Annonce

Annonce

Svar: Putning har altid været et problem - Hjælp!


2. august 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære du

Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har købt min bog om børn og søvn, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er rigtig fint, at jeres dreng får flaske. Det giver jer en vide om, hvor meget han præcist indtager, så I sikrer jer, at han ikke er sulten. Når det er sagt, så kan jeg ikke ud af dit brev se, om han bliver tilbudt skemad? Og jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at I begynder med skemad nu, hvis I ikke allerede er igang.

Med den alder han har, vil jeg anbefale 3 skemåltider dagligt, og når han bliver 6 måneder, vil jeg anbefale, at I også begynder at indføre to mellemmåltider. Til alle måltider skal han have vand af kop. Og så skal rytmen laves sådan, at han tilbydes skemad, når han vågner og flaske, før han skal sove. Det er vigtigt, fordi det giver plads i maven til begge dele, og samtidig er det med til at skabe rytme, som vil gøre det betydeligt lettere for jer at få ham til at sove i løbet af dagen. Det vil gøre det lettere for jer at finde det rette puttetidspunkt, og det at få flaske fast, før han skal sove, vil gøre at han lettere får overgivet sig til søvnen, det vil hjælpe ham med at finde ro.

Jeg får lidt på fornemmelsen, at jeres dreng er en meget vågen, aktiv og opmærksom dreng, som nogle gange måske hellere vil følge med i, hvad der sker omkring ham, end han vil sove, og at han nogle gange derfor protesterer mod søvnen. Da han altid har haft svært ved at koble fra og overgive sig til søvnen, så har I måske ubevidst fået skabt en hverdag, hvor I bruger rigtig meget tid på at lulle ham i søvn. Og jeg tænker, at I nu skal begynde at se dagen inddelt i aktive og vågne perioder, og så perioder, hvor han får mælk og bliver puttet.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre, dagen starter omkring kl 07...

Han kommer op, dagen starter, I leger, hygger, pludrer

Morgen 08: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.

I leger og ...


Annonce

... hygger igen, han gøres klar til at sove

Formiddag 9.30: Får flaske og puttes til formiddagslur

Vågner, kommer op, leger, hygger pludrer

Frokost 11.30: Tilbydes grøntsagsmos eller grød (anden type end om morgenen), vand af kop.

I leger, hygger igen... og han gøres klar til middagslur

Får flaske og puttes til middagslur - måske kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er og hvornår den ligger

Vågner og I leger igen, ... han gøres klar til lur

Eftermiddag 16-17: Får flaske og sover herefter dagens 3. lur, som ofte er en kort powernap


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18: Tilbydes grøntsagsmos, vand af kop.

I leger, hygger, tumler osv. Han gøres klar til natten

Puttes med flaske ca 19.30-20 - tidspunktet afhænger lidt af, hvornår han har sovet 3. lur og hvor lang den er...

Sen aften 23-24: Tilbydes flaske, det der også kaldes drømmemåltid og sover videre.

I fortæller, at jeres dreng ofte kun drikker en flaske om natten, og det er naturligvis helt okay hvis han drikker en flaske mindre end jeg har skitseret i min plan. Det er dog ofte godt, hvis han kan indtager en del af sit væskebehov på ydertidspunkterne, fordi det sikrer, at der så er plads til mere rigtig mad i maven i løbet af dagen. Og hvis han er sulten om dagen, så vil han naturligt have sværere ved at sove og vil heller ikke sove særligt længe, fordi han vågner op og har brug for mad igen...

Jeg tænker altså, at en fast rytme hele dagen igennem med faste spisetider, faste tidspunkter for leg, aktivitet osv. og faste sovetider vil hjælpe jer med at få jeres dreng til at sove bedre i dagtimerne. Jeg tænker også, at en fast rytme, hvor han får flaske, som en fast del af putteritualet vil være rigtig godt, og I skal naturligvis finde balancen mellem at give ham skemad nok, men ikke så meget, at han så ikke drikker sin flaske. Der skal være plads i maven til begge dele.

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvordan en dag kan skrues sammen, og at det vil hjælpe jer lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce