Svar: Ligge selv - 1 mdr.
Kære du
Tak for dit rigtig gode spørgsmål :)
Ja, din dreng må gerne ligge lidt vågent for sig selv i perioder. Du behøver ikke bruge hele hans vågentid på øjenkontakt, pludren og fysisk nærhed. Små pauser er ofte helt nødvendigt - præcist som du skriver, kan en pause nogle gange hjælpe ham med at finde ro.
Faktisk skriver Sundhedsstyrelsen, at små pauser er lige så vigtige som nærhed, øjenkontakt og aktiv bevægelse. Og at barnet ofte reagerer med uro eller gråd, hvis det bliver overstimuleret. Så det er vigtigt at følge barnets signaler.
For et barn på 5 uger kan en rytme derfor være sådan, at barnet vågner, får mælk og en ren ble, så har I lidt øjenkontakt, pludrer og mærker hinanden - og derefter ligger lillebror så måske 10-15 minutter for sig selv i liften eller på et tæppe og kigger, før han igen har brug for din kontakt, måske er træt og har brug for at blive puttet. Det er ikke et fast antal minutter, som er vigtigt, det er vigtigt, at du følger ham og hans behov.
Forskellen ligger i, om han ligger alene og er tilfreds, eller om han søger din kontakt - og du ikke svarer. Hvis han ligger stille og roligt, kigger på lys, skygger, bevæger sig lidt eller måske bare ligger og kigger ud i rummet, så behøver du ikke straks gå hen til ham og aktivere ham. Det er også en form for undersøgelse af verden, hvor han ikke nødvendigvis behøver en masse indtryk ekstra. Men når han begynder at søge - drejer hovedet mod din stemme, laver små lyde, bliver motorisk urolig eller måske klynker lidt, så er det vigtigt, at du svarer. Netop for at han lærer, at du er tilgængelig og naturligt reagerer, når han har brug for dig.
Derudover er det naturligvis ...
... vigtigt at sige, at jo længere vågenperiode han har, jo mere vil han naturligt godt kunne have behov for at ligge lidt for sig selv. Hvis han kun er vågen i 30-40 minutter mellem sine lure, så vil en stor del af tiden gå med mælk, bleskift, nærhed med dig og kontakt. Hvis han derimod er vågen i 1.5 time, så vil jeg umiddelbart forvente, at han måske har lidt mere behov for lidt ro imellem kontakten med dig.
Det er også sådan, at hvis han har haft en længere vågenperiode, så vil han højst sandsynligt have behov for lidt mere hjælp, når han skal sove. Han vil kunne blive mere urolig og søge mere kontakt med dig, netop fordi han er træt og har svært ved at regulere sig selv. Og her skal du naturligvis også være der for ham og aktivt hjælpe ham til ro med mælk og fysisk nærhed.
Du spørger, om han skal "trænes i at ligge for sig selv" - og nej, det skal han faktisk ikke. Det er vigtigt, at du lytter til hans behov og lader ham ligge lidt, når du fornemmer, at det netop giver ham ro. Det er ikke sådan, at han skal lære at klare sig uden dig. Han skal derimod lære, at han godt kan ligge lidt alene, men når han har brug for dig, så er du der, og så kommer du:)
Du skal altså ikke have dårlig samvittighed, fordi han ligger lidt for sig selv, hvis han er vågen, roligt og tilfreds - og du naturligt svarer ham, når han har brug for dig. Det vil sige, at hvis du er i gang med noget praktisk, når han begynder at søge dine øjne, laver små lyde eller bliver urolig, så skal du stoppe med det praktiske og møde ham og prioritere kontakten og nærheden med ham. Og så kan du fortsætte det praktiske, når han igen sover.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.










