Annonce

Annonce

Svar: Lære at sige undskyld


18. marts 2026

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev og fine spørgsmål, som rammer ned i noget, som rigtig mange forældre synes er svært:) De fleste af os vil jo gerne have, at vores børn kan sige undskyld, når de kommer til at gøre noget forkert eller noget, som gør en anden ked af det. Men undskyld handler ikke så meget om selve ordet, men snarere om, hvad det betyder. Altså hvad der ligger bag en undskyldning.

For det første er din dreng 3 år gammel, og det betyder, at han handler meget impulsivt og reagerer med sine følelser. Du fortæller, at han har været oppe at skændes med sin fætter omkring en bil, og det er blevet til slag mellem dem.

Det sker, fordi han stadig er så lille, at han mangler ord. Han kan ikke sige, at han føler, det er hans tur til at lege med bilen, eller at det er yndlingsbilen, som hans fætter har i hånden. Han kan heller ikke sætte sig ind i andres sted og har ingen forståelse for, at hans fætter måske også gerne vil lege med den samme bil. Og han forstår stadig ikke, hvad det betyder at deles om noget eller at låne noget og lege med det, for så at give det tilbage igen.

Du skriver ikke, hvor gammel jeres fætter er, men hvis de er alderssvarende, eller hvis fætteren er yngre, er det også svært for ham, og så kan det let gå galt. Så ender frustrationer ofte med fysiske reaktioner som slag, skub, spark, bid... Simpelthen fordi ordene mangler.

Når din dreng nægter at sige undskyld i situationen, så er det sandsynligvis, fordi han netop der stadig er i situationen. Han har brug for at falde ned og finde roen, før han vil kunne sige ordet undskyld. I stedet for at insistere på at han skal sige undskyld, så kan du sætte ord på situationen.

Det er f.eks. vigtigt, at du siger "jeg vil ikke have, du slår. Det gør ondt." På den måde hører fætter og den øvrige familie, at du stopper din dreng og forsøger at lære ham, at han ikke må slå. Du kan også sætte ord på det, som skete og f.eks. sige "I blev uenige om bilen, du blev vred". På den måde anerkender du din drengs følelser og viser ham, at du godt ved, hvad der er sket. Du kan sige "Det gjorde ondt på din fætter. Se, han er ...


Annonce

... ked af det," så du lærer din dreng, hvad det han gør, gør ved andre. Og så kan du hjælpe begge drenge med at finde en løsning. Du kan f.eks. sige "vil du give bilen tilbage, eller vil du hente en anden bil, som fætter kan lege med?"

Du må meget gerne sige undskyld på din drengs vegne, men du skal ikke presse ham til at sige det præcise ord netop der. Det skal ikke blive en magtkamp om at få din dreng til at sige netop dette ord "Undskyld". Det vigtigste er, at din dreng begynder at forstå, hvad der gjorde hans fætter ked af det, og at man kan bruge undskyld, som en mulighed. Hvis han hører, at du siger undskyld, giver jeres fætter et kram, og I er gode venner, så vil din dreng naturligt begynde at spejle dette, og han vil lære, at det er en måde at blive gode venner igen.

Jeg kan godt forstå, at du kan blive flov eller føle dig ekstra presset i en situation, hvor du føler, at familien ser på dig og vurderer dig. Især, når din dreng ikke lige umiddelbart gør, som du beder ham om. Men jeg tænker, at det vigtigste i en sådan situation er, at familien oplever, at du faktisk reagerer. At de kan se, at du forsøger at lære din dreng noget vigtigt. Du er ikke ligeglad, du er opmærksom på at lære ham, hvordan man skal være sød ved andre.

I forhold til at en undskyldning ikke skal "nulstille" en situation, så er det vigtigt, at vi ikke bærer nag. Din dreng skal lære, at selvom han begår en fejl, så ødelægger det ikke alt. Man kan godt blive uvenner og så blive gode venner igen. Det er vigtigt, at du signalerer, at din dreng stadig er en god og dejlig dreng, som du elsker højt - også når han kommer til at gøre noget forkert.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det betyder ikke, at han ikke skal lære, at hans handlinger har konsekvenser. Han må gerne lære, at hans fætter bliver ked af det, når han slår. Og han må gerne lære, at man skal gøre noget for at reparere det.

Det er ikke det samme som "sig undskyld, så er alt glemt". Det er mere "du gjorde noget forkert - vi hjælper hinanden med at gøre det godt igen, og så kommer vi videre".

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar


21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år

Tilknytning - 2 år

Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce