Annonce

Annonce

Svar: Tilknytning - 2 år


20. februar 2026

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)

Det er rigtig godt, du skriver, så jeg kan give dig lidt ro med på vejen!

Det, du fortæller, lyder meget som tryg tilknytning. Du beskriver en 2 årig pige, som siger farvel uden voldsom gråd, som bruger en voksen i institutionen som en midlertidig tryg base, som søger dig, når I genforenes, som gerne vil op, og som også gerne vil dele sine oplevelser med dig. Det er så fint!

Den neutrale mimik, som du studser over, ser jeg som et tegn på, at hun ved, hvad der skal ske. Hun forstår, at mor skal gå, og hun er helt okay med at blive afleveret, fordi det er et trygt sted for hende at være - og fordi hun ved, at du kommer tilbage. Hun har en forudsigelig overgang, og derfor behøver hun ikke græde eller smile eller andet - hun er blot neutral.

Når du henter hende, så viser hun dig legetøj osv. hvilket er vigtigt. Det gør hun, fordi hun gerne vil dele sin hverdag med dig. Hun vil gerne vise dig sin verden. Og det er netop vigtigt, at du interesserer dig for hendes verden og de ting, som hun har lavet i løbet af dagen. Denne fælles opmærksomhed, den fælles kontakt styrker jeres ...


Annonce

... relation, og den hjælper hende også med at finde ud af overgangen mellem at være i institutionen og nu at skulle hjem.

Derudover fortæller du, at når I er hjemme, så søger hun naturligt dig (jer forældre). Hun bruger jer helt naturligt, når hun er ked af det, når hun laver sjov og ballade osv. Hun tjekker også ind hos jer, hvis I er nye steder eller møder fremmede. Hun bruger jeres favn som en sikker base, hvorfra hun kan observere verden og også observere, hvordan I reagerer - og når alt virker trygt og okay, så tør hun naturligt bevæge sig mere ud i verden på egen hånd. Hun tjekker hele tiden ind hos jer - hun leger selv og vender tilbage, fordi hun har en grundlæggende følelse af, at du/I er der for hende.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Man kan hurtigt få indtryk af, at tryg tilknytning ses ved et barn, som grinende løber ind i mors arme. Virkeligheden er ofte langt mere stille - det kan være øjenkontakt, en hånd der rækker op, et "se mor", eller hendes krop, der søger op på dit skød, når noget virker lidt for overvældende. Det, du beskriver, lyder rigtig fint.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og at det giver lidt ro med på vejen:)

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar


31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar


29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar


27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce