Annonce

Annonce

Svar: Renlighedstræning 2 år og 8 mdr


2. august 2015

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære B

Tak for dit brev :)

Det lyder faktisk som om, at jeres datter er i gang med at finde ud af det med renlighed. Det er en proces, som hun skal modnes til både fysiologisk og mentalt og man siger, at renlighed har tre faser:

I første fase kommer barnet og siger, når det har lavet noget i bleen. Barnet er bevidst om, at det gerne vil have en ren ble på.

I anden fase, kommer barnet og siger til, når det sker "nu tisser jeg" og har således fornemmelsen af, at det er nu, og hvad det er.

Og i tredje fase kommer barnet og siger til lige inden "jeg skal tisse!", og så er det med at være hurtig, for at nå toilet eller potte.

Jeres datter lyder ud fra jeres beskrivelse til at være i fase to. Hun kan faktisk godt mærke, når det sker og gør også opmærksom på det. Det har hjulpet hende at gå uden ble, så hun nu ved, hvad det er der sker og hvilke symptomer hun skal lægge mærke til - det er så fint:)

Derudover så er det en fysiologisk forudsætning, at hun kan holde sig tør i mindst tre timer. Og det lyder faktisk også sådan. I hvert fald fortæller du, at når hun har løbet rundt uden ble, så er det faktisk gået meget fint. Det lyder ikke som om, at hun har svært ved at holde sig…

Jeg er helt enig med dig i, at det vil være rigtig godt, hvis I kommer væk fra en vane med, at hun bare kan gøre i bleen eller bede om at få en ble på, i stedet for at sætte sig på toilettet. Jeg synes det lyder som en god idé, at du holder fast i at hun godt kan prøve, og du skal naturligvis være der, støtte og guide hende. Det er fint med toiletbrættet og du må derudover gerne sætte dig foran hende, så hun kan have fødderne på dine lår, holde dig i hånden osv. så du med din nærhed og kontakt gør hende helt tryg ved at sidde der. Hvis hun giver udtryk for, at hun er bange for at sidde der, så må du støtte hende og sige f.eks. "jeg ved godt, du synes det er svært, men jeg hjælper dig, jeg er hos dig" eller lignende. Så du holder fast i at hun godt kan og at du vil hjælpe hende til det.

Hun må godt få en ble på og du kan naturligvis godt bruge de almindelige bleer, hvis det er vigtigt for hende - buksebleer kan dog være noget mere praktiske, fordi de kan trækkes op og ned som et par trusser… Du fortæller, at I ikk ekan lokke hende til toilettet og at hun insisterer på at få en ble på ,når hun kan mærke, at det er ved at være tiden… jeg synes faktisk, at hun skal have en ble på, og når I så fornemmer, at det er ved at være tiden, så skal I følge hende på toilettet.

Hun skal have faste toilettider. Hun skal på toilettet, når hun står op om morgenen og i forbindelse med et bad om aftenen. Hun skal på toilettet i løbet af dagen, før hun løber ud for at lege, før I kører op for at handle, i forbindelse med måltiderne osv. Og I skal ikke spørge hende "skal du tisse?", for så siger hun ganske givet nej og tisser så i bleen få minutter efter. I stedet skal I tage hende i hånden og følge hende ud på toilettet "kom, vi skal lige tisse før vi kører" og holde fast i at det er sådan reglen er. I er der, støtter hende, hjælper hende, sidder hos hende, tænder for vandhanen, så hun kan høre vandet løbe og forsøge at lave samme lyd netop ved at tisse osv. I kan også læse en pixibog imens hun sidder på toilettet. Hvis der kommer noget, så er det super fint og hun ...


Annonce

... roses for det. Hvis der ikke kommer noget, så roses hun for at forsøge. Hvis der kun er kommet få dryp i bleen, så er det super, for så kan I bruge den igen. Hvis bleen er våd, så var det jo godt at hun have den på, så skifter I den bare.

Det er vigtigt, at bleen bruge som en sikkerhed. Den skal bruges som et par underbukser og hun må aldrig få at vide, at hun "bare kan lave i bleen". Men bleen er sikkerhed og giver succesoplevelse, hvor både bukser naturligt altid er et nederlag.

Og ja, det er rigtigt, at hun naturligt siger nej - det ligger i hendes alder og lige netop omkring renlighed, vil hun naturligt sætte sin vilje igennem. På samme måde kan hun også sige nej til skiftning, hvis I spørger "skal du have en ren ble?" - NEJ! Hun siger også nej til bad "vil du i bad nu?" - NEJ! eller hun kan sige nej til tøj "du skal have strømpebukser på" - NEJ! Nogle ting bestemmer i og i situationer, hvor hun ikke må bestemme, skal I ikke spørge hende - stil ikke spørgsmål, som I allerede har besluttet svaret på:) Og ja - så vil hun nogle gange naturligt blive frustreret og ked af det og vred og det må I så lytte til og imødekomme - "jeg ved godt, du ikke har lyst, men jeg skynder mig, så kan du lege videre igen bagefter". Så hun også lærer, at der er visse ting, som I naturligt bestemmer.

Og det er så her, hvor det med renlighed naturligvis kan være lidt svært. Man kan sige at hvis hun skal skiftes, fordi hun har lavet i bleen og hun nægter, så kan I trumfe jeres vilje igennem, fordi I er stærkere end hun er - en ren ble skal hun have på om hun vil det eller ej, fordi hun ellers bliver rød og hudløs… Hun er også blevet skiftet så mange gange, at hun godt ved, at en ren ble nok er meget rart og hun forbinder skiftning med noget kendt og trygt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Men helt det samme gælder ikke omkring toilettet - for det er jo vigtigt, at hun bliver ligeså tryg ved at sidde der og derfor kan I ikke på samme måde gå imod hendes vilje. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at få hende til at sidde på toilettet og gør hende tryg ved dette, så det bliver en rar oplevelse, men hvis hun på ingen måde vil og bliver rigtigt bange og ked af det, så skal I naturligvis ikke presse hende til det. så er I nødt til at give hende ekstra tid.

At hun er blevet storesøster gør naturligt også, at I måske skal give hende lidt ekstra frirum omkring renlighed. Det at hun f.eks. kan vågne af sin middagslur og når I kommer ind til hende sige "jeg har lige tisset en hel masse" kan godt være en måde at få lidt ekstra opmærksomhed på - hvilket hun naturligvis godt kan søge nu, fordi lillebror er der og han fylder jo også mere og mere, charmer alt og alle:)

Samtidig kan hun godt i nogle situationer have brug for at "gøre sig lille" og derfor holde lidt ekstra fast på bleen, fordi hun jo også ser at han bliver skiftet og at I bruger meget tid sammen med ham på puslebordet, - og det er ikke altid sjovt at skulle være "den store"…

Så ja - det er balancen mellem at guide, støtte og også prøve at "presse" lidt, fordi hun faktisk har ret godt styr på det - men uden at presse for meget, så det giver bagslag. Og hvis hun bare ikke kan lige nu, så må hun have tid og som du skriver, så haster det jo ikke…:)

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce