Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til 3 årig - 2 år, 10 mdr.


8. januar 2019

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor

Tak for dit brev og stort tillykke med at I har fået en lillebror - og velkommen tilbage:)

Der er ingen tvivl om, at der er flere ting som spiller ind hos jer - både jeres drengs alder, og det faktum, at han inden for kort tid både er blevet storebror, har skulle starte i børnehave, har smidt bleen osv.

Når man er 2, knap 3 år gammel, så er man rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og viser naturligt mere og mere egen vilje. Det er nødvendigt at sige nej og ville det modsatte af, hvad mor og far gerne vil, for ellers kan man ikke udvikle sig selv og finde ud af, hvad man selv står for. Og derfor opstår der naturligt konflikter med børn i denne alder - og det er rigtig vigtigt, at I forsøger at anerkende jeres dreng og hans spirende egen vilje :)

Man siger, at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og det betyder, at jeres drengs hjerne stadig er under opbygning. Der er rigtig mange hjerneceller, men forbindelserne mellem dem fungerer ikke optimalt endnu - forbindelserne skabes netop af måden, som I møder ham på.

Man kan beskrive hjernen inddelt i 3 dele:

Storhjernen, som også kaldes den rationelle hjerne. Denne del af hjernen styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.

Mellemhjernen, som også kaldes Pattedyrhjernen eller det Limbiske system. Denne del af hjernen udløser store følelser, de skal styres af storhjernen. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske mv.

Krybdyrhjernen, som er den nederste del af hjernen. Den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner, som sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur. Det er også den del af hjernen der styrer, at vi kan bevæge os og kæmpe eller flygte, hvis vi føler os truet.

Jeres dreng er styret af sin mellemhjerne, med den alder han har - hvor I voksne på grund af jeres storhjerne kan kontrollere mellemhjernen. Og det er funktionen mellem storhjernen og mellemhjernen, som ikke fungerer optimalt endnu. Det er derfor, at jeres dreng kan reagere næsten "dyrisk", når verden går ham imod. Det er derfor han smider sig i gulvet, græder voldsomt, bider, slår, sparker ud efter jer osv.

Der sker en aktivering i hans mellemhjerne, i hans pattedyrhjernen - og denne del af hjernen styres af storhjernen, den rationelle del af hjernen. Derfor er det vigtigt, at det er den rationelle del af hjernen, som du aktiverer med din reaktion. Det er vigtigt, fordi du med din reaktion netop er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele - og det gør du ved at vise ham det, som du gerne vil lære ham.

Det betyder f.eks. at du skal forsøge at bevare ro og overblik, ikke råbe, skælde ud, men i stedet forsøger at skabe ro og sikkerhed. Så når verden bryder sammen for ham, og når han ikke kan overskue en situation, så kan han mærke, at du har styr på det :)

Det er også vigtigt, at I ikke giver ham for mange valg lige nu. Han vil naturligt have meget ...


Annonce

... svært ved at overskue selv små ting i hverdagen "vil du have æble, pære eller banan?", "vil du have den røde, blå eller den stribede bluse på?". Prøv at undgå for mange spørgsmål, for meget at tage stilling til - prøv nogle gange at vælge for ham og blot lade dit valg være det som sker...

Og så skal I også have stor forståelse for, at det lige nu er meget svært at skulle dele mor og far med lillebror. Der er rigtig mange følelser i spil. Man sammenligner det ofte med, at din mand kom hjem med en ny kvinde og sagde "hende elsker jeg, hun skal bo her hos os, hun skal sove i soveværelset, og hende skal du også elske"... Hvis det skete, hvordan ville du så have det? Hvilke følelser ville dukke op i dig? Det er lidt de samme følelser, som storebror har, når I har bragt lillebror ind i familien :)

Det er svært for ham at se, når I sidder sammen i sofaen, når du bærer rundt på ham, når du giver ham mælk, skifter ham, kysser og kærtegner ham. Når du ser på lillebror, så har du et særligt blik, når du pludrer med ham, så er din stemme på en helt særlig måde, når du smiler til ham, når du kærtegner ham, når du holder ham tæt - ja så er I meget tætte. Og det ser jeres dreng. Han ser, at du og lillebror har noget sammen, som han ikke er en del af, og det gør ondt. Derfor er det helt naturligt at han reagerer.

Selvom han måske er godt med sprogligt og kan give udtryk for mange ting verbalt, så er det naturligt stadig svært at sætte ord på følelser. Måske kan han sige "lillebror er dum" eller "du er dum" eller "far skal tage ham" eller lignende, men han kan ikke fortælle, hvor ondt det gør i ham, og hvor usikker han er på det hele. Det kan han kun gøre fysisk ved at bryde sammen, sparke, råbe, slå ud efter jer...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Samtidig med at han skal være "stor" derhjemme, så er han også startet i børnehave, hvor han lige nu er en af de yngste... Og det er naturligt også svært, for er han egentlig stor eller lille. Lige nu bruger han rigtig mange ressourcer på at finde ud af sin egen rolle og hvem han egentlig er - og det tager overskuddet fra andre ting.

Prøv at sætte ord på dengang, hvor han var en lille baby. Vis ham billeder, så han kan se sig selv fra den gang - måske små filmklip, hvis I har det. Sæt også ord på, hvor dejligt det er at have ham og lige præcis ham, så han igen og igen hører, at lillebror ikke er kommet for at tage hans plads, og at der stadig er masser af kærlighed nok til alle :) Sørg for at give ham ekstra nærhed, tæt fysisk kontakt og prioriter at være sammen med ham hverdagen - også nogle gange uden at lillebror behøver være med. Så han stadig føler, at I ser ham og er der 100 procent for ham :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og glæder mig til at følge jeres lille familie igen :)

Læs også gerne min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den finder I gode råd til at være tydelige voksne, samtidig med at I anerkender jeres dreng og hans behov og f.eks. også et kapitel om at give vores børn et godt søskendeforhold :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng

Kære Helen, Jeg vil gerne starte med at skrive jeg er ordblind. Jeg håber...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 1 mdr.

Vredes udbrud - 2 år, 1 mdr.

Hej Helen. Vores datter er nu 25 mdr og er en glad pige med et stort...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce