Svar: Opdragelse - og stå fast
Kære forældre
Tak for jeres spørgsmål, jeg vil naturligt meget gerne dele lidt tanker med jer :)
Når vuggestuen siger, at I skal hjælpe jeres datter med at klare flere ting selv, så er det fordi, det giver selvtillid at kunne selv, og fordi jeres datter nu er godt 2 år gammel og derfor har en naturligt lyst til at prøve selv, ligesom hun naturligt vil vise mere og mere egen vilje.
Derfor er det vigtigt, at I forsøger at inddrage hende i alle hverdagens små gøremål, så hun naturligt lærer forskellige ting og finder ud af, at hun kan selv, og at det er sjovt at kunne selv. Det kan f.eks. være af- og påklædning, finde tøj frem, finde sine sko, det kan også være at gå selv, og ikke længere blive båret på jeres arm ind og ud af institutionen. Det kan være at være med til at dække bord, at tømme opvaskemaskine, at være med til at lave mad, selv klatre op på sin høje stol og sætte sig klar, når det er spisetid, selv hælde vand i sit glas med en lille kande, selv spise sin mad, være med til at komme vasketøj ind i vaskemaskinen, hjælpe med at tørre støv af, vande med en vandkande i haven osv. osv.
I har naturligt ret i, at om morgenen kan det være svært, hvis I har travlt, ligesom det kan være svært efter en lang og trættende dag i vuggestuen - og naturligt må I gerne hjælpe hende på disse tidspunkter, hvor I fornemmer, at hun er træt, og overskuddet ikke er der til at gøre ting selv. Men I skal forsøge at medtænke hendes selvhjulpenhed på alle de tidspunkter, hvor hun kan selv.
Det betyder ikke, at I skal tvinge jeres datter eller stå fast på, at hun skal gøre tingene selv. Det er vigtigt, at I forsøger at finde balancen mellem at hjælpe, guide, støtte og lade hende mærke, at I er der for hende, og at I også giver hende den omsorg, der ligger i at hjælpe - og så at støtte hende i at forsøge og kunne selv. Så I også støtter hendes naturlige lyst til at ville prøve. Det er altså ikke et spørgsmål om, at I enten skal kræve at hun gør det selv, eller at I modsat hjælper - det er vigtigt, at I spørger jer selv "hvilken hjælp skal jeg give hende nu, for at hun kan så meget som muligt selv..." - og de dage, hvor overskuddet ikke er særlig stort, får hun naturligt mere hjælp end de dage og de tidspunkter, hvor hun tydeligt har mere overskud til at forsøge :)
Lige med hensyn til at lære at tage tøj på selv, så er det her vigtigt, at I finder tøj, som er let ...
... at tage på. Det vil ofte sige bukser med elastik i taljen eller f.eks. en nederdel, der blot skal trækkes op. Læg tøjet på gulvet, så det ligger rigtigt, og bed hende sætte sig på numsen - og guid hende så igennem det. Fortæl hende, hvordan hun skal holde hænderne, så det ene ben, så det andet ben, op at stå, trække bukserne eller nederdelen op osv.
I forhold til snacks, når hun hentes, så er det fint og godt med et mellemmåltid om eftermiddagen. Jeg vil dog foreslå jer, at I hjælper hende med overtøjet osv. og så giver hende snacks, når hun har fået tøjet på - så I spiser snacks, som en del af turen hjem og først, når I forlader institutionen. I må gerne bruge det at få en snack, som måden at komme videre - hun ved, at når hun har fået tøj på og kommet ud af døren, så får hun en snack i hånden - Selvom det er hyggeligt og også nogle gange vigtigt at blive i institutionen, når man henter, så lyder det som om, at det hos jer ender med at gå mere op i snacks end afhentning, hvilket frustrerer, og det er der ingen grund til. Slut derfor af med en snack, når I går :)
Med hensyn til pottetræning, så skal I være opmærksomme på, om hun er reelt parat. Det er en forudsætning, at hun kan holde sig tør i mindst 3 timer, ellers er hun ikke fysiologisk parat - så kan hun det? Måske kan hun, men hun er ikke ret gammel, så måske er det for tidligt...
Derudover er det ofte lettest at stoppe med bleen, når det bliver lidt varmere i vejret, og hun kan gå rundt i haven med bar numse eller blot et par trusser på - ikke fordi bleen skal tages af for hurtigt, for den skal den bestemt ikke! Men fordi det kan gøre, at hun bliver opmærksom på, at hun tisser og dermed opmærksom på, hvad det er, hun skal være opmærksom på, og hvornår hun så skal reagere.
I har helt ret i, at hun ikke skal presses. Hvis hun ikke er parat, så kommer der ikke noget ud af at presse hende til at sidde på potten. Det går altid bedst, hvis der er tale om et samarbejde, og det går allerbedst, hvis det er barnet selv, der kommer og siger, at det gerne vil prøve potten eller prøve uden ble. De fleste børn er 3 år, før de bliver renlige...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn & opdragelse". I den finder i mange flere råd omkring påklædning, og hvad I ellers gerne vil lære jeres datter :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
8. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Indkøring i dagpleje - 15 mdr.
Kære Helen Min søn på 15 måneder er for en uge siden startet i dagpleje....
5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.