Annonce

Annonce

Svar: Middagslure - knap 3 måneder


25. februar 2016

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Stine

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, for der kan være flere ting, som spiller ind hos jer :)

I 3-4 måneders alderen begynder søvnen at ændre sig fysiologisk, hvilket betyder, at den begynder at indeholde flere søvnstadier. Det betyder at barnet ofte begynder at powernappe mere, at jeres datter har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet og derfor vågner op efter 35 minutter, selvom hun tydeligt er træt og har brug for at sove lidt mere. Jeres datter er ikke helt så gammel endnu, men det kan naturligt godt spille ind..

Jeg tænker også, at hun nu begynder at være lidt mere bevidst omkring verden og hvad der sker. Hun lader sig måske let forstyrre, når hun skal spise, hun smiler bevidst, kigger efter dig, drejer sit hoved efter lys og lyd, hun interesserer sig rigtig meget for at følge med og kommunikere bevidst, hun begynder måske så småt at kluk-le osv. når du sidder og leger med hende.

Hun begynder også at bruge sig selv mere motorisk, hun sparker fra med sine ben, begynder måske at støtte på benene, når du holder hende på dit skød. Hun begynder måske at trille lidt mere omkring, løfter sig mere op, når hun ligger på maven osv. Og fordi der lige nu sker rigtig meget med hende både motorisk og mentalt, så vil hun sove mere uroligt. Hun vil drømme mere, kan vågne på grund af drømme, fordi hendes søvn bliver forstyrret. Mange børn har i jeres datters alder også stadig en aktiv moro-refleks, det vil sige faldrefleks og den går igang, lige der hvor hun er ved at falde i søvn. Det kender du også fra jer selv, du lægger dig til at sove og pludselig giver kroppen et kæmpe spjæt, som om du falder. Når det sker for dig, så registrerer du det, men falder hurtigt tilbage i søvnen, når det sker for din datter, så flagrer hendes arme, og det spjætter i hele kroppen, hun bliver urolig, ked af det og får vækket sig selv - og har rigtig svært ved at komme videre i søvnen, selvom hun tydeligt har behov for det.

Det kan her ofte være en rigtig god idé hvis du kan svøbe hende eller putte hende i en sovepose. Svøbet eller soveposen vil gøre, at hun føler sig omsluttet, men det vil være af et klæde/stof og ikke af dine arme. Det gør, at hendes bevægelser ikke bliver så voldsomme og hun hjælpes med rent fysisk at holde samme på sig selv, så moro-refleksen ikke virker så voldsom og hun dermed undgår at få vækket sig selv. En sovepose kan f.eks. være en voksipose, drømmepose, duni-duo, slee-bee og hvad de nu alle sammen hedder. De fås i forskellige priser og ...


Annonce

... kvaliteter.

Nogle børn har også glæde af at blive puttet i en slyngevugge, fordi hun i den vil ligge i en lille hule og samtidig kan den ofte vugges eller vippes, så hun på den måde kan lulles i søvn.. Ligesom det ofte også vil være en god idé, at du putter hende i barnevognen og triller hende en tur - og gerne triller så lang tid, at I passerer de 35 minutter, så hun hjælpes over det første skift og dermed får sovet lidt længere tid.

Du må også gerne stille dig parat, når du nu ved, at hun konsekvent vågner efter 35 minutter, stå der, holde hænderne på hende, vugge hende lidt, trille barnevognen lidt osv. så hun på den måde holdes sovende. På den måde kan du påvirke hendes indre ur og dermed give hende et "indre behov for" at skulle sove en lidt længer lur. Du må gerne prøve at arbejde på at middagsluren f.eks. bliver dagens længste lur, så hun får en lur dagligt af mindst 1.5 times varighed.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Mandag 22. okt.: Sådan får du dit barn til at sove, Hovedbiblioteket Esbjerg

Torsdag 1. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, Gentofte bibliotekerne

Torsdag 15. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, Skjern Bibliotek

Se flere foredrag med Helen ...


Og så skal du også være opmærksom på at tilbyde hende mælk, som en fast del af hendes putteritual. Det er vigtigt, at hun får mælk før hun skal sove. Hvis hun drikker mælk en time før hun puttes, så vil hun naturligt vågne op og ikke sove særligt længe, fordi hun så er sulten igen. Uanset om du ammer eller giver flaske, vil det derfor være rigtig godt, hvis du kan arbejde på at mælk gives lige før hun skal sove. Du må meget gerne starte med at skifte hende, svøbe hende i svøb eller i sovepose og først derefter tilbyde hende mælk. Så hun får mælken imens hun er svøbt og derfra hjælpes til at sove.

Lyt til hendes vejrtrækning, se på hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se, at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover helt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng, hun er stadig svøbt og flasken eller brystet kan evt. erstattes af en sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Ligger hun i liften, så sving liften stille og roligt frem og tilbage, ligger hun i barnevognen så tril den lidt frem og tilbage, det er helt fint.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du læse om søvnen i forskellige aldre og hvordan du hjælper din datter til at sove trygt og godt :)

Rigtig meget held og lykke fortsat! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Prewalkers til baby

Prewalkers er indendørs sko, som de små kan bruge, før de begynder at gå. Men har så små og bløde fødder overhovedet brug for "sko"?

Små fødder
Når børn bliver født, består deres knogler hovedsageligt af brusk. Derfor er knoglerne hos de helt små børn meget let formbare. I ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

19. september 2018 | Sovevaner | 2 mdr.

Min søn har svært ved at sove

Hej Helen Jeg har en dreng som er 6,5 uge gammel, født 3/8 med termin...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2018 | Sovevaner | 19 mdr.

Falder sent i søvn - 19 mdr.

Hej Helen Så har vi prøvet dit råd 11 aftener. Stadig op kl. 06-06.30...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2018 | Sovevaner | 8 mdr.

Søvn, 8 måneder

Hej Helen. En lille opdate og spørgsmål herfra. Ferien gik super med fly og...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2018 | Sovevaner | 7 mdr.

Ammefælden - dagslure /natten

Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe mig, da jeg føler jeg sidder i saksen ift...

Læs hele brevet og Helens svar


12. september 2018 | Sovevaner | 4 mdr.

Barnevogn og søvn - 4 mdr.

Kære Helen Tusind tak for svar - det vil vi helt sikkert prøve. Jeg har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kosttilskud

Kosttilskud er uegnede og unødvendige for børn under 1 år. Kosttilskud sælges som tilskud til den normale kost. Kosttilskud sælges både tilsat og uden næringsstoffer (vitaminer og mineraler).

Kosttilskud med tilsatte næringsstoffer (f.eks. Kraüterblut) skal registreres af Veterinær- og Fødevaredirektoratet. Produkter godkendes ikke til børn under 1 år. Hvis produktet tænkes anvendt til børn over 1 år skal børnedosis angives.

Kosttilskud uden tilsatte næringsstoffer...

Læs mere i Babylex

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annoncer

Annonce