Annonce

Annonce

Svar: Problemer med søvn - 19 måneder


12. juni 2017

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sams Mor

Tak for dit brev :)

Søvnen ændrer sig hele tiden, måden barnet falder i søvn på, hvor meget barnet sover, hvordan søvnen rent fysiologisk er sammensat, hele barnets rytme osv. osv. Det ændrer sig rigtig meget fra barnet bliver født og til nu, hvor jeres dreng er godt 1.5 år gammel.

Og det stiller store krav til jer forældre, fordi man hele tiden skal kunne omstille sig, indføre ritualer der passer til barnets alder og udvikling, ved hvad man kan forvente hvornår, skabe de rette rutiner og ritualer osv. Og så er der alt det, som man aldrig rigtig er herre over, og som påvirker søvnen rigtig meget - f.eks. sygdom. I perioder, hvor jeres dreng har været syg, så vil han naturligt sove dårligere, ligesom i perioder, hvor han udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, så vil han også sove dårligere...

Med det vil jeg sige, at nogle gange er det bare svært, det med søvnen. Selvom I har forsøgt med fast putteritual siden han var 4 måneder, selvom I har indført godnatsang, putteklud og kys, så er det ikke altid tilstrækkeligt. Han har fra han var lille haft problemer med kolik, smerter i hovedet, låsninger i hofte og lænd osv. Så vidt jeg husker har han også været syg med falsk strubehoste, da han var helt lille, og du fortæller også, at han har haft influenza og nu mellemørebetændelse - det gør det naturligt svært at holde fast i gode putteritualer og få gjort ham tryg ved at sove - også selvom han nu har den alder han har...

Og netop alderen spiller ind hos jer. Det er sådan, at i 18-20 måneders alderen begynder børn naturligt at få lidt farefornemmelse. Det betyder, at verden nu opleves større og mere farlig - han bevæger sig meget mere omkring nu, han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han begynder at løbe, falder, slår sig osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske, og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

Derfor vil børn i denne alder naturligt have svært ved at overgive sig til søvnen. Det er svært for ham at slippe dagen og alle oplevelserne, det er svært at koble fra. Og ud over, at det er svært at falde i søvn, så er det også svært at sove sammenhængende. I denne alder vil mange børn sove meget uroligt, for alt hvad de oplever skal bearbejdes, og det bliver det, når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.

Det vil være rigtig godt at hjælpe ham til en nogenlunde fast dagsrytme, jo mere fast hans rytme om dagen er med fast stå op tidspunkt, faste spisetider og fast tidspunkt for middagslur - jo lettere vil det ofte være for ham at finde ro, når han skal sove. Det samlede søvnbehov i denne alder vil ofte være 13-13.5 time. Ofte fordelt sådan at barnet sover 2-2.5 time til middag og sover 11 timer om natten. Det betyder, at han f.eks. kan blive puttet kl 20, hvis han starter dagen kl 07 og så f.eks. sove til middag mellem kl 12.30-14.30... Så har I lidt idé om, hvad I kan forvente :)

Med hensyn til at sove i slyngevuggen - hvis det er det som virker lige nu, og han i den kan sove flere sammenhængende timer og ...


Annonce

... alle kan få en rolig og god nattesøvn, så må det være at foretrække. Det lyder som om, at det lige nu må foretrækkes at alle får deres nattesøvn - og når I har fået en god periode med søvn, så er der måske overskud til så at lære ham at sove i tremmesengen i stedet for i slyngevuggen. I er nødt til at starte et sted, og det lyder for mig som om, at I skal vælge det, som lige nu giver bedst søvn til alle - og altså lade ham sove i slyngevuggen...

Med den alder han har nu, så må han stadig gerne få et bad om aftenen og I kan med fordel derefter tilbyde ham en godnatgrød eller en portion havregryn med mælk, som en fast del af hans putteritual. Derefter kan han få børstet tænder og så kan I introducere en godnathistorie eller I kan begynde at tale dagen igennem med ham. I kan også introducere en puttebamse nu og se om I kan vænne ham til at sove med denne. Den bør følge ham overalt, så den også er med ham i vuggestue, i bilen, når han puttes i barnevognen, når han trøstes generelt - den skal være hans tro følgesvend og på sigt kunne fungere som substitut for jer, når I ikke er lige ved siden af... En bamse kan også være en klud, en slaskedukke, en af jeres aflagte t-shirt, jeres hovedpudebetræk eller hvad han nu kunne tænkes at kaste sin kærlighed over...

I skal altså gradvist forsøge at introducere et nyt ritual for ham, som giver ham nærhed, tryghed, hjælper ham ind i søvnen - I er der for ham, beroliger, taler dagen igennem, betrygger osv. men hvor han lærer at sove uden at være i slyngevuggen og med de andre ting i stedet :)

Der er flere ting man kan gøre - men i første omgang er det vigtigt, at han bliver rask, får sovet og forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart - og uden smerter. Med mellemørebetændelse har han nu en erfaring med sig om, at det gør ondt at sove - og den erfaring skal han væk fra, før I kan begynde at skabe nye rutiner.

Derfor lyder det for mig som om at en skridt for skridt plan vil se således ud:

- Putte ham i slyngevuggen. Her sover han godt. Det sikrer, at han får sin søvn og dermed kan komme sig over sin sygdomsperiode. Han lærer at sove sammenhængende, han forbinder det at sove med noget trygt og rart. Samtidig sikrer det, at I får jeres søvn og dermed overskuddet til at skabe nye vaner hen af vejen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

- Introducere en puttebamse eller lignende, som på sigt vil fungere som substitut for jer, så han kan nulre næse, berolige sig selv, uden at I behøver være der. Den skal følge ham fast.

- Sikre en helt fast rytme i løbet af dagen, som sikrer, at han puttes, når han er parat og dermed naturligt vil være lettere at få til at sove. Det er vigtigt, at han ikke puttes hverken for tidligt eller for sent, for det vil frustrere ham. Det er vigtigt, at I rammer søvntoget.

- Giv ham gerne et godnatmåltid som en fast godnatrytme.

- Syng en sang for ham, tal dagen igennem med ham, læs historie for ham osv.

Og gradvist skal du så arbejde på, at han kommer ud af slyngevuggen og puttes i sin seng. Han får stadig et godnatmåltid, han puttes med sin bamse, du synger for ham, læser godnathistorie osv. Alt er præcis, som det plejer at være, og han hjælpes til ro og ind i søvnen - eneste forskel er, at han kommer ud af sin slyngevugge og hjælpes til at sove i tremmeseng i stedet for....

Jeg håber, at I har fået lidt idéer til, hvad I lige nu kan arbejde videre med og hvad det handler om hos jer :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce