Annonce

Annonce

Svar: 5 måneder og problemer med nattesøvnen


10. januar 2018

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ingrids mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille pige - og velkommen til :)

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)

For det første så tænker jeg, at det lyder som en god idé at tilbyde jeres datter skemad to gange dagligt. Selvom hun er født lidt før tid og i en periode har haft lidt maveproblemer, så lyder det som om, at hendes mave fungerer godt nu. Og det lyder som om, at det går rigtig fint med grøntsagsmosen. Jeg vil derfor foreslå jer, at I begynder at tilbyde hende grød til frokost og så flytter grøntsagsmosen til et aftenmåltid i stedet.

Derudover kan det være en overvejelse værd, om I skal prøve at give hende bad midt på dagen i en periode - og ikke om aftenen. Det kan nogle gange gøre, at hendes vågenperiode i dagtimerne bliver lidt længere, og når hun sover middagslur lidt senere, så vil hele rytmen rykke sig. Det kan nogle gange gøre det lettere at få hende puttet til dagens 2. lur eller hun kan måske bedre klare at springe den over, og det bliver så måske lidt lettere for hende at komme i seng og være putteklar... Det kan prøves og hvis det ikke fungere, så bibehold den rytme I har nu. Det er vigtigt, at hendes søvn om dagen fungerer! :)

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra jeres angivne tider kan derfor se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og I bliver som nu liggende i sengen, så dagen ikke starter alt for tidligt.

Ammes og puttes til 1. lur kl ca. 8-8.30 - luren er nødt til at ligge tidligt, da hun vågner tidligt og det er helt okay. Hun sover en god lang lur her.

Hun kan godt have behov for en lille amning, når hun vågner, hvis hun har sovet meget længe... Det kan være bedre at give hende den ekstra amning her i en periode end amme hende det ekstra om natten...

Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød og stille og roligt kan begyndes med lidt frugtmos som topping på grøden. Vand af kop.

Tilbydes bad, frotteres godt med håndklædet, samme rutiner som I bruger om aftenen, men nu midt på dagen i stedet...

Ammes og puttes til middagslur ca 13.30-14...

Sen eftermiddag 17: Ammes

Du kan evt. lægge dig med hende og amme hende liggende i din seng, og lade hende falde i søvn der - naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ned af sengen og at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Aften 18-18.30: Tilbydes grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre

Midt nat 03: Ammes og sover videre

Hvis jeres datter sover to lange lure, så kan det sagtens tænkes, at hun ikke har behov for dagens 3. lur. Hvis hun sover kortere dagslure, så vil det være godt, hvis hun får en ekstra lur sidst på dagen/tidlig aften, fordi det vil sikre, at hun ikke bliver overtræt og grædende om aftenen. Eftermiddagen bliver for lang for hende, hvis hun er stået tidligt op og derfor er det godt med en powernap også selvom det kun er ½ time. Samtidig sikre det, at hendes puttetidspunkt ikke kommer til at ligge alt for tidligt, så hun begynder at stå tidligere og tidligere op.

Hun sover ikke for meget om dagen - hun sover faktisk rigtig fint for sin alder. De fleste børn trives i 5 måneders alderen med ca 15 timers søvn i døgnet, og ofte er det godt fordelt, hvis de sover 4-5 timer i løbet af dagen og 10-11 timer om natten. Jeres datter sover ofte 2-3 timer om formiddagen, 1.5-2 timer til middag og sover så nogle gange en lur på ½-1 time sidst på dagen efter, hvor meget hun har sovet formiddag og middag. Og samlet lyder det derfor som ca 5 timers dagssøvn. Om natten sover hun så 10 timer fra 19-05 og samlet får hun sit søvnbehov rigtig fint dækket.

Når jeg anbefaler jer at forsøge med badet midt på dagen, så er det altså for at se om det kan rykke hendes rytme lidt, så hun måske kan begynde at sove lidt ...


Annonce

... senere dagen igennem og dermed gå senere i seng - og stå lidt senere op. Og også fordi det måske kan ændre på den 45 minutters gråd som I lige nu oplever om aftenen. Det er rigtig hårdt for jer alle tre, at hun græder så meget der. Hun skal ammes lige efter badet og puttes direkte derefter (ikke efter en time, med den alder hun har :)).

Derudover så fortæller du, at hun ofte græder så ulykkeligt, at du ikke kan få hende til at tage imod brystet - hvis hun først tager fat og får nedløbsrefleksen startet, så falder hun til ro... Jeg tænker, at du her kan overveje flere ting:

- For det første kan det spille ind, at hun stadig har problemer med sin nakke, og det kan derfor være en god idé, at skifte mellem forskellige ammestillinger - evt. lægge dig med hende, eller bruge det der kaldes tilbagelænet ammestilling eller "laid back", så der ikke er noget pres på nakken og hendes led. Hvis hun har ondt, så vil hun naturligt afvise brystet og ikke finde ro.

- Massere dit bryst eller malke lidt ud før du lægger til og forsøge at få din mælk til at flyde, så hun kan smage, at der er noget at komme efter.

- Trække lidt mm eller mme op i en engangssprøjte (2-5 ml sprøjter kan købes på apoteket) og så sprøjte det i munden på hende, imens hun ligger ved brystet. Igen for at gøre hende opmærksom på, at hvis hun tager fat, så får hun mælk. Og det kan være en måde at få hende til at tage fat i brystet på og begynde at die....

- Tale med lægen om at få en Syntocinonspray. Det er en Oxytocinspray, som du bruger ved at tage et pust i hvert næsebor lige før du lægger hende til. Det sætter gang i nedløbsrefleksen, så mælken løber hurtigere til hende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil være rigtig godt, at du fremadrettet forsøger at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner og så fast tilbydes brystet før hun skal sove. Og på den måde er jeres dagsplan rigtig fint skruet sammen :) Når hun bliver 6 måneder og det fungerer med de to måltider dagligt, kan hun øges til 3 måltider og begynde med lidt morgengrød også.

Det er helt naturligt at hun ikke bruger sin putteklud, når hun ikke er ældre. Det er dog rigtig godt, at du lader hende putte med en klud, der dufter lidt af dig og på den måde hjælper hende med at sove lidt på afstand af dig. Det samme gælder sutten - du kan godt forsøge, men det lyder som om, at hun får sit suttebehov tilstrækkeligt dækket hos dig, og det er ikke alle børn som bruger sut.

Prøv dog om du gradvist kan få skruet lidt ned for antallet af amninger om natten. I takt med at hun får mere skemad i løbet af dagen, drikker vand af kop og stadig ammes i dagtimerne og i løbet af aftenen, så burde hun blive fyldt tilstrækkeligt op til at hun kan sove 4 timer uden mælk om natten. Det vil sige, at det vil være rigtig fint, hvis du ammer hende 23.30, 03 og igen omkring kl 06...

Prøv om du kan få hende til at die fra begge sider sen aften, så hun fyldes ekstra op der. Og prøv så om du kan hjælpe hende videre i søvnen, når hun vågner kl 01-02 med kærtegn og stillingsskift - netop hvis hun har ondt i nakken, kan det hjælpe hende at blive lagt på en anden måde. Hvis hun kun kan finde roen med brystet, så giver du hende det, men prøv at gøre amningen så kort som muligt, så hun vænnes til ikke at skulle spise så meget på det tidspunkt...

Det er naturligt, at hun sover lettere og lettere som nattesøvnen skrider frem og at det bliver sværere for dig at holde hende sovende. Men også dette kan nogle gange afhjælpes lidt ved at I forsøger at flytte lidt på hendes rytme i løbet af dagen, så hun puttes en lille smule senere - så de 10 timers nattesøvn kommer til at ligge mellem kl 20-06 og ikke mellem 19-05...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)

Rigtig meget held og lykke fortsat og god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce