Annonce

Annonce

Svar: Nattesøvn - 12 dage gammel


13. juni 2016

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder helt normalt, det du fortæller. Lillepigen er stadig kun 2 uger gammel og hun vil naturligt ikke rigtig have nogen rytme endnu. Det er dog super dejligt, at I begynder at fornemme, at hun kan gå til ro for natten omkring kl 21 - nogle gange lidt før, andre gange lidt tidligere - og det er rigtig fint, at du her vælger at gå i seng samtidig, så du får lidt sammenhængende søvn. Det er super flot, at hun her begynder at kunne sove et lidt længere søvnstræk :)

Du skriver, at du har svært ved at amme hende liggende om natten - at hun protesterer, når du forsøger. Jeg tænker, at det kunne være en idé at arbejde på. Hvis du kan finde ud af at amme hende liggende, så vil det i de næste måneder frem, være rigtig dejligt for både dig og hende. Du kan ligge ned og slappe af undervejs og din datter kan bare ligge og spise, som hun nu har behov for - og derefter sove videre. Det vil give jer alle langt mere ro om natten. Det er derfor en god idé at øve sig på dette - måske skal du ikke øve det hver nat lige nu, men du kan prøve at øve det i løbet af dagen. Hvis hun lærer at ligge ned og die hos dig i dobbeltsengen, så kan dette ritual overføres til om natten. Indtil da, vil det være rigtig fint, at du sætter dig op, ammer hende rigtig godt - gerne fra begge bryster, hvis du kan og har overskuddet til det, og derefter putter hende tilbage i liften, hvor hun så skal sove lidt mere....

Det er vigtigt at amme om natten. Netop natamningen er med til at stimulere til ekstra mælk og holde din mælkeproduktion oppe. Om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin. Så det er vigtigt, at du ammer om natten og sikrer hendes behov - selvom du naturligt er træt...

At storesøster lige nu bliver vækket er hende skyldes, at også storesøster skal vænne sig til den nye uro og de nye lyde. Hun bliver vækket af at lillesøster græder, for hun har stadig ikke vænnet sig til at lillesøster er der. Det bedste du kan gøre er at berolige storesøster, sætte ord på "det er bare lillesøster, jeg hjælper hende, sov du bare videre", så storesøster stille og roligt lærer, at der er styr på det, og hun roligt kan sove videre. Storesøster bliver naturligt ked af det og urolig, når lillesøster græder og er ked af det - derfor har hun brug for at høre, at du er der, tager dig af det, at du hjælper lillesøster. Og i takt med at I alle vænner jer til at I nu er en famile på fire, så vænner ...


Annonce

... storesøster sig også til lillesøsters uro og gråd om natten :)

Det er meget forskelligt, hvor meget helt nyfødte børn sover. Nogle nyfødte sover "kun" ca. 16 timer i døgnet, enkelte nyfødte sover ca. 20 timer i døgnet... Jeg vil sige at gennemsnittet er 16-18 timer i døgnet. Det varierer også fuldstændig, hvordan dag- og nattesøvn er fordelt - der er ingen rytme med så lille et barn og du skal regne med, at hun nok har brug for ca. 8 måltider i døgnet, svarende til at hun spiser ca. hver 3 time. Timerne tælles fra en amning begynder til den næste amning starter...

Det betyder naturligt også, at når hun så pludselig tager et søvnstræk på 4 timer, så vil hun naturligt "kun" kunne holde sig måske 1-2 timer, før hun så har brug for mælk igen - ligesom nu nogle gange vil melde sig efter kort tid, die kortvarigt, fordi hun ikke er sulten, men tørstig (jf. tidligere svar:)). Det du fortæller lyder derfor helt normalt og helt alderssvarende.

Når hun bliver en måned, så vil hun sandsynligvis have brug for at sove ca. 16 timer i døgnet. Det vil ofte være fordelt sådan, at hun sover 9-10 timers nattesøvn og 6-7 timers dagssøvn. Det er stadig meget forskelligt, hvor mange lure hun vil tage i løbet af dagen. Nogle børn sover 2 lange lure, andre sover 4 mindre lure - her er variationen også stor, og det vigtigste er, at hun får sit behov for søvn dækket, at hun vågner op, virker glad og udhvilet, at hun har overskud til at lege, opleve verden og være mere vågen, begynder at pludre med dig osv. Og så skal hun naturligvis stadig spise og mælk/amning skal stadig være en fast del af hendes putteritual.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når hun bliver 2 måneder, så kan du begynde at skabe lidt rutiner omkring putning. Det vil sige gøre de samme ting, hver gang hun skal puttes - skifte hende, svøbe hende, give hende mælk, erstatte brystet med en sut, putte hende fra din favn ned i liften, kærtegne hende, vugge hende på samme måde osv. hver gang - jo mere ens ritual, jo bedre.

Når hun bliver 3 måneder, så kan du begynde at arbejde på en lidt mere fast rytme, hvor hun tilbydes 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. I denne alder, går mange børn sent i seng. Gennemsnittet for søvn er ca 15 timer - ofte fordelt på 10 timers nattesøvn og 5 timers søvn i løbet af dagen....

Du kan læse meget mere om dette i "Helens bog om børn og søvn".

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce