Annonce

Annonce

Svar: Pottetræning - 2,5 år


19. juli 2017

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære mor til pseudotvillinger

Tak for dit brev :)

Renlighed er en proces, som jeres dreng skal være både fysiologisk og mentalt parat til, og det lyder faktisk som om, at han er rigtig godt i gang :)

Man siger at renlighed har 3 faser:

I første fase kommer barnet og siger, når det har lavet noget i bleen. Barnet er bevidst om, at det gerne vil have en ren ble på.

I anden fase, kommer barnet og siger til, når det sker "nu tisser jeg" og har således fornemmelsen af, at det er nu, og hvad det er.

Og i tredje fase kommer barnet og siger til lige inden "jeg skal tisse!", og så er det med at være hurtig, for at nå toilet eller potte.

Jeres dreng lyder til at være bevidst om når han tisser og når han har afføring. Når I følger ham til potten, så tisser han der, og han går for sig selv, når han fornemmer, at han skal af med afføring - han har således fornemmelse for, hvad der er tissetrang og afføringstrang, og det lyder faktisk også som om, at han kan holde sig lidt...

Det at være fysiologisk parat betyder blandt andet, at han skal kunne holde sig i mindst 3 timer. Og det lyder det, som om at han kan. Det er super fint og han lyder glad for sin potte, han er tryg ved den, når det kommer til vandladninger.

Jeg vil anbefale, at I nu indfører faste toilettider/pottetider, så han følges på toilet, som en fast rutine dagligt - det første, når I står op om morgenen, det sidste før han skal i seng (f.eks. i forbindelse med aftenbad), før han løber ud for at lege, før I kører op for at handle, i forbindelse med måltider osv. Altså på de tidspunkter, som I normalt selv ville tisse - og reglen om at gå på toilettet gælder således jer alle tre. Mor, far og nu han tisser alle sammen, før I kører ud for at handle.

Det er vigtigt, at han har ble på. Bleen skal fungere som en sikkerhed, en tryghed. Hvis bleen er tør, så roses han for det. Hvis der kun er små dryp, så kan den stadig bruges igen, og det er også en succes. Og hvis han har nået at tisse (eller lave) i bleen, så er det også helt okay, så var det jo godt, at han havde den på og så prøver I igen næste gang. At tisse i bukserne eller lave i bukserne vil altid være et nederlag, og det er vigtigt, at han lige nu oplever små succesoplevelser med renlighed, for at det skal lykkes at smide bleen helt.

I må gerne tage bleen af ham, når I er ude og vejret er godt eller han kan gå rundt i et par ...


Annonce

... badebukser. Dette for at give ham lidt mere idé om, hvad det egentlig er der sker, når han tisser eller laver, så I på den måde måske kan hjælpe ham til at fornemme, hvornår det er, han skal sige til, så I på den måde fremmer faserne lidt :)

Når I hjælper ham til toilet eller potte, så må I gerne opfordre ham til at prutte og på den måde forsøge at komme af med afføring. Hvis I ved, at han kommer af med afføring på et fast tidspunkt dagligt, så kan det være en idé at udnytte dette, få ham på toilettet eller potten og støtte ham i, at han godt kan komme af med afføringen der, at det er helt okay og helt ufarligt :) Igen er det vigtigt, at han oplever succes et par gange, så han tør prøve igen.

Hvis han fast går bag ved sofaen eller kravler ind under bordet, hver gang han har afføring og laver i sin ble, så synes jeg, at I skal prøve at få ham ud på toilettet, så han lærer, at det er på toilettet, at det foregår... Hvis han er bange for at få bleen af og lave uden ble, så kan I godt vælge at lade ham bibeholde bleen, men dog forsøge at få ham til at sætte sig på toilet eller potte, så han laver der, hvor han forventes at skulle lave. Og når han er tryg ved det, så kan han prøve uden bleen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det kan også være en god idé, at I bruger lidt tid på toilettet sammen med ham, når han skal lave, så han har tid til at tømme sig og blive færdig, evt. læser en bog imens eller lignende. Hvis han ikke vil have, at I er med på toilettet, så kan I dog også forsøge at lade ham selv, men prøv om I kan få ham til at lave i potten og så vise jer det han har lavet, når han er færdig.. så I anerkender hans lyst til at være sig selv imens, men samtidig stiller lidt krav om, at det er på toilet eller potte det foregår og ikke i stuen eller under spisebordet :)

I skal naturligvis tage hensyn til at han er blevet storebror og derfor kan have det lidt svært lige nu, det kan godt være hårdt for ham, hvis I stiller for store krav. Modsat, så kan det også være, at netop det at han ikke længere bruger ble, vil adskille ham fra lillesøster, så han fornemmer forskellen på at være den ældste og den yngste, og at han kan bruge dette som noget positivt. Det er derfor ikke altid, at renlighed i forbindelse med at man får flere søskende, behøver være svært... også her er børn meget forskellige og reagerer forskelligt :)

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce