Annonce

Annonce

Svar: Baby på 11 mdr. som vågner og er frisk kl. 4.30


27. august 2017

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse - og hvor dejligt at høre, at det umiddelbart går godt i vuggestuen. Det lyder som om, at jeres dreng trives med at være der og at de sidste 4 uger er gået over al forventning, dejligt! :)

Det kunne godt lyde som om, at jeres dreng har svært ved at sove igennem, fordi han måske får sin drømmeflaske for tidligt. Og jeg tænker faktisk, at I skal prøve ikke at give ham den, før han melder sig selv. Du skriver, at I ofte sætter vækkeuret til for at give ham den 23.30 eller 00.30.. og jeg synes, I skal prøve at undvære vækkeuret, men i stedet se, om han vågner af sig selv, viser behov for den, og derefter så kan sove videre... Det kan nogle gange gøre en forskel, at han selv vågner og beder om den...

Det kan naturligvis heller ikke udelukkes, at han vågner kl 04.30-05 fordi han vågner af en drøm. Det er naturligt at drømmeaktiviteten er størst hen mod morgenstunden, og der sker naturligt rigtig mange ting i hans liv. Alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes om natten, og derfor er drømmeaktiviteten stor lige nu.

Nogle gange vil det være bedst, hvis I lader ham ligge. Hvis han bare ligger og pludrer, ikke virker ked af det, men bare er vågen og ligger og snakker for sig selv, så må I godt lade ham ligge. Det kan sagtens være en periode, som så går over, og han lærer at komme videre i søvnen på egen hånd igen og der er ikke nogen grund til, at I sætter jer ind til ham og sidder hos ham i 20-25 minutter... Andre gange vil I være nødt til at være ...


Annonce

... hos ham og hjælpe ham med beroligende ord, kærtegn osv. fordi han vågner og er ked af det... men hvis han "bare" er vågen og snakkesaglig, så prøv at trække tiden før I går ind til ham, signaler at det stadig er sovetid, det er mørkt, stille og ikke tid til at stå op endnu...

Har han et mørklægningsgardin på sit værelse? Det kan være en god idé, fordi det er med til at holde dagslyset ude og dermed med til at holde ham sovende lidt længere. Mørklægningsgardiner kan ofte købes billigt i f.eks. Jysk og Ikea...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så kan opvågninger tidlig morgen også nogle gange skyldes, at han om eftermiddagen er træt og derfor måske powernapper lidt på vej hjem fra vuggestuen. Hvis han falder i søvn på cyklen eller i bilen, når han bliver hentet, så kan det være forklaringen på, at han vågner.. Man ser det ofte hos børn fra 1 års alderen, men det bliver han jo også snart, så det kan godt spille ind. Der er ikke så meget at gøre ved det lige nu - han får to lure dagligt, og det skal han gerne blive ved med lidt endnu. Han sover samlet ca 3 timer i løbet af dagen, og det lyder rigtig fint. Men I skal naturligvis holde øje med, om han nogle gange tager en lille lur ekstra... Hvis han gør det, kan det være en god idé at tale med vuggestuen om, hvorvidt han måske kan puttes en lille smule senere til sin middagslur, så han står lidt senere op og derfor ikke bliver så træt om eftermiddagen....

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - og fortsat held og lykke! Også til far, som nu skal tilbage på arbejde :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce