Annonce

Annonce

Svar: Opdragelse af vores søn på 16 mdr


20. september 2018

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Claudia

Tak for dit brev :)

Jeres dreng gennemgår en stor udvikling netop nu - man taler om selvstændighedsalderen som især dækker over 1-3 års alderen, og det er netop denne, som I mærker spirer hos jer :)

Det er en tid, som kræver rigtig stor forståelse, omsorg og nærhed, samtidig med, at I jo gerne vil lære ham visse regler - han skal jo have skiftet sin ble, have børstet sine tænder osv. og det er derfor ikke alt, som kan diskuteres, men det er rigtig vigtigt, at du forsøger at møde ham, anerkender den spirende selvstændighed og egen vilje, som han viser mere og mere af.

Et af de første ord barnet lærer er ofte ordet "nej!" og det er vigtigt, at du ser din drengs nej som noget positivt. Det er vigtigt at kunne sige nej og han kan ikke udvikle sin selvstændighed og blive sin egen person med sine egne meninger, hvis han altid gør, som du siger. Han er nødt til at ville noget andet end dig, for at finde ud af, hvem han selv er og hvad han står for...

Samtidig er han stadig så lille, at han er drevet af lyst og han forstår ikke, hvorfor du nogle gange vil noget andet end ham. Han kan heller ikke forholde sig til forklaringer og som du skriver, så har han naturligt stadig ikke ret meget sprog, og det betyder, at han derfor reagerer fysisk, når han mærker, at verden går ham imod. Man kalder dette for fortvivlelsesanfald.

Når han får anfald af fortvivlelse, så er han ikke uartig men oprigtigt frustreret. Der er så meget han gerne vil og gerne vil kunne selv og stadig er der rigtig mange ting han ikke kan og det fortvivler og frustrerer. Når verden går ham imod, så bryder han fysisk sammen - han græder, smider sig i gulvet, sparker, slår, river - ofte ofte ting, der for jer virker som bagateller. Det kan f.eks. være, at du giver ham den blå kop og han ville have haft den røde, eller at du giver ham banan i stedet for æble - nogle gange skal der ikke ret meget til, før hans verden bryder sammen.

Hans udforskningstrang er stor, og det betyder, at han rigtig gerne vil lære og udnersøge - det gælder både ting, han kan lege med, men også din reaktion på det han gør. Måske tager han dine nøgler, din telefon eller fjernbetjeningen og når du så siger nej og forhindrer ham i at lege med det, så bliver han ked af det. Når dette sker, så strømmer der adrenalin rundt i kroppen på ham. Adrenalin er et af vores "kamp- eller stresshormoner" og det går igang, når han mærker at verden er svær - adrenalin udsendes i blodbanen, hvor det påvirker rigtig mange ting. Det gør f.eks. at hans muskelmasse øges, han bliver svær at løfte op, svær at holde. Du vil også kunne se, at hans pupiller trækker sig sammen, at hans puls og blodtryk stiger, måske begynder han at svede...

Det er ikke farligt, men det er vigtigt, at du forsøger at bevare roen - jo mere ro du kan vise ham og han kan spejle sig i, jo bedre er det. Derfor skal du prøve at lytte til ham og
prøve at finde ud af, hvad det er han bliver så fortvivlet over. Måske kan du hjælpe ham med at løse det, som han ikke selv mestrer. Prøv at sætte ord på de følelser han har, så han føler sig forstået. Det er netop dette, som er med til at få adrenalinen i kroppen til at klinge af.

Da han ikke er ældre end han er, så vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at aflede ham i hverdagen. Afledning for så lille et barn kan være at tilbyde noget at spise eller drikke. Det kan være at finde noget legetøj, at I sætter jer og bygger med klodser, så noget nyt fanger han interesse. Det kan også være, at du begynder at fjolle rundt, at du pludselig hopper, lader som om at du falder, laver sjove hoveder osv. så han begynder at grine og den situation, som ellers var fyldt med frustration, bliver drejet over til noget sjovt og rart. Få ham ud af den situation, som er svær - ved at skabe en ny situation for ham, så han "glemmer" det han var i, og I kommer videre.

Det vil også være rigtig godt, hvis du kan anerkende hans lyst til at være med, hans spirende selvstændighed og hjælpe ham med at være deltagende i de praktiske ting, som I skal i hverdagen:

Bleskiftning: Han kan f.eks. ...


Annonce

... selv være med til at finde sin ble frem, når han skal skiftes og måske kan I købe en trappestol, så han med din hjælp selv kan klatre op og lægge sig på bordet, måske kan han nogle gange få lov til at stå op på badeværelset, når han skal have en ren ble, så han ikke altid behøver ligge ned.

Tandbørstning: Han kan holde tandpastatuben imens du børster, du kan sætte ham foran et spejl, så han kan se, hvad du laver. Du kan prøve at lægge ham på sofaen eller sidde med ham på skødet...

Tøj: Du kan inddrage ham i påklædningen "over hovedet", "først den ene arm", "hvor er din arm henne?" osv. Du kan fjolle lidt med tøjet, sætte det på dit eget hoved, sætte skoene på hænderne i stedet for fødderne osv.

Mad: Det vil være rigtig godt, hvis du kan servere mad i stykker, som han selv kan spise både med fingrene, med gaffel og med ske. Variation, så han netop kan vælge imellem forskellige fødevarer, en kop med to hanke, så han kan drikke og holde med begge hænder og dermed lettere styre

Bad: Undgå at bruse vand over hovedet på ham, når han bliver så ked af det. Tag i stedet en lille kande eller en af hans bøtter og brug den - og måske er det ikke nødvendigt at vaske hår med sæbe, hver gang han er i bad, så han får en pause og får lov til at opleve, at det også er dejligt at komme i bad....

Putning: Lad far gøre alt det, som leder op til putning og lad så mor være den, som putter ham det sidste lille stykke. Indfør godnatlæsning og lignende, så far stille og roligt kan tage over med dette ritual...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Ovenstående er naturligvis meget simplificeret, men jeg håber, at det giver lidt idé om, hvordan du kan reagerer, når I oplever konflikter i hverdagen. Du spørger, om det er rigtigt at "blive sur og holde fast" og nej - det er aldrig en god idé at blive sur på ham, for han gør det ikke for at irritere dig, men fordi han er så lille, som han er:)

Det kan naturligvis nogle gange være nødt til at holde ham fast - det gælder, hvis han f.eks. skal have noget medicin, hvis han ikke må løbe ud på vejen, eller hvis han har afføring i bleen og derfor er nødt til at blive vasket grundigt forneden. Men når du er nødt til at holde ham fast, så er det vigtigt, at du husker på, at han oplever det meget ubehageligt. Derfor skal du skynde dig med at blive færdig og sætte ord på "jeg ved godt, du ikke kan lide det, men jeg skynder mig", så han mærker, at du gør hvad du kan for, at det snart er overstået.

Hvis du ikke vil have, at han leger med din telefon eller lignende, så skal du ikke give ham den, men i stedet tilbyde ham alternativer, som han kan lege med i stedet. Så når du siger "nej, ikke min telefon", så også siger "se her, vi kan lege med den her i stedet". Så han ikke kun får et nej, men også lærer, hvad han så må :) Hvis han er meget glad for at høre musik, så kunne han måske have glæde af en cd-afspiller eller lignende. De findes til babyer, men det kræver naturligvis at I har CD´er... Det kan også være, at I kan finde en billig MP3 afspiller eller lignende, som kan bruges som alternativ til at høre musik på mors telefon...

Hvis han trænger til en ren ble, så skal han have en ren ble, og du skal ikke vente på, at han får lyst til at blive skiftet. Men du skal modsat heller ikke spørge ham "vil du have en ren ble?" "vil du skiftes nu?" eller lignende, for så vil han naturligt sige nej. Og du skal ikke spørge, hvis ikke du lytter til hans svar. Hvis han derfor har brug for en ren ble, så tager du ham i hånden og så går I ind og bliver skiftet "Kom skat, du skal lige ind og have en ren ble" - og i situationen skal du så naturligvis vurdere, om han måske kan få lov til at stå, om han selv kan kravle op på puslebordet, om han selv kan have en rolle i at finde den rene ble frem osv. Så det også er lidt sjovt at skulle skiftes... :)

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn" :) I den finder du mange konkrete råd og også langt mere uddybende råd til, hvordan I kan møde ham og løse forskellige situationer i hverdagen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng

Kære Helen, Jeg vil gerne starte med at skrive jeg er ordblind. Jeg håber...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 1 mdr.

Vredes udbrud - 2 år, 1 mdr.

Hej Helen. Vores datter er nu 25 mdr og er en glad pige med et stort...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce