Annonce

Annonce

Svar: 8 måneder vågner mange gange om natten


25. november 2017

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille datter - og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Du fortæller, at du oplever, at der sker en stor udvikling med din datter lige nu - og det har du fuldstændig ret i, og det er også en af grundende til, at hun lige nu sover så uroligt som hun gør. Din datter er i separationsfasen. Det er den fase, som ofte ligger i 8-10 måneders alderen (nogle lidt før og nogle lidt senere). Og i denne alder, vil hun ofte søge dig ekstra meget og ofte også være ekstra brystsøgende - især om natten...

Motorisk er hun stærkere, hun kryber, begynder at lægge sig op i kravlestilling, rokker frem og tilbage, sætter sig op osv. Og hun øver sig motorisk både om dagen og om natten, når hun skal sove. Det betyder, at hun har en stor motorisk uro, en rastløshed i kroppen og det er rigtig svært foro hende at finde ro, koble fra, ligge stille og slappe af, både når hun bliver puttet og også når hun endelig sover. Det vil f.eks. ikke være unormalt at hun i denne alder får sig lagt i stillinger, som hun endnu ikke selv mestrer at komme væk fra, og hun hvor græder frustreret og har brug for din hjælp til at blive lagt rigtigt ned igen.

Mentalt sker der også mere og mere. Hun oplever verden større nu, bliver mere og mere bevidst, opdager rigtig mange ting, pludrer, observerer osv. og alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, når hun sover - og det bliver det gennem drømme. Hendes drømmeaktivitet er stor, og det giver også urolig søvn. Nogle gange vil hun græde og klynke i drømme, andre gange kan hun ligge og le i søvne og atter andre gange kan hun ligge og pludre eller sige forskellige lyde - alt sammen imens hun sover.

Det er rigtig fint, at du ammer hende, men du skal være opmærksom på, at du ikke får øget hendes indtag af bryst og dermed hendes indtag af mælk hos dig - hvis hun drikker for meget mælk hos dig, så vil det gå ud over hendes indtag af mere rigtig mad om dagen. Det vil være passende med 3 amninger i døgnet nu, og jeg vil anbefale, at de ligger før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at hun faktisk ikke længere skal ammes om natten. Hvis du lige nu ikke ser anden mulighed end at amme hende tidlig morgen, så må du gøre det, men det vil være rigtig godt, hvis du kan trappe ud af denne amning ved at gøre den så kortvarigt som muligt.

Det er rigtig fint, at du er opmærksom på, at hun ikke bør falde i søvn med brystet i munden, når hun puttes. Denne turne bør du forsøge at holde fast i. Du skriver, at hun om dagen "sover i hoppegynge" - jeg vil lige sikre mig, at det ikke er en hoppegynge, men derimod en slyngevugge eller lignende. En hoppegynge anbefales ikke og sket ikke til søvn - jeg går dog ud fra at det er en skrivefejl :)

Du nævner, at du putte hende med sut og bamse, og det må du meget gerne bibeholde. Du skal dog være opmærksom på, at når du hjælper hende med stillingskift, beroligende hænder, putter dynen på som hun har sparket af osv. om natten - at du så ikke hver gang giver hende sutten i munden. Ligesom hun skal lære at sove uden brystet, så er det vigtigt, at hun heller ikke bliver afhængig af sin sut. Og lige nu, hvor hun går igennem denne urolige periode, er det meget vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke rutiner du lærer hende.

Det handler alt sammen om søvnassociationer, som er de ting eller de rutiner vi har i forbindelse med at skulle sove. Du læser måske en bog, før du går i seng og for små børn vil et ritual være f.eks. brystet, bamsen, sutten osv.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis din datter er afhængig af bryst eller afhængig af at være i din favn og blive vugget for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. Så vil man nemlig kunne komme ind i den problemstilling der ligger i at din datter ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tilbyder hende bryst eller vugger hende ... igen og igen.

Og løsningen er heller ikke at erstatte med en sut, for så kan hun blive afhængig af at du kommer og putter den i munden på hende hver time i stedet for brystet. Det hun skal lære er at overgive sig til søvnen uden at have noget i munden. Og hun skal lære at komme videre i søvnen om natten, uden alt for stor aktivitet og hjælp fra din side. Du skal naturligvis hjælpe hende med kærtegn, stillingsskift, beroligende ord osv. så hun stadig mærker, at du er der og passer på hende - men prøv at hjælpe hende så lidt som muligt, så det også kan fungere for jer fremadrettet ...


Annonce

... :)

For at hjælpe hende til at kunne undvære brystet om natten, så vil det være en god idé, hvis du kan nå at indføre en godnatgrød om aftenen. Det kan være svært, da hun sover meget tidligt til natten.. Nogle gange kan det være en rigtig god idé at indføre et bad om aftenen, fordi det stimulerer hende godt og hjælper til fysisk ro, når hun skal sove - især hvis det kan afsluttes med god frottering med håndklædet osv. og så en godnatgrød. Det kan derfor godt være, at I hos jer kan have glæde af at indføre et aftenbad, give grød og så putte hende senere...

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05: Denne amning trappes ud så hun i løbet af få dage helt kan undvære den.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Sover dagens første lur

Formiddag 10: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos - det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca. 12-13.30 som nu

Eftermiddag 15: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. frugtmos. Vand af kop. Og skal ikke længere ammes om eftermiddagen.

Puttes til eftermiddagslur ca kl 16 og sover 1/2 times tid som nu


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 17:45: Spiser mere og mere samme mad som I andre, suppleres med mad i hånden og mad i mindre stykker og får også stadig mos. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, bliver smurt med lidt creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød ca kl 18.45, får derefter børstet tænder, hvis hun har fået tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 19-19.15 altså en lille smule senere end nu, men med en lur kl 16 og et bad om aftenen tænker jeg, at det godt kan passes ind.

Sen aften 23.30: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og skal herefter så undvære mælk resten af natten... og næste morgen tilbydes hun morgengrød.

Det er vigtigt når du ammer hende før middagsluren og om aftenen, at hun ikke falder i søvn med brystet, men lige når at registere hvor hun er og uden brystet i munden. Du skriver, at du altid "lægger hende over i sin egen seng, hvor hun selv falder i søvn", og det er meget vigtigt, at du holder fast i denne rutine :) Det er super godt!

Når og hvis hun vågner og virker søgende i løbet af natten, så skal du i første omgang overveje, om det ikke vil være nok at hjælpe hende med stillingsskift, beroligende hænder og bare lade hende mærke at du er der. Som sagt kan hun sagtens være urolig, få lagt sig i stillinger, som hun ikke selv mestrer at komme væk fra - og hun kan også sige en masse lyde om natten, som du ikke nødvendigvis behøver reagere på, så nogle gange skal du prøve at trække tiden lidt før du reagerer... Men hvis hun tydeligt har brug for brystet, så må du give hende det, men det er her vigtigt at du gør det kortvarigt, så hun ikke fyldes med mælk, men kun får den trøst hun har brug for.

Det kommer nok til at give lidt afbrudt nattesøvn i en periode, at få hende vænnet fra brystet om natten. Når hun vågner og søger brystet, så tager du hende over til dig, am hende liggende og lad hende sutte et par minutter. Herefter forsøger du så at lirke brystvorten ud af munden på hende. Til at begynde med vil hun blive irriteret og søge efter brystet igen, så giver du det til hende igen, lader hende atter sutte lidt, men lirker så brystvorten ud af munden igen.

Det skal du sandsynligvis gøre flere gange, men stille og roligt skulle hun meget gerne begynde at acceptere, at hun ikke behøver brystet i munden for at sove og så vil du opleve at hun slipper, triller om på siden og sover videre der. Og her vil det være en rigtig god idé at du flytter hende over i hendes egen seng, hvor hun så skal sove, fordi hun så kommer på afstand af dig og dermed lidt væk fra "mælkebaren".

Det vil sige, at du lige nu skal forsøge at indføre et bad og en godnatgrød om aftenen, amme hende før hun puttes og igen sen aften - men amningerne kl 01, 02 og 05 skal væk. I første omgang kan du fjerne amningerne kl 01 og 02 og derefter så fjerne amningen kl 05 også...

Samtidig med at du arbejder på at lirke brystvorten forsigtigt ud af hendes mund, vil det være en god idé at sætte en klud i stedet, eller holde hende i hånden, kærtegne hendes hår osv. så når hun efterfølgende vågner og søger dig, så vil du kunne berolige hende med disse kærtegn og altså uden brystet. Og også her gælder det så, at du skal forsøge at undgå at gå rundt med hende om natten, fordi du så lærer hende, at hun skal op i favn og gås med - og det kan ikke fungere for jer fremadrettet. Prøv derfor at hjælpe hende til ro, hvor hun er og med så lidt aktivitet fra din side som muligt - naturligvis samtidig med at du anerkender den store udvikling hun går igennem lige nu :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn", hvori du kan læse om separationsfasen og udfordringer med søvnen netop i denne alder :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce