Svar: Suttestop - 3 år, 3 mdr.
Kære Mette
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at I allerede er kommet et langt stykke, da I ofte kun bruger sutten ved putning. Det, at din datter reagerer så voldsomt om natten, hvis hun ikke får sin sut - og at hun samtidig har erstattet sutten med fingre og nussekanin - tyder dog på, at hendes behov for tryghed stadig er meget stort.
Det er vigtigt, at du anerkender hendes suttebehov - som jeg tror, handler meget om tryghed og selvberoligelse. Og det er faktisk lidt en udfordring, hvis hun i stedet begynder at sutte på fingre. Det er ofte mere problematisk for hendes tænder, hvis hun sutter på f.eks. tommelfinger, end hvis hun sutter på sut. Fingrene er hårdere og giver et stærkere tryk på tænder og gane, og hvis hun nu begynder at bruge fingre i stedet for sut, så er sutten derfor at foretrække.
Jeg er derfor meget tilbageholdende med at sige, at du bare skal holde fast og ikke give hende sutten. For det kan give jer yderligere problemer med hendes tænder på sigt. Jeg kan godt forstå, at du ikke vil "gå tilbage", og at du "ønsker sutten væk snart", men det lyder for mig som om, at det er en bedre strategi, at du igen tillader sutten om natten. Du bør ikke presse på med at stoppe helt, hvis hun så begynder at sutte på f.eks. tommefinger i stedet.
Jeg vil derfor foreslå, at du lader din datter få sutten, når hun skal sove og om natten. Forhåbentlig vil det, at hun får lov til at få sin sut i forbindelse med søvn være med til at nedsætte behovet for sut om dagen. Samtidig med at hun får sutten ved søvn, så skal du stadig også arbejde på at styrke hendes tryghed ved hjælp af nussekaninen, putteritualer, dit nærvær osv. Det lyder som om, at din datter har brug for mere tid, og jeg tænker, at hun måske vil være mere klar til at slippe sutten, når hun bliver 3.5-4 år.
Jeg tænker, at du de næste 1-2 måneder igen bør give hende sutten, når hun skal sove, fordi det hjælper til ro og gør, at I sover bedre. Hold fast i de nuværende gode ritualer med f.eks. godnatlæsning, sang, nussekanin, nus og godnatkys - og lige nu sutten. Prøv at fjerne presset omkring sutten omkring søvn og hold så øje med, om hun begynder at kunne finde mere ro og sover bedre.
Forhåbentlig vil det, at hun igen kan sove med sin sut, sætte behovet for at sutte på fingrene ned. Og forhåbentlig vil behovet for at sutte generelt blive mindre. Du skal naturligvis stadig holde fast i, at hun ikke længere har sut i munden i løbet af dagen, når hun leger, hygger, bare sidder i sofaen osv. Den er "kun" til søvn.
Når du igen lader hende sove med sutten de næste 1-2 måneder, så prøv at lægge ...
... mærke til, om hun begynder at sove mere roligt og virker mere tryg. Læg mærke til, om hun begynder at bruge sutten mindre selv. Måske begynder hun selv at tale om det, og siger f.eks. "jeg er stor nu". Det kan også være, at hun begynder at interessere sig for, hvad andre børn gør - måske bliver opmærksom på, at de andre børn i børnehaven ikke bruger sut. Det er også et godt tegn, hvis hun f.eks. begynder at reagere mindre voldsomt om natten, hvis hun vågner, og sutten ikke er der lige med det samme. Det vil alt sammen være tegn på, at hun begynder at blive mere parat.
Når hun virker mere parat, så kan du begynde at tale med hende om, at sutten skal I sige farvel til. Du kan fortælle hende, at I gør det sammen - måske bruge idéen med suttefeen, som vi tidligere har talt om. I kan aflevere sutten til et suttetræ, bytte sutterne til en gave eller lignende. Og konkret fortælle hende, at når I har sagt farvel til sutten, så er det slut, men hun har sin nussekanin, og du vil naturligt hjælpe hende og være der for hende, hvis det bliver svært.
Du skal naturligvis anerkende hendes følelser, for det er naturligt svært. Og her kan du f.eks. sige "det er helt okay, at du bliver ked af det. Det er svært at sige farvel. Jeg er her hos dig - nussekaninen og jeg hjælper dig".
Du kan også støtte hende direkte ved f.eks. at sige "jeg tror på dig - du er blevet så god til at sove, og du har allerede lært så meget". Du kan fortælle hende om nogle af alle de ting, som hun har lært. Da hun var mindre kunne hun f.eks. ikke gå, ikke tage tøj på selv, ikke tegne flotte tegninger, ikke lave perleplader - alt det har hun lært. Og "nu kan du også sove med din nussekanin og finde ro, når du er træt". Så hun føler, at hun faktisk er ret sej og får en indre tro på, at det her kan hun naturligt også godt.
Så - jeg forstår godt, at du gerne vil helt væk fra sutten nu. Og brug af sutten kan også skade hendes tænder, og måske har tandlægen sagt til jer, at sutten skal slutte nu. MEN, hvis hun sutter på finger i stedet, kan det være langt mere problematisk - det kan ende med at vare helt op i skolealderen, og fingeren kan aldrig lægges væk! Så nogle gange er det bedre at tage et skridt tilbage for at kunne lykkes senere, og lige nu tænker jeg, at I vil være bedre tjent med, at din datter får sutten, når hun skal sove.
Det betyder ikke, at du så giver op - tværtimod. Det handler om, at du hjælper hende med at finde ro og føle sig mindre presset, og så kan I tage næste skridt, når du fornemmer, at hun er mere klar:)
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







