter amningen sen aften, putter hende i egen seng, så hun ligger på afstand af dig. Det er naturligt sværere for hende at undvære mælken om natten, hvis hun ligger tæt ved dig og kan dufte din mælk. Det er derfor også godt, hvis du kan tage en t-shirt eller lignende på om natten, så hun ikke har fri adgang til brystet, men så det er dig der styrer, hvornår hun kan blive ammet.

Når hun bliver 6 måneder, kan det også være en overvejelse værd, om I skal flytte hende på eget værelse. Måske har I tendens til at forstyrre hinanden, måske reagerer du for hurtigt på nogle af hendes natlige lyde, hvor hun måske kan komme bedre videre i søvnen på egen hånd, hvis du strækker tiden lidt - og det gør du naturligt ofte, hvis I sover i hvert jeres rum... men du skal naturligvis stadig være så tæt på, at du kan høre hende og reagere på hende om natten :)

Da Elissa er 5.5 måned nu, så kan du også så småt begynde med lidt grovere grødtyper. Det betyder, at hun godt må begynde at få lidt havregrød eller øllebrød - og det kan faktisk nogle gange også gøre, at hun bliver lidt mere mæt og efterfølgende så måske vil sove lidt bedre.

Jeg tænker, at tiden naturligt også arbejder lidt for jer. Det er rigtig godt og også vigtigt, at du stadig forsøger at flytte hende fra din favn, når du har ammet hende, og før hun skal sove - så hun ikke oplever at sove i dine arme, men oplever at falde i søvn, der hvor du gerne vil lære hende at sove.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce