Annonce

Annonce

Svar: Sover bedst om dagen


9. oktober 2016

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev, og hvor dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar. Det er rigtig dejligt at høre, når jeg rammer spot on, selvom jeg "kun" har jeres brev at gå ud fra og ikke møder jer/jeres dreng, så tusind tak for det :)

Med hensyn til lillesøster så vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at hjælpe hende til en 3-lurs-rytme med den alder hun har - det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/eller først på aftenen.

Hendes samlede søvnbehov er 15 timer i døgnet og de fleste børn i denne alder trives rigtig godt, hvis dagssøvnen samlet er ca. 15 timer og nattesøvnen ca. 10 timer. Mange børn vil i denne alder også gå meget sent i seng, det er f.eks. ikke unormalt, hvis hun først sover kl 22 - det hører alderen til og det ændrer sig igen. Og det betyder, at de 10 timers nattesøvn f.eks. godt kan ligge fra kl 22 til 08... I skal derfor ikke kæmpe med hende om aftenen i håb om at hun sover tidligere - hvis hun lige nu ammes og falder i søvn mellem 21-22, så er det helt normalt :)

Men om dagen bør du hjælpe hende til at sove 3 lidt kortere lur. Det er rigtig godt, hvis hun sover 5 timer fordelt på tre lure og ikke 5 timer i træk... Og ja, derfor vil det sandsynligvis være nødvendigt, at du vækker hende, så hun ikke sover så længe af gangen...

Som udgangspunkt skal børn ikke vækkes. Børn falder i søvn, når de er trætte og har brug for at sove - og de vågner naturligt igen, når de ikke har brug for at sove mere. Men der er aldrig regler uden undtagelse - og når jeres datter begynder at vende op og ned på dag og nat, så er I nødt til at hjælpe hende med en rytme, som kan fungerer godt for både hende og jer...

Når hun sover om dagen, begynder hun så at klynke, ligge og virre med hovedet, smaske eller lignende og viser tegn til at ville vågne - hvor du måske nogle gange luller hende i søvn igen med sut, triller hende i barnevognen, vugger hende eller lignende? Hvis det er tilfældet, så prøv at lægge mærke til, hvor lang tid hun har sovet, når hun viser tegn til at ville vågne. Hvis hun kun har sovet 20-40 minutter, så er det rigtig godt, at du hjælper hende videre i søvnen, men har hun sovet 1.5 time eller mere, så må du faktisk gerne se om hun skal op i stedet og ikke lulles videre ind i søvnen. Så du på den måde forsøger at udnytte det tidspunkt, hvor hun faktisk viser tegn til at ville vågne op.

Som sagt vil det være godt med tre lure dagligt - måske vil hun trives med to lidt længere lure og en kortere lur sidst på dagen. Det kan også være, at hun trives med en mellemlang lur formiddag, en god lang middagslur og så en powernap sidst på dagen, det må komme lidt an på en prøve og afhænger af, hvordan du oplever hende, aflæser hendes behov :)

En skitseret dagsplan kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover videre, får evt. lidt ekstra mælk, når dagen begynder

Morgen: Er aktiv leger, pludrer, bliver skiftet ...


Annonce

... osv.

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur, sover her måske 1.5 time

Frokost: Er aktiv, leger, pludrer, bliver skiftet osv.

Ammes og puttes til middagslur og sover her måske 2.5-3 timer

Eftermiddag: Er aktiv, leger, pludrer, bliver skiftet osv.

Ammes og puttes til dagens 3. lur, som måske varer ½-1 time. Tidspunktet afhænger af hvor lang middagsluren er, og hvor sent den ligger.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften: Er aktiv - de fleste børn er meget vågne om aftenen i denne alder og det er helt normalt, at de går sent til ro for natten. Mange børn spiser også flere gange om aftenen og fylder sig på den måde ekstra op til natten. Det kan godt føles som om, at hun ligger ved brystet mere eller mindre hele tiden :)

Ammes og puttes til natten

Sen aften og/eller nat: Ammes efter behov... Hun må gerne sove 4 timer sammenhængende om natten:)

Som du kan se, så indeholder min plan 3 lure dagligt, og før hver lur tilbydes hun brystet. Du skriver, at du ofte ikke ammer hende, før hun skal sove, jeg tænker, at de fleste børn naturligt har brug for mælk, som en fast del af deres putteritual, men dermed ikke sagt, at hun skal falde i søvn med brystet i munden. Det er dog vigtigt, at hun fyldes tilstrækkeligt op med mælk hele dagen igennem for ikke at søge brystet så hyppigt om natten. Hendes behov for mælk/væske er højt :)

Når du ammer hende, så hav suttekluden mellem jer og lad den følge med hende ned, hvor hun skal sove. Det kan hjælpe hende til skiftet fra din favn og ned i seng eller barnevogn. Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se, at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer, at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Hvis hun puttes i barnevognen, så tril vognen lidt, så du på den måde luller hende ind i søvnen :)

I takt med at hun bliver ældre, skal begynde med lidt skemad osv. så vil det naturligt også hjælpe jer til mere og mere rytme. I takt med at hun tilbydes flere måltider, så vil det være rigtig godt, at disse tilbydes til nogenlunde samme tid hver dag, så hun stille og roligt vænnes til at få morgenmad, frokost og aftensmad. Det er alt sammen med til at påvirke hendes indre ur. Og de første par måneder vil skemaden kommer ud over hendes vanlige indtag af mælk, så det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner og så tilbydes brystet før hun skal sove. På den måde sikrer du hende plads i maven til begge dele:)

Tiden arbejder altså også lidt for jer, men jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce