Annonce

Annonce

Svar: Sove på mor II


6. november 2017

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og tilbagemelding :)

Det er faktisk præcis som du skriver "ofte vågner hun op, når man lægger hende i liften, hvis man ikke venter længe nok" - det er nemlig sådan, at du enten skal lægge din datter fra dig før hun sover helt, eller vente til hun er kommet så langt i søvnen, at hun ikke registrerer, at du flytter hende.

Det er rigtig fint, at I svøber hende i dynen, når I putter hende. Men jeg vil foreslå dig, at du prøver at svøbe hende allerede før du ammer hende. Det vil sige, at du kan skifte hende og i forbindelse med at hun får en ren og tør ble, så svøber du hende - og herefter lægger du hende til brystet. Det at være svøbt vil give hende en følelse af at blive holdt, men det vil være af et klæde og ikke af dine arme. Du bør svøbe hende i et rigtigt babysvøb. Det kan du købe eller lave selv :) Det vil gøre det lettere for dig at flytte hende fra din favn og ned hvor hun skal sove.

Se på hendes øjne og lyt til hendes vejrtrækning. Lad hende spise hos dig og prøv så at lægge hende fra dig, når du kan se at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se, at hun er lige ved at falde i søvn men endnu ikke sover tungt. Put hende stille og roligt fra din favn ned, hvor hun skal sove. Hun er svøbt og brystet kan evt. erstattes med en sut. Det kan hjælpe mælk og luft igennem maven. Læg hende fra dig og st å lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer, at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt, imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Hvis hun puttes i liften, så sving liften lidt frem og tilbage. Hvis hun puttes i barnevognen, så triller du den lidt. Putter du hende i slyngevuggen, så vugger du hende, og det er helt okay at du lige nu hjælper hende i søvn med lidt vuggende bevægelser. Hvis hun puttes i slyngevugge har hun måske ikke helt samme behov for at blive svøbt, som hvis hun puttes i lift eller barnevogn...

Med hensyn til at bøvse, så skal du give hende op til 3-5 minutter, hvor hun kan komme af med en bøvs. Princippet er, at hendes ryg skal holdes lige, og armene skal være lidt løftet. Det vil sige, at hun skal helt op over din skulder, så hendes arme ligger løftet op over din skulder og ryggen er lige, imens du støtter hende under hendes lille numse. Du kan evt. klappe små lette klap på ryggen for at hjælpe luften ...


Annonce

... opad og ud.

Du kan også holde hende med begge dine hænder rundt om hendes brystkasse, så hendes arme løftes lidt der og så sidde med hende foran dig, så I kan bruge bøvsetiden til at pludre lidt sammen. Det er naturligvis svært at løfte hendes arme, hvis hun er svøbt i et babysvøb, så du må prøve at finde balancen mellem at hun bedst kommer af med en bøvs og også finder bedst ro...:)

Hvis hun lige nu bare hænger fuldstændig slap og mæt efter et måltid, og der ikke kommer nogen bøvs, så vil det være rigtig fint, at du putter hende - der er ikke nogen grund til at sidde og vente en halv time på en bøvs. Put hende i stedet fra dig og lad hende sove. Sørg for at hun har ansigtet drejet til siden, så kun kan komme af med lidt gylp, hvis der skulle komme noget. Hold også øje med hende. Måske vil hun efter 20-40 minutter begynde at ligge uroligt, begynde at smaske med munden osv. Det er ofte tegn på, at der er luft/en bøvs på vej. Her kan du så prøve at vurdere, om hun selv kan komme af med luften eller om du er nødt til at tage hende op, hjælpe hende med at bøvse af og derefter putte hende igen. Det kan også være en god idé at du elevere hendes hovedgærde lidt, puttes hun i liften kan du stille den lidt skråt. Du kan også komme et lille sammenrullet håndklæde under madrassen i hovedenden.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil være rigtig godt, hvis du sen aften kan holde dig vågen, amme hende og derefter putte hende i egen seng. Du kan evt. koble hendes seng til din seng evt. bruge en bedside crib, så I stadig ligger tæt sammen, og du kan lægge en beroligende hånd over på hende, så hun kan mærke dig. Men så hun ligger for sig selv og har plads nok. Og når hun så skal ammes midt nat, så kan du tage hende over til dig lægge dig og amme hende og derefter putte hende i egen seng igen - eller du kan vælge at sætte dig op, amme hende og putte hende i egen seng og derefter sove videre...

Jeg ved at mange forældre også bruger slyngevuggen om natten, men generelt er anbefalingerne, at din datter puttes på et fast underlag, en fast madras. Det anbefales også, at hun har luft omkring sit hoved, så hun kan komme af med overskudsvarme, og derfor anbefales det faktisk også, at I lettere på svøbet, når hun først sover, så hun ikke ligger for tæt pakket hele natten. Om natten vil det derfor umiddelbart være anbefalet, at I bruger lift eller tremmesengen til søvn.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce