Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke sove, tager bleen af


7. juni 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anja

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg kan godt forstå du er frustreret, for det lyder virkelig som om at I har fået jer en lille 2 årig selvstændig filur ...

Der er ingen tvivl om at bleen af en eller anden grund irriterer hende og det kan godt hjælpe at skifte til en anden type ble. Det at bleen sidder anderledes, er lavet af noget andet materiale osv. kan nogle gange gøre en forskel.

Da hun ikke er så gammel, så kan der være tale om at hun tisser og har afførning når bleen kommer af, fordi det i sig selv sætter lidt gang i maven, at der kommer "luft til". Men faktisk lyder det også som om at hun næsten kan "styre" sin vandladning og afføring og jeg tænker derfor at det kunne være et forsøg værd at sætte hende på potte før hun puttes, for at se om hun kunne lave noget der ... Det afhænger dog meget af hvordan hun virker, for I skal naturligt ikke forcere noget, som hun ikke mentalt og fysiologisk er parat til.

Jeg tænker også at det kan være nødvendigt at give hende en bodystocking på med knapper, som hun ikke så let kan åbne. Det er ikke sikkert at det er nok, så nogle har held med at bruge en heldragt, som er sværere at få af. Nogle vælger faktisk at vende den bagvendt, så den knappes eller lynes i ryggen og man kan også nogle steder købe natdragter der lukker i ryggen, netop beregnet til børn der tager alt tøjet af, når de sover. Det er ikke fordi hun "skal i spændetrøje", men simpelthen for at få hende væk fra vanen.

Det vil være en rigtig god idé at I prioriterer at sidde hos hende om aftenen, læser godnathistorie, synger en sang eller lignende, ligesom I også kan sidde og tale lidt om dagen og alt hvad hun har oplevet, så hun på den måde får bearbejdet nogle af ...


Annonce

... dagens oplevelser og derefter bedre vil kunne lægge sig til at sove.

I kan også bruge det jeg kalder for "stryge-tøj-metoden", hvor I stiller jer i nærheden og laver noget praktisk som f.eks at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Det at lave noget praktisk signalerer flere ting og har flere formål. For det første oplever jeres datter, at I har noget kedeligt der skal laves, når hun skal sove. Hun skal altså finde ud af, at der ikke sker noget sjovt, når hun er lagt i seng, så hun kan ligeså godt lægge sig til at sove.

Når I står der, så vil I naturligt også kunne tale med hende, berolige hende med jeres ord og tilstedeværelse, uden at være tæt fysisk sammen med hende. I skal stå så hun kan se jer. Hun kan kalde "moar" og du kan svare "jeg er lige her, læg du dig ned skatterpige" eller lignende. Netop det at hun selv lægger sig er godt, i forhold til at hun forstår, at det er meningen nu. En gang imellem kan du lige gå hen til hende, kærtegne hende lidt, berolige og betrygge "mor står lige og stryger tøj, jeg er her, nat-nat" eller lignende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og du / I vil på den måde også kunne forhindre at vanen med at tage tøjet af igen og igen, kommer længere væk og nye vaner bliver indført.

På sigt vil det også give jer mulighed for at have et formål med at gå frem og tilbage til hendes værelse. Du går og kommer ikke for at se om hun nu sover, men går frem og tilbage, fordi du har tøj med, som skal lægges på plads. Du har altså et helt andet formål med at gå fra hende og det betyder rigtig meget at du kan sige "Jeg skal lige ordne noget vasketøj" og "Jeg kommer igen om lidt" i stedet for at sige "nu skal du sove, så nu går jeg"...

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce