Annonce

Annonce

Svar: Urolige nætter - 17 mdr.


7. marts 2017

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Annette

Tak for dit brev og dejligt at høre, at graviditeten skrider stille og roligt frem, det lyder som om, at du har det godt, og at lillebror snart er på vej... :)

Det er godt, at du var vedholdende og fik taget nogle blodprøver, så jeres datter kunne få lidt ekstra jern. Du kan mærke effekten af det, og det er rigtig dejligt!

Der er ingen tvivl om at hendes alder, udvikling, lillebror på vej, mindre overskud hos mor og far osv. alt sammen spiller ind på hendes humør og hendes evne til at overgive sig til søvnen og også sove roligt. Der sker rigtig meget med hende lige nu, og faktisk oplever mange forældre, at deres børn begynder at sove dårligt, når de er omkring 1.5 år. Ofte ses 18-20 måneders alderen som en meget urolig periode - hos nogle lidt før og hos andre lidt senere...

Det handler om, at børn i denne alder begynder at få lidt farefornemmelsen, hvilket betyder, at hun lige nu begynder at opleve verden større og mere farlig. Hun bevæger sig mere og mere rundt på egen hånd, hun klatrer op og finde ud af, at hun ikke selv kan komme ned. Hun falder og slår sig osv. Hun oplever også modstand fra andre - det kan være andre børn, som tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske.. Hun møder modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen er det med til at give hende en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

Det er svært for hende at slippe dagen og alle oplevelserne. Det er svært at koble fra og overgive sig til søvnen. Og det er også svært, når hun så endelig sover. For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes. Og det betyder, at hun lige nu drømmer ekstra meget. Derfor kan børn i denne alder godt vågne op med skrig og være rigtigt kede af det, svære at trøste og berolige. Nogle gange virker det som om, at de har mareridt og det er også i denne alder, at børn ofte begynder at have anfald af natteskræk (dem der nu rammes af det)...

Det er derfor rigtig godt, hvis I kan prioritere hende og være hos hende, når hun skal sove, så I hjælper hende til ro - også fordi lillebror er på vej og det vil naturligt gøre hendes behov for jer større. Hun vil have ekstra meget brug for at føle sig prioriteret og set og det er her særlig vigtigt med tiden ved sengekanten om aftenen - det er det tidspunkt, hvor hun ofte vil kunne have jer for sig selv...

Det kan være en god idé at ...


Annonce

... tale lidt om dagen og alle oplevelserne og på den måde få sat lidt ord på, hvad der sker og alle de følelser hun har. Alt det sjove og også alt det, som naturligt er svært. Jo mere I kan hjælpe hende af med noget af alt sit tankemylder, før hun skal sove, jo lettere vil hun kunne finde ro under søvnen :)

Det er også en rigtig god idé at holde fast i en ens dagsplan, fordi hele dagens rytme, hvornår hun står op, leger og er aktiv, spiser sine måltider, sover middagslur osv. alt sammen spiller ind på nattens forløb, samtidig med at det hjælper hende til at få en fornemmelse for, hvornår man er vågen og hvornår man sover - så hun begynder at få en indre fornemmelse for, at det f.eks. er dejligt at komme i seng, når man er træt :)

Og dejligt er det feks. at få lidt lun mælk og en godnathistorie eller lidt snak om dagen og det er okay, at hun lige nu viser behov for lidt mælk.. MEN hun bør ikke få flaske med den alder hun har. Hun må dog godt få lidt lun mælk af en kop.

Derudover må hun meget gerne blive tilbudt en godnatgrød før hun puttes, ligesom et bad om aftenen også ofte er en rigtig god idé - og en måde, som igen giver hende lidt mor- og fartid om aftenen, så hun føler sig set, når hun lillebror kommer til. En aftenrytme kunne se således ud:

Aften 18: I spiser aftensmad sammen, almindelige børnevenlige retter, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hun kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød ved middagsbordet, ca kl 19.30 og gerne sammen med en kop lun mælk. Får herefter børstet tænder.

Puttes i seng ca. kl 20 med godnathistorie, snak om dagen, holden lidt i hånden eller hvad der nu er behov for. Hvis hun vil have ekstra at drikke her, så kan det være lidt vand af en kop...

Hun bør ikke længere tilbydes mælk om natten. Det er vigtigt for hendes tænder, at hun ikke får mælk, når tænderne er børstet og hun først er lagt i seng. Hvis hun virker meget tørstig om natten, skal I naturligvis være opmærksomme på at fylde hende tilstrækkeligt op om dagen, derudover kan hun evt. få en drypfri kop med sig i seng, så hun selv kan tage lidt at drikke, hvis hun vågner og er tørstig.. men prøv om I kan undvære for meget vand om natten, så hun ikke vænnes til at indtage for meget væske om natten, hvor hun jo faktisk helst skal sove :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel - og jeg glæder mig til at høre lidt om lillebror :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce