Svar: Renlighed 3,6 år

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret for, hvordan det fremadrettet skal gå med jeres datters renlighed, for der er ingen tvivl om, at det er rigtig svært for hende, og det kan der være mange årsager til... Derfor tænker jeg, at du er nødt til at acceptere, at det ikke kommer til at gå helt af sig selv, men at det er noget, som kommer til at tage tid og kræve ekstra omsorg, overskud og forståelse...

Det lyder som om, at I har talt en del om det, og jeres datter har også være på børneafdelingen og fået Movicol mod forstoppelse. Hun følges stadig på børneambulatoriet, hvor hun nu er sat i behandling med Nexium fordi hun stadig har mavesmerter... Der har altså igennem længere tid været et stort fokus på hendes mave og at få denne til at fungere... Det lyder også som om, at I - og måske personalet på sygehuset - har talt en del om kost, vigtigheden i at spise varieret for at holde maven igang naturligt og at det netop er, når vi spiser, at maden kommer ud som afføring - hvilket har medført, at jeres datter er begyndt at sige, at hun ikke vil spise, fordi så slipper hun for at lave lort... Det er voldsomme ord af en pige, som kun er godt 3.5 år gammel - og hun skal naturligvis ikke gå og bekymre sig om afføring, madindtag osv. i denne alder. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du nævner dette næste gang I taler med lægen eller møder ind på ambulatoriet til ny kontrol... Det er vigtigt at de personer som følger jer er klar over, hvor meget det fylder, og hvilke tanker hun faktisk gør sig...

Det lyder for mig som om, at I skal holde pause fra renlighedstræningen og undgå at stille krav omkring dette lige nu. Hun er igang med at smide sutten, og det er meget svært for de fleste børn både at smide ble og sut på en gang.... Samtidig er det betydeligt lettere at træne renlighed som sommeren, hvor man ikke har flyverdragt og flere lag tøj på, og hvor hun måske kan løbe rundt i haven i et par trusser og få lidt fornemmelse for, hvad der rent faktisk sker, når man skal tisse og af med afføring...

Det er som du skriver rigtig vigtigt, at hun bliver tryg ved at tisse og have afføring - og ikke som nu nærmest lyder til at blive panisk angst...

Jeg går ud fra, at hun har ble på, og at hun laver og tisser i sin ble. Og jeg vil derfor foreslå jer, at I bibeholder denne og ikke taler med hende om, at det skal være anderledes.. bleen er tydeligt tryghed for hende, og hvis hun kan tisse og lave i sin ble, så holdes maven i orden på denne måde - og så spiser hun, hvilket jo er vigtigt...

Jeg kan dog ikke ud af dit brev se, hvordan det egentlig foregår nu... og hvordan du skal reagere afhænger meget af, hvor hun udviklingsmæssigt er i forhold til renlighed. Man siger at renlighed har tre faser:

I første fase kommer barnet og siger, når det har lavet noget i bleen. Barnet er bevidst om det, det er ikke rart med en våd eller beskridt blev og barnet vil gerne have en ren ...

---

---

... ble på.

I anden fase, kommer barnet og siger til, når det sker "nu tisser jeg" og har således fornemmelsen af, at det er nu, og hvad det er.

Og i tredje fase kommer barnet og siger til lige inden "jeg skal tisse!", og så er det med at være hurtig, for at nå toilet eller potte.

Som jeg læser dit brev, så er jeres datter i fase 1. Hun kan godt mærke, når hun skal tisse eller lave, gør det i bleen og får så en ren ble på efterfølgende. Men hun er slet ikke der, hvor hun kan lave noget på potte eller toilet. Hun har brug for bleen som sikkerhed. Og så længe hun ikke er længere i faserne, så skal I ikke presse hende...

---

---

Hvis I fornemmer, at hun begynder at nå til fase to, hvor hun er bevidst om, at hun laver i bleen og måske ligefrem fortæller jer det - så lad hende være i fase to længe - altså lad hende endelig lave i bleen og være tryg ved dette. Men gradvist vil det være rigtig godt, at I øver, at hun gør på badeværelset - og meget gerne sidder på toilettet. I første omgang med bleen på, så hun stadig laver i bleen, som hun er tryg ved, men nu imens hun sidder på toilettet. Og stille og roligt skal der så komme mod nok til at turde prøve uden blev. Hos jer tænker jeg dog, at det vil være en lang proces, før I når dertil og det er vigtigt ikke at presse hende unødigt, men give hende den tid, hun viser behov for.

Du skriver, at du frygter, om I "misser det gyldne tidspunkt" - og jeg tror faktisk ikke, at du skal vente på dette tidspunkt, som du beskriver jeres situation. Det betyder dog ikke, at hun ikke kan lære at blive renlig, og at det også kan ske, uden at det "bliver en lang sej kamp", som du skriver. For det er netop vigtigt, at du ikke gør det til en kamp. Jeg forstår godt, at du gerne vil have hende renlig - og der er ingen tvivl om, at jeres datter er udmærket klar over, at det er dette, som forventes af hende. Men det hjælper hende ikke, når hun ikke kan leve op til disse forventninger, tværtimod. Og lige nu kan hun ikke det. Derfor er I nødt til at acceptere bleen og give hende tid, masser af tid, og så se hvordan det går om 1/2 år... Det bedste udgangspunkt vil være, at hun selv kommer og siger, at hun har lyst til at forsøge....

Der er rigtig mange andre ting, som kræver opmærksomhed lige nu - f.eks. også hendes sansemotoriske træningsforløb og styrkelse af hendes labyrintsans. Og i takt med at hendes motoriske udvikling støttes, hun bliver bedre til at koordinere sine bevægelser osv. så vil hendes selvtillid styrkes.. det at hun bliver bedre til at kontrollere sin krop, vil give hende følelse af at kunne klare visse ting - og på sigt derfor måske også følelsen af, at hun godt kan klare at gå på toilettet og ikke længere behøver ble. Men hun kan ikke det hele på en gang, ogsom jeg læser din beskrivelse, så må det med renligheden træde i baggrunden lige nu :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god jul til jer alle fire! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---