Annonce

Annonce

Svar: Vil på toilettet i børnehaven, men ikke hjemme


8. januar 2015

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej med jer

Tak for jeres brev og dejligt at høre fra jer igen :)

Det er ganske rigtigt, at man nogle gange oplever at børn i dagpleje, vuggestue og børnehave kan nogle ting, som de ikke nødvendigvis kan der hjemme - eller ikke gør derhjemme. Og det kan handle om flere ting.

I dagpleje og institution vil det være nødvendigt, at mange børn er selvhjulpne. Der er ikke hænder nok, ikke voksne nok til at hjælpe og barnet gør derfor tingene selv. Hjemme hjælper mor og far, her er mere tid og I står mere parat til at hjælpe.

Det kan også handle om, at jeres dreng naturligt prøver lidt grænser. At han vil se, hvad der sker, hvis han siger nej til det I vil. Det er helt naturligt, at han vil noget andet end I vil, han er faktisk nødt til at ville det modsatte. Det er måden han udvikler sin selvstændighed på. Han kan ikke forme sin egen personlighed og blive den han er, hvis han altid skal gøre det samme som jer. Så at ville noget andet, er del af hans selvstændighedsudvikling.

Det kan også nogle gange handle om, at han har brug for lidt ekstra omsorg og nærhed og han ved, at det kan han få, hvis han f.eks. skal skiftes. Det er lidt hyggeligt og han har derfor ikke noget stort behov for at skulle gå på toilettet derhjemme, han synes måske det er hyggeligt, at han ikke behøver det… Og på samme måde reagerer nogle børn også på denne måde, når de får mindre søskende. Det kan være en måde at sikre sig lidt ekstra opmærksomhed og stadig være lidt "lille". Hvis man har mindre søskende, som bruger ble, så kan det for nogle børn være svært at smide bleen, hvor andre børn har det lige modsat - de vil rigtig gerne af med bleen, fordi det er med til at signalere, at de er store, modsat babyen som er lille…

Det kan også handle om, at toilettet i børnehaven er et lille toilet, som passer til ham i højde og drøjde. Han kan selv klatre op og sætte sig på toilettet og er helt tryg ved det, han er ikke bange for at falde ned. Toilettet derhjemme er derimod en voksent toilet, det er sværere at komme op på og sværere at holde balancen på og derfor er han ikke så tryg ved at bruge det.

Endnu en forklaring kan også være, at han spejler sig i de andre børn og gerne vil gøre det, han ser at de gør. Måske har nogle af de store drenge sagt at man ikke skal bruge ble, hvilket har motiveret ham til at bruge toilettet mere i børnehaven…

Forklaringer er der altså mange af, men hvad skal I gøre ved det? Ja for det første, så er det en rigtig god idé at glæde sig over, at han bruger toilettet i børnehaven. Det viser jo, at han rent faktisk kan og det er vigtigt, at I holder fast i dette - og at børnehaven stadig motiverer ham til at bruge toilettet, når han er der. Så han ikke pludselig holder op og tror, det kan være lige meget.

I kan også prøve at spørge ham. Måske kan han ...


Annonce

... selv fortælle jer, hvorfor han ikke vil bruge toilettet derhjemme… det kan være et forsøg værd. Det kan også være, at han vil lave en aftale med jer, at han f.eks. godt ved at I forventer at han skal være renlig og måske derfor selv vil sætte en grænse op - "jeg vil tisse på toilettet til fastelavn" eller lignende, som han måske har hørt nogen tale om. Selvom han ikke ved, hvad det reelt betyder eller indebærer, så vil nogle børn faktisk godt kunne opstille disse små krav til sig selv, hvilket I så naturligvis kan udnytte.

Jeg synes ikke, I skal presse ham til at smide bleen hjemme og bruge toilettet, hvis han tydeligt er imod det. Giv ham den tid han så virker til at behøve. Modsat, så må I også meget gerne tale med ham om, at han naturligt kan bruge toilettet, ligesom I også kan huske ham på at gå derud, når I kan se, at han tisser eller er igang med at presse. I må derfor godt sige f.eks. "hov skat, skynd dig ud at tisse" eller lignende. I skal ikke spørge "skal du tisse?", for så vil han sige nej eller svare "lad være at se på mig!" eller lignende. I skal tage ham i hånden og skynde jer derud - hvis han vil - ikke hvis han bryder sammen over det.

Så vil det også være en rigtig god idé at I indføre faste toilettider derhjemme. Gerne to gange dagligt til at starte med, så han tisser på toilettet om morgenen og tisser på toilettet om aftenen. Om morgen, når han står op og om aftenen f.eks. i forbindelse med badet, hvor han alligevel får bleen af. Igen ikke spørge, men sige stille og roligt "du skal lige tisse før du skal i bad".


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og stille og roligt så også bede ham tisse af, før I kører af sted. Før I f.eks. skal op at handle eller på besøg hos venner eller familie - "kom vi skal lige tisse, før vi kører". ikke til diskussion, men som en helt naturlig regel der gælder for jer alle. Mor tisser, far tisser og han tisser - vi skal alle sammen tisse af, før vi kører.

Hvis han i børnehaven virker til at have helt styr på sin vandladning og afføring og I fornemmer at han hjemme er helt bevidst om, hvornår han tisser og laver i sin ble, så er det helt okay at I taler med ham om, at det er tid til at smide bleen. I skal betrygge og berolige, forklare ham at I godt ved, at det kan være svært, men at I vil hjælpe ham, så det lykkes. Og sker der så uheld, så er det naturligvis helt okay - uheld sker for alle, så prøver i bare igen næste gang.

I må meget gerne lade ham beholde bleen på, selvom han skal prøve toilettet. Det er en succesoplevelse at have en tør ble, hvor våde bukser altid er et nederlag. Så bleen på og bruge den som et par underbukser, der trækkes op og ned. Ros ham for den tørre ble, ros ham også selvom bleen er våd og skal skiftes, for så var det jo godt at han forsøgte:)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce