Annonce

Annonce

Svar: Afføring i bukserne hver dag


10. november 2014

Kategori:
Alder:
4 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Mor

Tak for dit brev og stort tillykke med lillesøster :) Og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen!

Det lyder som om at jeres yngste dreng er blevet påvirket meget af de skift, der har været i jeres liv og dagligdag. Både det at skulle flytte, starte i ny børnehave, vænne sig til nye omgivelser, nye børn og nye voksne - og så samtidig skulle vænne sig til at være storebror. Det er naturligt rigtig svært for ham og det reagere han på og han reagerer med ikke længere at være renlig.

Det er helt normalt at børn i forbindelse med store skift og øgede krav kan gå lidt tilbage i deres udvikling. Det er hans måde at håndtere tingene på og måske indirekte sikre sig, at I stadig er der for ham, ser ham og ikke glemmer ham. Jeg tænker, at jeres dreng jo godt kan have en lidt svær rolle. Det kan være svært for ham helt at finde ud af, hvem han er og hvad hans rolle er. Han er jo stadig lillebror, men skal nu også vænne sig til at være storebror - og det er derfor svært at finde ud af om man nu er lille eller stor. Havde han gået i sin gamle institution, så kunne dette måske have hjulpet ham, fordi hans rolle der ville have været den samme. Her ville han have gledet ind mellem de andre børn, kunne lege med dem han plejer, være som han plejer og her skulle han således ikke bruge en masse energi på at finde ud af at være lille eller stor - her skulle han bare være sig selv. At komme i børnehave, når man får en lillesøster kan derfor være et frirum. Men hos jer, har han ikke haft dette frirum, fordi han også i en nye institution har skulle finde en ny rolle.

Samtidig fortæller I at I ikke er helt så glade for den nye institution, den lever ikke helt op til det I havde håbet og det vil naturligt også kunne spille ind. Hvis jeres dreng ikke rigtig trives der, så vil han naturligt have sværere ved at træne renlighed og holde fast i de gode rutiner han har haft deromkring.

I fortæller at han laver afføring i bukserne flere gange dagligt. Han kan godt mærke, at det kommer, men han vil ikke på toilet og han vil helst glemme at det er der… Og jeg tænker derfor, at I lige nu skal give ham ble på igen. Ikke fordi han skal lave i bleen, men fordi det er vigtigt, at få helt ro på. Samtidig er det også mere hygiejnisk end at han går og laver i bukserne. Bleen kan skiftes let, trækkes op og ned som et par underbukser og han kan blive vasket/tørret og derefter lege videre. Hvor afføring i bukserne kræver ...


Annonce

... større skiftning hver gang, samtidig med at det jo er et nederlag, hver gang det sker - han ved godt at han jo helst skulle lave på toilettet, det er derfor han helst vil have at det bare "går i sig selv", hvilket det jo ikke gør.

Han skal altså have ble på, så I kan nøjes med at skifte den, når det er nødvendig. Og når han virker til at være mere rolig og tryg, så kan I arbejde på at han igen hjælpes med faste toilettider og laver afføring der.

Når det er sagt, så er det dog vigtigt, at I ikke kommer bleen på ham og får skabt en rutine, hvor han så begynder kun at ville lave i sin ble. Han skal altså ikke komme og bede om en ble, hver gang han har afføring, så skal I her hjælpe ham ud på toilettet og være der, betrygge ham i at han sagtens kan klare at have afføring der. Bleen kommer på om morgenen, før I kører i børnehave, som en helt naturlig del af morgenrutinerne og den skal bruges som en sikkerhed. Han skal aldrig have at vide, at "du kan bare lave i bleen". Den er der for at hvis der sker uheld i bukserne, så kommer det ikke i tøjet - men han skal stadig hjælpes på toilettet.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I skal ikke skælde ham ud, eller nedgøre ham, blot forklare ham, at han lige nu har en drillenumse, som laver i bukserne i stedet for på toilettet og at I sammen er nødt til at hjælpe hans numse med at finde ud af det. Derfor er han nødt til at have en ble på, indtil det igen går fint med at lave afføring på toilettet. I vil hjælpe ham, I er fælles om at få det til at lykkes.

Og så skal I naturligvis være meget opmærksomme på, hvordan han har det, når I er sammen med lillesøster, hvad han føler, hvad han signalerer. Det er rigtig vigtigt, at I lader ham mærke, at han altid vil være noget ganske særligt. At lillesøster ikke tager hans plads, men at der altid vil være plads til ham i jeres hjerte. Tidligere har han jo kunne adskille sig fra sin storebror ved at være den lille - men nu er lillesøster den lille, så hvad er han, hvad er det han kan byde ind med. Storebror er jo også en dreng og gør alt først… Det er rigtig vigtigt, at I har stor fokus på at give jeres dreng selvværd, give ham følelsen af, at han har en særlig værdi for jer.

Jeg vil anbefale jer meget at læse min nyeste bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan I læse meget mere om, hvordan vi styrker vores børns selvværd og også hvordan I kan skabe et godt søskendeforhold.

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce