Annonce

Annonce

Svar: Putning og søvnrutiner


15. oktober 2017

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mette

Tak for dit brev og fine beskrivelse af Mikkel - og velkommen til :)

Der sker udviklingsmæssigt meget med Mikkel, nu hvor han er 4 måneder gammel, og det spiller både ind på hans mælkeindtag og hans søvn... Man vil ofte opleve, at han kan få lidt tendens til at slatspise lidt i løbet af dagen. Han bliver pludselig optaget af andre ting, har svært ved at koncentrere sig om brystet eller flasken, slipper, tager fat, afviser og lader sig ligesom nøjes. Falder så i søvn, vågner op og spiser så lidt igen og samme mønster gentager sig.

Hans søvn ændrer også sammensætning nu, og det betyder, at den begynder at indeholde flere stadier - og mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Så hvor de normalt skulle sove videre, tage en længere lur, så vågner de i stedet op, de begynder at powernappe mere...

Derfor er det rigtig godt, hvis I kan begynde at skabe en rytme, hvor han ikke "får lov til" at slatspise og slatsove i løbet af dagen, men i stedet hjælpes til at få spist et godt måltid, blive fyldt tilstrækkeligt op med mælk hele dagen igennem, hjælper ham til at have nogle gode aktive vågenperioder, hvor han tumles med, pludres med, stimuleres både motorisk og mentalt, hvorefter han så kan få mad og blive puttet til lur igen. Det er rigtig fint, at du er startet med skemad, og i takt med at han bliver ældre og skal tilbydes skemad flere gange dagligt, så vil det være rigtig godt, hvis han har en rytme, hvor han får skemad og vand af kop, når han vågner - og så tilbydes bryst eller flaske, før han puttes.

Mælk bør indgå som en fast del af hans putteritual og lige nu kommer skemaden ud over hans vanlige indtag af mælk. Han skal altså tilbydes lige så meget mælk, som han plejer, og mælk er hans hovedindtag de næste par måneder...

Det vil være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt. Han har brug for en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Længden af lurene kan sagtens være forskelligt fordelt hen over dagen, det må du prøve at passe ind, som det passer bedst. Gennemsnitligt vil han have behov for ca. 15 timers søvn i døgnet, ofte fordelt sådan, at han sover 5 timer samlet i løbet af dagen (fordelt på de tre lure) og 10 timer om natten.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre. Har evt. behov for en lille ekstra amning, når dagen begynder.

Kommer op, leger, er aktiv, bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt

Formiddag 9-9.30: Ammes (eller flaske) og puttes til formiddagslur

Kommer op, leger, er igen aktiv og igang

Frokost 12-13: Tilbydes lidt grød som nu, vand af kop.

Ammes (eller flaske) og puttes til middagslur

Vågner af middagsluren, leger og er igen aktiv - far kommer måske hjem...

Eftermiddag 17: Ammes (eller flaske) og puttes til dagens 3. lur som ofte er dagens ...


Annonce

... korteste lur

Aften 18: Her tilbydes lidt grøntsagsmos, sandsynligvis først i 5 måneders alderen og først når skemaden til frokost fungerer godt. Indtil da tilbydes han bryst efter behov. Og han er vågen og aktiv om aftenen

Aften 20-21: Flaske og puttes til natten som nu - tidspunktet varierer efter hvor sent dagens 3. lur ligger og hvor lang den er.

Sen aften 24: Ammes (eller flaske)

Midt nat 03: Evt. Ammes eller flaske


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du fortæller, at han ofte vågner omkring kl 23-24 og her vælger du nogle gange at amme, andre gange at give ham sutten.. Jeg synes, at du skal vælge at amme ham her eller tilbyde ham flaske her. Dette måltid kaldes for hans drømmemåltid, og det vil han sandsynligvis have behov for til han er ca 1 år.. Det er med til at sikre, at han sover mere sammenhængende om natten og på sigt med til at sikre, at han ikke behøver mælk kl 03 om natten. Det kan samtidig være rart for dig, hvis han kan få mælk sen aften, så du kan give ham mælk før du selv går i seng, og dermed sikre dig selv nogle sammehængende nattetimer....

Han drømmer meget lige nu, og det kan godt være med til at give ham de flagrende arme, når han skal sove. Samtidig oplever man nogle gange, at børn i denne alder, godt kan have en lidt aktiv mororefleks, når de skifter søvnstadie. Du kender det også fra dig selv - du er lige ved at falde i søvn og så oplever du at falde og din krop giver et spjæt. Det ser man også hos børn. Og hvor du kan sove videre, så vækker det spjæt din dreng...

Her kan det hjælpe, hvis du hjælper ham med at holde sine arme og hænder samlet på brystkassen, ligesom det også nogle gange kan hjælpe, hvis du kan putte ham i en sovepose, som gør at han føler sig omsluttet og holdt - uden at du behøver have ham i din favn og uden at du behøver gå rundt med ham...

Da I giver flaske om aftenen, kan det også nogle gange være en idé at tilbyde ham flasken imens han ligger i sin seng. I bør elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt, det kan I gøre ved at komme en lille pude eller lignende ind under madrassen, så hele madrassen løftes op under hovedet. At tilbyde ham flaske i sengen, gør at han undgår skift fra favn og ned i sengen, som han måske protesterer over. Det at han ikke behøver blive flyttet, men kan få lov til at falde i søvn, hvor han er puttet kan nogle gange gøre ham mere rolig og hjælpe ham til bedre søvn.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og jeg vil også anbefale dig meget at læse to af mine bøger "Helens bog om børn og søvn" og "Helens bog om børn og mad". I bogen om søvn, kan du læse meget mere om den udvikling han går igennem lige nu og hvordan den spiller ind på søvnen. I min bog om børn og mad, kan du finde opskrifter, dagsplaner osv. og få lidt idé om hvordan døgnet bør skrues sammen, så han sikres både mælk nok og mad nok - den går fra 4-18 måneder...

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce