Annonce

Annonce

Svar: Knap 3 år og reaktion på mange ting


18. august 2020

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor

Tak for dit brev - og stort tillykke med, at I har fået en lillebror :)

Der er ingen tvivl om, at det er en svær periode for jeres ældste dreng lige nu. Selvom han sammenlignet med sin lillebror kan virke meget stor, og kan rigtig mange ting, så er han stadig en meget lille dreng...

Især i 2.5-3 års alderen brager selvstændigheden mere og mere igennem, og det giver naturligt konflikter i hverdagen, og det er en alder, som kræver utrolig stor forståelse, omsorg og anerkendelse - og især, når der så samtidig er en lillebror, som man skal dele mor og far med. Det er ikke så let - men det er okay - og de to skal højst sandsynligt få glæde af hinanden i årene frem :)

Jeres dreng er rigtig godt igang med at skulle forholde sig til hvem han selv er og hvordan andre reagerer overfor ham, og hvordan han påvirker andre. Man taler om, at børn skal finde deres selvbillede og det ser man ofte ved, at barnet begynder at sige mere "nej", "vil selv", "det er min" eller lignende - som jeg fornemmer, at jeres dreng netop er begyndt på. I hvert fald fortæller du, at han kan reagere på mange ting ved f.eks. at sige "nej".

Hans selvbillede skal stille og roligt udvikle sig i samspil med andre og det har stor betydning, hvordan I møder ham. Det er vigtigt, at I roser ham, når han gør noget godt, det vil gøre ham stolt og glad, og han har brug for at mærke, når han gør noget rigtigt. Men det betyder naturligt ikke, at I ikke også gerne må have regler, som du skriver. I må gerne forklare ham, når han gør noget forkert. Han lærer det netop ved, at I taler med ham, sætter ord på, forklarer osv. Det er dog vigtigt, at I ikke bare siger, hvad der er galt, men også f.eks. tilbyder ham alternativer, eller hjælper ham videre med noget, som han gerne vil - og at I også husker at give alt det positive, det I gerne vil se mere af, opmærksomhed.

En stor del af børns selvværd grundlægges i denne alder, og det er utrolig vigtigt at han bliver mødt og anerkendt, som den lille dreng han stadig er. Han er med den alder han har, meget følsom og sårbar overfor hvordan han bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det han siger, og det han gør.

Selvom han er glad for sin lillebror eller virker super glad for at være storebror, så er det meget svært at skulle dele mor og far med en anden. Når han ser, at I sidder i sofaen sammen med lillebror, når han ser nærheden, blikket, smilet, kærtegnene som I giver lillebror, så føler han naturligt en smerte i sit hjerte. Han får naturligt en følelse af, at I giver noget til lillebror, at I har noget sammen med lillebror, som han ikke er en del af, og det gør ondt.

Man sammenligner det med, at din mand kom hjem med en ny kvinde, erklærede at hende elskede han og nu skulle hun bo hos jer. Du kunne se, at de to havde noget særligt sammen. De kyssede, krammede, sad tæt, når han kikkede på hende, så var det med et helt specielt blik, når han sagde noget til hende, så var det med en særlig stemme... hun sov tilmed i soveværelset.

Hvis du forestiller dig denne situation, så vil du måske kunne fornemme nogle af de følelser, som ville opstå i dig - du ville sandsynligvis både blive ked af det, vred og bange - og det er sådan jeres ældste dreng har det. Han kan godt føle sorg over ikke længere at have mor og far for sig selv. Han kan godt blive rigtig vred over, at han er sat i den situation, det er jo ikke noget han har bedt om, og han kan godt blive rigtig bange og føle sig usikker på, om I mon stadig elsker ham lige så højt.

Det er meget stærke følelser, og han kan ikke sætte ord ...


Annonce

... på, hvordan han har det. Han kan kun vise det fysisk, og derfor vil han nogle gange bryde fysik sammen på gulvet, andre gange virke enormt frustreret, ked af det, vred og det kan være rigtig svært for ham at samarbejde. Det bedste du/I kan gøre er derfor at forsøge at sætte jer ind i hans følelser, og igen og igen vise ham, at han stadig er noget særligt og at ingen kan tage hans plads. Som du selv nævner, så er det ikke nogen god idé at bruge trusler eller give et ultimatum, for det vil netop pirke til følelsen af, at der ikke længere er samme plads til ham...

Du skal prøve at lægge mærke til, hvordan han reagerer, når du f.eks. sidder og ammer lillebror - opholder han sig i periferien, ser på jer, smerter det ham... Det er vigtigt, at du inviterer ham med, forsøger at gøre det til en hyggestund for jer alle tre, hvor du f.eks. kan sidde og læse en bog højt eller lignende, imens du ammer, så han ikke føler sig udenfor, men føler, at der stadig er plads til ham.

Det er også rigtig vigtigt, at du forsøger at prioritere ham i hverdagen. At du nogle gange også laver ting sammen med ham - ting som I gjorde førhen i tiden. Det er naturligt svært lige nu, hvor lillebror er så lille og ny, men så kan far lave ting med storebror, så han får ekstra opmærksomhed og nærhed med far. Det er vigtigt, at han oplever, at I stadig gerne vil ham, og det kan være en rigtig god idé at gå til noget med storebror - svømning, musik og bevægelse eller lignende, som kun er for ham og hvor lillebror ikke er med... Det kan I overveje og undersøge mulighederne for nu - små hold begynder at starte op, trods corona stadig sætter sine begrænsninger...

Du spørger blandt andet "hvordan når vi bedst ind til ham og får ham til at høre, hvad vi siger?" og her vil det være en god idé at overveje, hvordan I formulerer jer. I skal være opmærksomme på, om I f.eks. har tendens til at sige "du" - f.eks. "du må ikke hoppe i sofaen", "du må ikke kaste med maden", "du skal spise pænt", "du må ikke gå ud på vejen", "du skal stoppe nu" ... og lignende. Hvis rigtig mange sætninger starter med "du" så er der en risiko for at han stopper med at høre efter og også at han føler sig forkert...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

I skal også være opmærksomme på, om I stiller mange spørgsmål, som I f.eks. allerede har beslutte svarene på - f.eks. "vil du i bad nu?", "vil du have børstet tænder?", "vil du have en en ble?", "skal du ud at tisse?". Alle de her spørgsmål, som I måske stiller, uden at anerkende og acceptere, når han siger nej - istedet tager I ham, begynder at klæde ham af, finder tandbørsten frem osv. I skal ikke spørge ham, hvis I ikke lytter til hans svar :)

I stedet er det bedre, at I formulerer jer med et "jeg" - f.eks. "jeg vil ikke have, du hopper i sofaen" (og så løfter ham ned), "jeg vil have du stopper nu, stop". Ligesom det kan være godt at I sætter ord på det, som I gerne vil have i stedet for på det, som han gør forkert "ind i munden med maden" eller "jeg vil gerne ha du går på fortovet".. Hvis I formulerer jer på denne måde, så bliver det tydligere for jeres dreng, hvad I forventer og hvad der skal ske - og dermed også lettere for ham at følge jer.

Og det samme, når han skal have skiftet ble, have børstet tænder osv. Så tag ham i hånden og sig f.eks. "kom du skal lige have en ren ble", eller "kom du skal ud at have børstet tænder - kan du selv finde tandpastaen frem?" ....

Jeg vil anbefale dig/jer meget at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". Og jeg håber, at I her er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng

Kære Helen, Jeg vil gerne starte med at skrive jeg er ordblind. Jeg håber...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce