Annonce

Annonce

Svar: Modstand ift. toiletbesøg 3,5 årig


2. november 2018

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære HV

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og dine tanker :) Jeg vil meget gerne give lidt tanker med tilbage :)

Mange børn har svært ved at give slip, når det kommer til afføring. Det kræver for det første, at barnet presser afføringen ud og tør "lade den falde". Afføringstrangen og det at komme af med sin afføring kræver lidt noget andet end at "lade vandet", og derudover så ser mange børn afføringen som en del af dem selv. Det betyder, at de kan have svært ved at se afføringen forsvinde ud i toilettet - hvorfor nogle børn har det bedre med at have afføring på en potte og så efterfølgende selv være med til at hælde den i toilettet...

Det tager også tid at skulle gå på toilettet - især når det handler om at skulle af med sin afføring. Og det betyder, at jeres dreng skal gå fra legen, gå væk fra det han er igang med - og det er svært, fordi det naturligt er sjovere at lege, men også fordi det kan være svært at komme tilbage og være med i legen igen. De andre børn kan se det, at han forlader legen, som udtryk for, at han ikke vil være med mere, hvilket jo ikke er tilfældet. Derfor ligger der her en opgave i at hjælpe børnene med at kunne gå til og fra toilettet, også selvom de er med i en leg...

Og så er der nogle børn som har en naturlig blufærdighed, hvor de kan have svært ved at gå på toilettet, fordi det foregår i åbne lokaler, og hvor alle kan kikke på en og kommentere på, hvad man laver - eller måske kommentere på, hvis det lugter. Ikke for at være onde, men ment i sjov. Og dog stadig ubehageligt for det barn, som forsøger at komme af med afføringen...

Ligesom der er børn som vægrer sig mod at bruge toiletterne i institutionen, fordi de hurtigt blive beskidte, snavsede osv. og de har ikke lyst til at sidde der for længe...

Der kan altså være flere grunde til, at jeres dreng ikke bruger toilettet i børnehaven, og det kan være en rigtig god idé at tale med ham om, hvad der spiller ind hos ham - for som jeg læser jeres brev, så går det fint med at tisse på toilettet, det er afføringen som er svær for ham...

Det kan også være en rigtig god idé at tale med ham om kroppen, og hvordan kroppen fungerer. Det kan være at læse bøger om kroppen, mad vi spiser, hvor maden kommer hen osv. Det kan også være bøger, der handler specifikt om afføring og hvordan det ser ud f.eks. bogen "muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved" eller f.eks. Sebastian Kleins bog "Gæt en lort" - så I får talt lidt om afføring som noget helt naturligt og ikke noget man behøver have modstand imod :)

Det vil være rigtig godt, hvis I kan give ham faste toilettider derhjemme, f.eks. når han kommer hjem fra børnehave (hvor I jo ved, at han har holdt sig hele dagen) og også gerne om aftenen, før han skal i seng - så det ikke behøver at ske, efter han er puttet.

Og når han sidder på toilettet, så må I meget gerne opfordre ham til at presse lidt og forsøge at prutte, og så håbe på, at der kommer lidt med ud, hvis det lykkes ham at slå en prut :) Med den alder han har kan prutter være rigtigt sjove, og det vil være fint, hvis I kan pjatte lidt omkring det, så hele situationen bliver så afslappet som muligt.

Det kan også nogle gange hjælpe at bruge lidt ekstra tid på toilettet, f.eks. læse en bog eller lignende. Netop fordi I har en meget god idé om hvornår det er at han skal af med noget og kan fornemme at der bare lige skal presses lidt, så kan det være en idé at få ham på toilettet der og så blive der så længe, at han tilsidst giver slip og får det ud .. Men naturligvis inden for ...


Annonce

... rimelighedens grænser :)

Har han et toiletsæde? Og måske en skammel? Det er vigtigt, at han sidder godt på toilettet og kan sidde afslappet, når han skal af med afføringen. Hvis han spænder i kroppen, eller sidder og hænger i armene, for at holde balancen, så bliver det sværere for ham at få afføringen ud. I må også meget gerne forsøge at guide ham undervejs, f.eks. tale med ham om at han kan sidde og vippe lidt frem og tilbage, imens han presser, når afføringen skal ud...

Derudover er det vigtigt, at I forsøger at holde hans mave igang naturligt. Hvis han går og holder sig, så bliver afføringen let hård, og det gør ondt at komme af med den, hvorved det skabes en ond cirkel, hvor han holder sig mere og mere og afføringen bliver hårdere og hårdere... Måske kan afføringen holdes igang ved at I medtænker kosten og sammensætningen af, hvad han spiser - det betyder, at han skal have masser af fibre, men dermed også meget vand at drikke. Det vil være godt, hvis I giver ham grovere kornprodukter - det gælder f.eks. når I køber rugbrød. Det kan også være en idé i en periode at give ham havregrød fremfor havregryn med mælk...

Det kan også nogle gange være godt med lidt krydret og "sovset" mad - f.eks. kan en kødsovs krydres med timian, oregano, løg, salt, peber.. Kål kan også være med til at sætte lidt gang i maven, og det samme kan f.eks. svesker, abrikoser, figner og rosiner. Jo mere naturligt I kan holde maven igang, jo bedre.. hvis det ikke er nok, så kan afføringsmiddel komme på tale...

Belønningssystemet med stjerner kan nogle gange godt være en god idé - men det bruges bedst, når han lige mangler den sidste hurdle, for at det skal lykkes. Hvis I introducerer det for hurtigt, så virker det ofte ikke.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Med hensyn til når I ser, at det er tid til toiletbesøg, så tal med ham om det I ser, og de signaler han sender. Når I ser, at han begynder at tage sig til skridtet, klynker lidt osv. og måske også giver udtryk for, at han har ondt i maven - så tal med ham om, at det netop er i disse situationer, at han skal gå på toilettet. I skal ikke spørge ham om han vil, men i stedet tage ham i hånden gå med ham derud - betrygge ham i at I vil hjælpe ham, og det er det I skal nu :) "Jeg kan se, at du har lidt ondt i maven, så er det en god idé at gå på toilettet. Kom nu går jeg med dig derud, og så prøver vi lige det"...

Hvis det lykkes at komme af med noget, så roser I ham for at det lykkedes. Det er super godt og dejligt! Hvis det ikke lykkes, så roser I ham for at forsøge og så prøver I bare igen en anden gang. Og sker der en gang imellem uheld, så er det naturligvis også okay - så siger I blot, at I vil forsøge igen og hjælpe ham med at nå det lidt før næste gang....

Med hensyn til at smide natbleen, så skal han ikke dette endnu. At kunne holde sig om natten sker for mange børn først, når de er langt ældre, og man gør ikke noget aktivt ved det, før barnet når 6-7 års alderen.

Det at kunne holde sig om natten styres blandt andet af det antidiuretiske hormon (ADH), som udskilles, når vi sover. Børn skal dog have en vis alder, før de begynder at udskille dette hormon, og det er derfor, at mange børn tisser i sengen eller stadig har brug for en natble, selvom de godt kan holde sig om dagen :)

Med den alder jeres dreng har, så skal I ikke gøre noget ved natbleen. I skal blot hjælpe ham på toilettet om aftenen, give ham en ble p, så han har den på om natten og derfor kan sove uforstyrret - og så skal tiden arbejde lidt for ham her :)

Jeg håber, at I kan bruge ovenstående lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce