Svar: Sover min baby for meget?
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Nogle børn har et godt sovehjerte, de falder let i søvn, sover godt og sammenhængende og får mere søvn, end gennemsnittet normalt tager - og det skal der naturligvis være plads til. At der er tale om gennemsnitligt søvnbehov betyder netop, at nogle børn sover mere og andre sover mindre.
Det gennemsnitlige søvnbehov for børn på 6 måneder er 14-15 timer i døgnet. De fleste børn har i den alder brug for 2 lure dagligt (nogle sover stadig 3) og søvnen vil ofte være fordelt sådan, at barnet sover 3-4 timer samlet i løbet af dagen og 10-11 timer om natten.
Som jeg læser dit brev, så sover jeres dreng fra kl 20 til 06, altså ca. 10 timer om natten og så sover han fra ca 7-10 - altså ca. 3 timer om formiddagen, og så sover han en middagslur der varierer i længde. Nogle gange tager han en lang middagslur på 3 timer, andre gange tager han flere små lure, men sover samlet måske et par timer. Det betyder, at han samlet nok sover ca 10 timer om natten og 5-6 timer om dagen, altså mellem 15-16 timer i døgnet. Jeg har indtryk af, at hvis han nogle nætter sover 11 timer, så sover han lidt mindre om dagen, så det lyder som om, at han selv har en vis evne til at regulere sit behov - og du beskriver også umiddelbart en dreng der trives, og som virker til at have det godt.
Din dreng har således et søvnbehov der ligger i den høje ende, han sover mere end gennemsnittet, men ikke voldsomt meget mere... kommer han ofte op på 17 timer eller mere, så er det meget søvn i forhold til hans alder...
Når man skal vurdere, hvorvidt børn sover nok, sover for lidt eller sover for meget, så er man nødt til at se på mere end tider og timer.. Det er vigtigt, at du også ser på, hvordan han trives og udvikler sig. Det er vigtigt at afklare, om han sover meget, fordi han har et godt sovehjerte, eller om der kan være en fysiologisk forklaring på hans søvnbehov.
Virker han på nogen måde sløv? Har du på fornemmelsen, at han hurtigt bliver træt, hvis han anstrenger sig, hvis han f.eks. ligger og leger på gulvet, eller I hopper med ham på skødet, hvordan reagerer han på det? Oplever du ham udmattet, virker han til at mangle overskud generelt... eller virker han frisk og fuld af hopla, med masser af overskud til at lege og udnytte sine vågne perioder? Det er vigtigt, at han ikke på nogen måde virker udmattet eller sløv eller let køres træt. Hvis du på nogen måde synes, at han ...
... virker træt og let udmattes, så bør du få jeres læge til at tjekke ham grundigt igennem.
Et barn i 6 måneders alderen skal være fysisk aktiv. Han ligger på maven, drejer om sin egen akse, triller fra mave til ryg og fra ryg til mave, skubber sig baglæns, kryber, forsøger at få fat i legetøj, der ligger i nærheden, tager fat i sine tæer.. Han begynder også at kunne sidde i høj stol, når han f.eks. skal spise. I begyndelsen let foroverbøjet, men stille og roligt bliver han i stand til at rette sig op. Han pludrer også mere og mere, øver mange forskellige lyde, både høje lyde, skrig, som kan forskrække ham selv, og også dybe svælg lyde. Han pludrer også med sine læber og han er bevidst om, at han med lyd kan få din opmærksomhed.. Hans vågne perioder skal være aktive perioder, hvor du fornemmer, at han bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt, og han må ikke virke til at blive udmattet ved anstrengelse.
Med den alder han har nu, så kan det også være, at du skal forsøge med morgengrød i stedet for flasken om morgenen, eller give ham mindre i flasken og så tilbyde en morgengrød også. Det er en kort opvågning han har mellem 06/07, og det kan godt være at flasken er med til at lulle ham hurtigt ind i søvnen, hvor en morgengrød, hvor han kommer op at sidde og er mere aktiv, måske vil være med til at skabe en anden rytme og et andet søvnbehov. Når det så er sagt, så er det okay hvis han og du lige nu trives bedst med at sove om formiddagen og egentlig først rigtig står op kl 10...
Du spørger, om det er fordi han er en fysisk stor dreng på næsten 10 kg, at han ikke har brug for mad om natten... Og jeg tænker umiddelbart, at det måske handler om, at han stadig får mange flasker i løbet af dagen, og at I ikke er så langt fremme med skemaden endnu? I takt med, at han tilbydes skemad flere gange dagligt - morgenmad, frokost og aftensmad, mellemmåltider og mad i hånden, og også drikker vand af kop, så vil indtaget af mælk naturligt nedsættes, men samtidig vil det ofte være nødvendigt med mælk på ydertidspunkterne. Det betyder, at han sandsynligvis vil få behov for en flaske sen aften og tidlig morgen. Når han er fysisk stor, vil hans væskebehov naturligt også være større, så han kan faktisk godt have ekstra behov for en flaske sen aften...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad du kan forvente nu :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...
10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...
26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...
24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...
14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.