Annonce

Annonce

Svar: 2,2 år og storebror


18. april 2021

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Pernille

Tak for dit brev og kæmpe stort tillykke med den lille pige - det lyder super dejligt, at I nu er en familie på fire:)

Det er meget svært at blive storebror, når man kun er 2 år gammel. Og det er helt naturligt og også helt okay, at jeres dreng lige nu viser ekstra stort behov for sin mor. Det er dig, som har været gravid, det er dig, som sidder og ammer, dig som er mest tæt med lillesøster - og det reagerer jeres dreng på.

Man sammenligner ofte det at bringe en lille ny baby ind i familien med, at din mand kom hjem med en ny kvinde og erklærede, at nu skulle hun bo hos jer, og hende elskede han. Prøv at forestille dig en sådan situation - hvordan ville du have det, hvordan ville du reagerer, hvis du så ham sidde med en ny fremmede kvinde i sofaen. Når de to sad sammen, nussede, kælede, kyssede.. så kunne du se, at der var noget særligt imellem dem, og du ville meget hurtigt have en følelse af, at "de to to har noget sammen, som de giver til hinanden og ikke til mig".. og det vil gøre dig både ked af det, vred og bange.

Man siger, at der kommer tre store følelser i spil i denne situation - sorg, vrede og angst. Sorgen går på, at jeres dreng har mistet det at have jer for sig selv. Vreden går op, at han er sat i denne situation og angsten går på, om du mon vil elske lillesøster højere end du elsker ham.

Jeres dreng er stadig så lille, at han ikke kan sætte ord på sine følelser, han kan kun vise dem ved at klynge sig ekstra til dig, begynde at græde, protestere over f.eks. at skulle puttes af far, eller i det hele taget virke til at mangle overskud. Det er rigtig svært for ham, hvis du ikke putter ham - fordi han så ved, at du sidder med lillesøster, du vælger at sidde med lillesøster i stedet for med ham. Og han har rigtig meget brug for at mærke, at du stadig prioriterer ham - og netop tiden ved sengekanten om aftenen er vigtig at prioritere. Det er det tidspunkt, hvor han kan være sikker på at have dig for sig selv, og hvor han ikke skal dele dig med hende eller tage specielt hensyn til hende.

Det betyder naturligvis ikke, at far ikke også kan putte, men det kan godt være, at du i en periode skal være den der putter, og far tager sig af lillesøster imens. Det vil dog også være rigtig godt, at far gør alt det som far i øvrigt kan - at far f.eks. er den, som giver jeres dreng et bad om aftenen og gør ham klar til at sove. Og det er vigtigt, at I her bakker hinanden op. Så hvis jeres dreng siger, at mor skal bade, så kan far sige "nu bader jeg dig, så kommer mor bagefter" - så jeres dreng hører, at det er sådan det er, men at mor naturligt stadig er der - ligesom du kan sige "far bader dig, så kommer jeg bagefter" og han på den måde fornemmer, at det her er I enige om og bakker hinanden op omkring. Efter badet kan far godt putte ham i seng, læse historie eller lignende - men det er vigtigt, at mor også kommer ind og læser, siger godnat og lader ham mærke, at mor prioriterer tiden med ham lige nu.

Det vil også være rigtig godt, hvis far og søn kan begynde at gøre ting sammen, som kun er for dem, for drengene :) Det kan naturligt være svært lige nu, hvor det meste stadig er lukket ned, men prøv om I kan finde på noget, som de to kan gøre sammen. Det kan være at lave mad sammen, købe ind, vaske bil, ordne haven eller måske gå en tur i skoven og kikke på små dyr og insekter. Så de gør noget sammen, uden at mor og lillesøster er med, og hvis jeres ...


Annonce

... dreng har brug for en trøstende favn eller beroligende hånd at holde i, så er det far, som er der. Det vil være dejligt for dem begge to at mærke, at de kan selv, og det vil samtidig være dejligt at kunne komme hjem og fortælle mor om de oplevelser, som de har haft.

Du skal være meget opmærksom på, hvordan du reagerer, når jeres dreng afviser far. Det er naturligvis vigtigt, at I begge anerkender behovet for mor, men det er samtidig vigtigt, at du ikke bare per automatik tager over. Hvis jeres dreng igen og igen mærker, at når han siger nej til far, så tager mor over, så er det med til at bekræfte, at han kan afvise far.

Det er på samme måde vigtigt, at far er opmærksom på, hvordan han reagerer, når jeres dreng afviser ham. Hvis far tydeligt bliver påvirket af det, bliver ked af det og trækker sig - så vil det faktisk også kunne forstærke jeres drengs afvisning. Jeres dreng vil naturligt nu, hvor han er 2 år gammel, begynde at undersøge, hvordan verden reagerer på ham og de ting, som han gør - hvordan påvirker jeg andre - og det kan være vældig interessant at undersøge, hvordan far reagerer. Så hvis far bliver ked af det, så kan det være spændende at udforske dette ekstra - ikke fordi jeres dreng har ondt i sinde, men blot fordi han er godt igang med at lære.

Derfor kan det nogle gange være en god idé, at far reagerer med sjov, ballade, leg osv. når jeres dreng afviser ham. Så i stedet for at far trækker sig, så kan far sige "hvad søren din lille bølle, ved du hvad vi gør ved små bøllespirer her i familien - vi kiiilder dem!" og så tage fat i ham og kilde ham - så i stedet for afvisning, så oplever han ekstra kontakt og finder ud af, at far faktisk ikke lige trækker sig, selvom han får et nej.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er vigtigt, at du også sætter ord på, at du ønsker far der, og at far naturligt også skal være med til at lege, sidde med ved bordet, at far godt kan hælde vand op i koppen osv. Ligesom I forældre også skal vise glæde ved hinanden, gerne må sidde sammen i sofaen, gerne må holde i hånden, når I går tur osv. så han direkte ser og fornemmer, at mor og far er en enhed, I har noget sammen og kan ikke spilles ud mod hinanden. Samtidig med, at der naturligvis skal være plads til ham, så det er vigtigt, at I inviterer ham med, når I krammer og sidder i sofaen :)

Med hensyn til putning, så er det som sagt naturligt, at han reagerer netop her - også selvom han tidligere har sovet rigtig godt og uden problemer. Det er vigtigt, at I holder fast i et godt ritual - bad om aftenen, godnatmåltid, børste tænder (alt det må far meget gerne gøre) og så blive puttet med sin bamse, få læst historie osv. I kan godt indføre hans nye husseng - gerne før lillesøster skal overtage tremmesengen, så han ikke føler, at han skal aflevere sin seng til hende. Han får i stedet en ny seng, som man kan sove i, når man er 2 år gammel :)

Og så skal I naturligvis være opmærksom på, om der måske skal ændres lidt i hans puttetidspunkt. Måske sover han længere eller kortere til middag, så han enten ikke er træt nok eller måske er overtræt, når I forsøger at putte ham. Også middagsluren kan godt ændre sig i takt med, at man pludselig skal dele mor og far med en lille ny, og hele dagens rytme spiller naturligt ind på putningen om aftenen.

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvad der spiller ind hos jer, og hvordan I kan hjælpe jeres dreng lidt videre :) Glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng

Kære Helen, Jeg vil gerne starte med at skrive jeg er ordblind. Jeg håber...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 1 mdr.

Vredes udbrud - 2 år, 1 mdr.

Hej Helen. Vores datter er nu 25 mdr og er en glad pige med et stort...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce