Annonce

Annonce

Svar: Pludselig urolig søvn


30. januar 2018

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære lykkelige og trætte mor

Tak for dit brev, tillykke med den lille pige og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Mange forældre oplever, at der sker en ændring i barnets søvn og rytme, når barnet bliver 3-4 måneder gammel. Det handler blandt andet om, at jeres datter nu begynder at være mere opmærksom på verden, hun følger mere og mere bevidst med i, hvad der sker omkring hende, hun bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydelig mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller en fremmed osv.

Det betyder, at hun måske nogle gange lader sig forstyrre, når hun skal spise. Prøv at lægge mærke til, hvordan amningen om dagen foregår - har hun tendens til at die, slippe, kikke på dig, tage fat og die igen, slippe, pludre med dig, tage fat og die igen, slippe og kikke efter far? Det er naturligt, at hun i denne alder kan begynde at interessere sig for mere og andre ting end brystet og mælken og let lader sig forstyrrer. Det er sjovere at lege og være opmærksom på verden, og derfor kan man nogle gange godt komme ind i en rytme, hvor hun begynder at slatspise lidt. Du nævner, at hun har haft problemer med luft i maven, og det kan måske godt hænge sammen med, at hun hopper lidt for meget af og på, spiser lidt for kortvarigt på hvert bryst, og at du om dagen derfor skal forsøge at hjælpe hende til at spise i længere tid fra et bryst af gangen.

Det at hun søger brystet ekstra hyppigt om natten kan godt være tegn på, at hun har behov for mere mælk - også selvom hun spiser hver 2-3 time om dagen. Både fordi hun måske "slatspiser" lidt for meget, men også fordi hun fysisk er ved at være så stor, at hun har behov for at få sat mælkeproduktionen lidt op. Og om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon, så det øger også din mælkemængde at amme om natten.

Prøv derfor at være opmærksom på at hjælpe hende til at tage godt fra i dagtimerne, og prøv at skabe en rytme, hvor hun får mælk som en fast del af sit putteritual. Det gør ikke noget, hvis hun næsten sover, når du flytter hende - hun skal ikke flyttes vågen fra din favn, men puttes lige der, hvor hun stadig kan nå at registrere, at du putter hende i seng, men tydeligt kan sove videre med dine hænder på kroppen osv.

Det vil være en rigtig god idé at arbejde på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt og hvor middagsluren er dagens længste lur. Nogle gange vil det være rigtig godt, at du lægger dig med hende midt på dagen, ammer hende i din seng og lader hende falde i søvn ved siden af dig - da hun er glad for viklen og slyngevuggen, er det rigtig fint at give hende den tætte fysiske kontakt, men det kan være en god idé at lære hende, at hun ikke behøver være i bevægelse for at sove. Og ved at du lægger dig med hende og ammer hende i din seng, så hjælper du hende til at sove liggende og uden at være i favn eller skulle vugges.

Det vil også være rigtig godt, hvis du kan begynde at vænne hende til ture i barnevognen, så hun bliver glad og tryg ved at sove i den. Og også her skal du amme hende før du putter hende - evt. putte hende i en sovepose. Det kan være en voksipose, duni-duo, slee-bee, drømmepose osv. De fås til mange forskellige priser og i mange kvaliteter. Start med at skifte hende, så hun gøres klar til at sove, put hende i sovepose eller sovedragt (hvad I nu har) og am hende imens hun ligger i sin pose eller dragt og flyt hende først der ned i barnevognen.

Det at blive puttet i en sovepose eller sovedragt, vil hjælpe hende til at holde sammen på sig selv rent fysisk og det vil gøre skiftet fra din favn og ned i barnevognen mindre voldsomt for hende. Hun vil stadig føle sig holdt, men det vil være af stof og ikke af dine arme:)

Det vil være rigtig godt, hvis I kan se hendes døgn inddelt i aktive vågne perioder og så perioder, hvor hun skal sove. Hun er ikke længere et spædbarn, men er en aktiv lille pige, som skal stimuleres rigtig meget både motorisk og mentalt, når hun er vågen. Derfor er ...


Annonce

... det vigtigt, at I forsøger at hjælpe hende til en rytme, som ser nogenlunde således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre, vågner ofte også med en ekstra amning og dagen begynder.

Vågner, er aktiv, bruger sig selv både motorisk og mentalt.

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Vågner, er aktiv og bruger igen sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt

Frokost: Ammes og puttes til middagslur

Vågner og er igen aktiv og bruger sig selv både motorisk og mentalt

Eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3. lur

Aften: Ammes - spiser ofte hyppigt i løbet af aftenen og tanker op til natten. Tidspunktet for putning afhænger af hvor sent den 3. lur ligger. Det lyder helt normalt, hvis hun først sover kl 21.. mange børn går til ro for natten senere i denne alder. Det afhænger naturligt af, hvor meget de sover om dagen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen aften: Ammes, spiser mere eller mindre i søvne

Midt nat: Ammes og sover videre

I skriver, at I gerne vil hjælpe hende til en rytme, som også kan fungere fremadrettet, og det tænker jeg også er meget vigtigt. Derfor er det rigtig godt, hvis hun fast får mælk før hun skal sove. har hun fået en lang lur, så vil hun naturligt være sulten/tørstig, nr hun vågner og så skal hun også ammes, når hun vågner - men det vil være rigtig godt at tilbyde hende brystet før hver lur. Hvis hun har spist før hun puttes, så vil der naturligt gå længere tid, før hun melder sig igen og på den måde er det med til at sikre en længere lur.

Samtidig vil hun i 4-6 måneders alderen skulle igang med skemad, og det vil her være rigtig godt, hvis I på sigt kan skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner og så tilbydes brystet, før hun skal sove igen. På den måde skaber I plads til både skemad og mælk i maven og sikrer dermed bedst muligt hendes behov fremover.

I må gerne stadig bruge slyngevuggen, hvis I fornemmer, at hun sover godt i den. Det vil dog være rigtig godt, hvis I kan forsøge at minimere behovet for bevægelse, så prøv om I kan vugge hende, når hun siger noget, men holde vuggen stille, hvis hun er stille. Altså kun bevæge og vugge hende, hvis hun giver lyd fra sig, ellers holde hende stille. På den måde kan I gradvist vænne hende til at hun ikke behøver være i bevægelse hele tiden, men at det er okay også at ligge og kikke :)

Jeg kan naturligvis ikke udelukke at hun kan have glæde af en tyngepose/kugledyne, men umiddelbart tænker jeg, at I skal forsøge nogle af ovenstående ting først :)

Det I oplever lyder helt normalt for hendes alder og den udvikling, som hun går igennem netop nu - og der er ikke noget i jeres beskrivelse, som tyder på, at der er noget galt med jeres datter :) Jeres læge har også sagt, at hun er rigtig fin og udvikler sig godt :)

Hun vil have brug for ca 15 timers søvn i døgnet og de fleste børn vil i denne alder trives med ca 5 timers dagssøvn (fordelt på 3 lure, nogle børn sover dog 4 lure) og ca 10 timers nattesøvn. De 10 timer kan godt ligge sent så hun f.eks. sover fra kl 21 til 07 eller senere... Søvnen om dagen kan måske fordeles, så hun sover 1.5 time + 2.5 time + 1 time.. men gå nu ikke i panik, hvis hun ikke sover så lange lure lige nu og det er som sagt også okay, hvis hun tager 4 lure :) Det afhænger også af, hvor lang hendes nattesøvn er - hvis hun sover 11 timer f.eks. fra kl 21 til 08, så vil hun naturligt sove kortere dagssøvn. Det er generelt en god idé at sikre hende at mindst en af lurene om dagen varer mindst 1.5 time, hvis I kan det.

Det er helt fint med besøg i mødregruppe, babysvømning og rytmik, men prøv om I kan holde nogenlunde fast i rytmen. Jo mere ens hendes dage er, jo mere indstiller hendes indre ur sig og jo lettere får hun ved selv at fornemme behov for f.eks. søvn, så hun er parat til at sove, når I putter hende :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - og jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan I læse mere om netop 3-4 måneders alderen og de søvnudfordringer, der ofte opstår netop her :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce